Elever hjælper elever til at tage sig sammen – mentorordning breder sig

De kommende mentorer fra Ordrup Gymnasium og Egedal Gymnasium er samlet i multisalen på Ørestad Gymnasium. På et whiteboard står første øvelse for de kommende mentorer skrevet:

“Hvorfor vil du gerne være mentor?”

Eleverne indfinder sig parvis og tager første samtale af forhåbentligt mange for at kunne hjælpe andre elever med bedre studievaner.

Ørestad Gymnasium har i en længere årrække brugt elever som mentorer for andre elever. Nu lærer skolen fra sig til andre skoler. I alt fem gymnasier deltager i dagens arrangement.

“En mentor er en personlig træner, når det gælder om at få bedre studievaner,” siger Morten Smith-Hansen, der er lærer og initiativtager til mentorordningen.

Ordet studievaner giver genklang på Ørestad Gymnasium. At eleverne møder ordet og selv forholder sig til deres studievaner, er første skridt på vejen til, at en mentorordning skal kunne lykkes.

“Over årene har vi oparbejdet en kultur, hvor der er fokus på gode studievaner. Det siger jeg ikke, at alle elever har. Men der er mulighed for, at eleverne hører ordet og møder det relativt jævnligt,” siger Morten Smith-Hansen, der underviser i historie og spansk på Ørestad Gymnasium.

Han forklarer, at Ørestad Gymnasium som institution har en bevidsthed om studievaner.

“Eleverne ved godt, at gode studievaner ikke bare handler om, om man er god til at tage noter eller benytte læseteknikker, men også om, hvorvidt man er god til at tage sig sammen. Hvis man ikke er, så ved de, at der er mulighed for at tale med mig og efterfølgende en mentor om det.”

Ikke lommepsykolog
Det er vigtigt, at eleverne ikke går og agerer lommepsykolog, og det bliver italesat som noget af det første i uddannelsen af de nye mentorer.

“I skal være en hjælper, der holder eleverne op på de mål, de selv sætter. Det er ikke et substitut for en studievejleder, psykolog eller en helt tredje løsning,” siger Morten  Smith-Hansen foran elevforsamlingen i auditoriet.

For at være sikker på at problemerne, som mentorerne møder, ikke er uden for deres komfortzone, tager Morten Smith-Hansen en samtale med de elever, som ønsker en mentor, før de overhovedet kan komme i betragtning til at indgå i mentorordningen.

“Jeg tjekker op på, om det i virkeligheden er en psykolog, en date eller noget helt tredje, de har brug for. Langt de fleste elever, der kontakter mig, ved godt, at det handler om studievaner. De sidste par år er det oftere og oftere blevet studievejlederne, der sender elever til os.”

Ikke et svaghedstegn
Det er væsentligt for ordningen, at mentorordningen bliver italesat som en “styrkemarkør”. At have en mentor er ikke et svaghedstegn, tværtimod, mener Morten Smith-Hansen. Mentees – navnet for eleverne, som har en mentor – kommer nemlig af egen fri vilje og er nogle, der gerne vil gøre noget anderledes.

To af de elever, som er mentees og har brugt mentorer til at få bedre studievaner, er Christian Vinding og Amani Mohsen, der går i 2.g på Ørestad Gymnasium.

“Jeg kom lige fra folkeskolen, og jeg synes, det var et meget stort spring. Det var svært for mig at komme fra en skole, hvor jeg kendte alle, til at starte på et gymnasium, hvor jeg ingen kendte. Det var svært for mig at række fingeren op i timerne, og min mentor og jeg snakkede om, hvilke fag jeg kunne række hånden op i. Og med tiden kom der stille og roligt fremskridt,” siger Christian Vinding.

Amani Mohsen har også flittigt brugt sin mentor for at sikre, at hun hele vejen gennem gymnasietiden kan holde sit faglige niveau oppe uden at brænde ud undervejs.

“Jeg valgte at blive mentee, fordi jeg kunne mærke, at jeg brugte for meget tid på lektier og afleveringer. Jeg havde ikke tid til det sociale og fik sjældent tid til at mødes med familie eller venner,” siger Amani og fortsætter:

“Det skal være bæredygtigt at gå i gymnasiet. Det er vigtigt ikke at brænde ud, og det har min mentor hjulpet mig med at arbejde på.”

Mærkbart, ikke målbart
Mentorordningen har gennem de sidste 10 år skabt en ændring i kulturen på Ørestad Gymnasium. Morten Smith-Hansen er også sikker på, at det har hjulpet eleverne, som har taget ordningen til sig:

“Jeg har hverken tid eller kompetencer til at gå ud og måle effekten af det her. Jeg kan ikke tale om målbarheden, men jeg kan helt klart tale om mærkbarheden. Jeg kan mærke på eleverne, når jeg ser dem og spørger ind til, hvordan det går med deres mål, at de er gladere og mindre skoletrætte. Jeg kan se på deres kropssprog, at de er glade.”

“Hvordan de studievaner omsætter sig, kan jeg ikke sige noget om. Men det er heller ikke specielt interessant for mig. Det vigtigste er, at de får sat fokus på deres studievaner og kan blive herre i eget hus.”

Interessen breder sig
Mentorordningen på Ørestad Gymnasium har efterhånden bredt sig til seks-syv danske gymnasier. 

Katrine Elmgreen, der underviser i biologi og er studievejleder ved Egedal Gymnasium, er mødt op til arrangementet på Ørestad Gymnasium. Hun håber at kunne lave en lignende ordning på Egedal Gymnasium.

“Vi ser et stigende behov for, at nogle elever har behov for bedre studievaner. Det kan være overambitiøse elever, som har brug for hjælp til at finde et fornuftigt leje ambitionsmæssigt. Der er også en midtergruppe, som gerne vil forbedre deres studievaner, men som ikke ved, hvad de skal gøre.”

Kristian Priisholm, der underviser på Ordrup Gymnasium i matematik og biologi, kan også se en fornuft i mentorordningen.

“Vi vil gerne starte det her op for at skabe bedre trivsel for vores elever. Det er jo vores mission at skabe muligheder for elevers succes på alle niveauer, og en vigtig forudsætning for succes fagligt er at skabe nogle gode studievaner. Vi skal prøve at skabe et rum for eleverne, hvor de kan italesætte det at få og have gode studievaner,” siger Kristian Priisholm og fortsætter:

“Mange af de elever, som jeg håber, at mentorerne vil komme til at snakke med, er nogle af dem, studievejlederne snakker med. Og studievejledernes tid er meget bedre brugt på dem, som har ‘rigtige problemer’.”