Elever fravælger studievejledning

Mange gymnasieelever føler sig alene, når de skal vælge videregående uddannelse. De synes ikke, at studievejlederne kender dem godt nok til at kunne give dem den rigtige, personlige vejledning og vælger derfor at stå for al researchen selv, når de skal spore sig ind på, hvad de vil i fremtiden.

Det viser en ny undersøgelse af unges studievalg lavet af ph.d.-stipendiat Henriette Tolstrup Holmegaard ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Købehavns Universitet. Hun har fulgt elever fra seks gymnasieklasser fra slutningen af 3.g og tre år frem.

”Eleverne tager deres studievalg meget alvorligt. De synes, det er et meget komplekst valg og føler, at de står meget alene med beslutningen,” siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Skæve forventninger

Når eleverne fravælger den professionelle vejledning og i stedet selv forsøger at stykke oplysninger sammen om uddannelserne – blandt andet at kigge på uddannelsesguiden.dk og snakke med familiemedlemmer – får det konsekvenser. Både for de valg, eleverne træffer, og for de forventninger, de møder uddannelserne med, fastslår Henriette Tolstrup Holmegaard.

”De får sjældent et retvisende billede af uddannelserne. Skæve forventninger kan i værste fald føre til frafald,” lyder det fra ph.d.-forskeren.

Det er landets syv regionale Studievalg-centre, der har ansvaret for at vejlede gymnasieeleverne om videregående uddannelser. Henriette Tolstrup Holmegaard har ikke undersøgt, hvordan vejlederne fra Studievalg griber opgaven an og vil derfor ikke pege på, hvad der præcist skal gøres anderledes.

”Men eleverne har i hvert fald brug for mere støtte, end de får i dag,” siger hun.  

God kontakt

Hos Studievalg København har centerleder Torben Theilgaard svært ved at genkende billedet af, at eleverne ikke bruger vejlederne.

”Jeg synes bestemt, vi når ud til de unge og har en god kontakt til dem. Men i sidste ende er det jo et valg, de selv skal træffe,” siger han.  

Ifølge Torben Theilgaard gør vejlederne meget for at vise eleverne, at tilbuddet om vejledning er der, og at de altid kan henvende sig. I både 2.g og 3.g laver de oplæg for alle klasser. Desuden er der ”åben træffetid” på skolerne, hvor alle elever har mulighed for at få personlig vejledning. Men selvfølgelig er der altid ting, der kan gøres anderledes, erkender han.

”Vi kan måske blive bedre til at tydeliggøre for eleverne, at de sagtens kan bruge os som sparringspartnere, selvom vi ikke kender dem personligt. Det er slet ikke nødvendigt for at kunne give en kompetent vejledning,” siger Torben Theilgaard.

Læs mere i Gymnasieskolen, der udkommer 1. juni