Elever og rektorer enige: 
Eleverne skal rustes til globalisering

Verden udvikler sig med hastige skridt, og selvom geografien er den samme, så bliver afstanden fra Danmark til både Washington, Vestbredden og Vietnam mindre.

Gymnasiet skal sikre, at de nyudklækkede elever er parate til at agere i en ny verden, mener både Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Rektorforening.

”Eleverne skal klædes på både til at læse videre og til at tage del i samfundet. De skal have et fundament til at træffe valg, både om deres egen uddannelse og fremtid, og til at tage del i demokratiet,” siger Phillip Dimsits Lerer, der er formand for DGS.

Ikke alle skal på universitet
Phillip Dimsits Lerer påpeger, at gymnasiet ikke længere er for de få, og at det også ændrer gymnasiets opgave.

”Det er ikke længere en lille elite, der går på gymnasiet. Vi har fået et folkegymnasium, og det er langtfra alle, der går videre på universitetet. Mange går på mellemlange eller korte videregående uddannelser, og derfor er det vigtigste, at vi lærer at begå os i miljøer, hvor man lærer at studere, så vi kan gennemskue de koder, der er på de videregående uddannelser,” siger han.

Samtidig skal eleverne i bred forstand gøres klar til livet i en globaliseret verden.

”Vi ser fremtidens gymnasier som noget, der ikke er en lille lukket institution, men en institution, som spiller sammen med den virkelighed, vi lever i. Der skal være et større samarbejde med det lokale erhvervs- og organisationsliv,” siger han.

Han drømmer også om, at undervisningen bliver mere praktisk.

”I dag dukker man op og sætter sig på sin plads, og så sidder man dér, indtil undervisningen er slut. Vi vil gerne have, at det bliver mere anvendelsesorienteret, så man for eksempel ikke lærer noget, fordi vi skal op i det til eksamen, men fordi vi kan bruge det til noget,” siger han.

Eleverne skal forstå, at verden er global
Den pointe er Anne-Birgitte Rasmussen enig i. Hun er formand for Rektorforeningen og rektor på Københavns åbne Gymnasium.

”Det vigtigste er, at gymnasiet gør eleverne klar til den videre uddannelse, men vi skal også klæde dem på til den verden, der er udenfor. De to ting ændrer karakter, i takt med at verden udvikler sig,” siger hun.

Og det skal opprioriteres, hvis det står til hende.

”Vi vil gerne give eleverne nye perspektiver og hjælpe dem til at forstå globaliseringen. Mange lærere er sindssygt dygtige til det, men vi kan blive endnu bedre,” siger hun og eksemplificerer:

”Uanset hvad man skal efter gymnasiet, så er der behov for, at man kan samarbejde med folk, der ikke er ligesom en selv. Det er desuden vigtigt at give eleverne værktøjerne til at arbejde i et digitalt samfund,” siger hun.

Fagligheden fastholdt
I takt med at verden forandres, er det vigtigt at holde fast i fagligheden. Anne-Birgitte Rasmussen mener, at gymnasierne har været gode til at holde fast i en stærk faglighed, selvom elevgruppen er blevet mere broget.

”Det er en stor succes, at vi har fastholdt fagligheden og fået tilpasset den, i takt med at vi nu har halvdelen af alle unge.”

Hun mener, at en tættere dialog med de videregående uddannelser kan styrke fremtidens gymnasieelever.

”Vi skal levere unge videre til de videregående uddannelser, og derfor er der brug for, at vi snakker sammen om, hvad de unge skal kunne,” siger hun.

Hun ønsker sig desuden, at eksamensformerne bliver forandret.

”Rigtig mange gymnasier arbejder med nye projekter. Det vil blive endnu lettere i fremtiden, hvis man får rokket ved nogle af eksamensformerne. Lærerne vil gerne arbejde med nye former, men det kan være svært, når man så kommer til eksamenssituationen,” siger hun.