Artikel
Lærere går imod forskers anbefaling om vejledning
Eksamen-moede-laerere-elev-shutterstock-NY-aspect-ratio-348-234

Lærere går imod forskers anbefaling om vejledning

Vejledningen skal være mere tekstnær. Det konkluderer ny ph.d. om de store skriftlige opgaver i gymnasiet. Problematisk, mener flere faglige foreninger.

Tekst_ Tina Rasmussen
Foto_ Shutterstock

Det er ingen overraskelse, at en del elever savner vejledning, der går helt tæt på teksten i deres opgave og indeholder flere konkrete råd. Sådan lyder meldingen fra flere faglige foreninger.

Gymnasieskolen.dk har bedt om deres reaktion på en ny ph.d.-afhandling, der går tæt på vejledningen i forbindelse med de tre store skriftlige opgaver i gymnasiet – set fra elevernes perspektiv.

Her er en af konklusionerne netop, at eleverne savner feedback, der går mere direkte på deres tekst. Anne Bang-Larsen, der står bag afhandlingen, anbefaler, at vejlederne beder eleverne om at tage et afsnit fra den opgave, de skriver på, med til vejledningen, så man har noget konkret at tage afsæt i.

Læs: Forsker: Vejledning skal være mere ’håndholdt

Men der er en grænse for, hvor tekstnær vejledningen må være, og derfor er anbefalingen problematisk, påpeger flere af de faglige foreninger.

”Vi må ikke bedømme eleverne, så der er en grænse for, hvor tæt på teksten vi kan gå. Det er meget svært at tale om en konkret del af en opgave uden at komme til at bedømme den,” siger Linda Petersen, der er formand for Foreningen af lærere i samfundsfag.

”Mange elever er bange for at begå fejl. De vil gerne holdes i hånden og have at vide, om det, de skriver, er rigtigt eller forkert. Men det må vi ikke,” siger hun.

Hun gør selv meget ud af at gøre det tydeligt over for eleverne, hvor langt hun må gå som vejleder. Den slags forventningsafstemning er helt afgørende, hvis eleverne ikke skal blive frustrerede og opleve vejledningen som mangelfuld, mener hun.

Linda Petersen nikker genkendende til en del af det billede, som afhandlingen overordnet tegner, men hun mener, man skal passe meget på med at konkludere noget generelt om vejledningen i gymnasiet ud fra den, fordi den kun bygger på 11 elever fordelt på fire almene gymnasier.

”Det er mit klare indtryk, at vejledningen foregår på vidt forskellige måder,” siger hun.

”Meget vanskeligt”
I Dansklærerforeningens sektion for stx og hf genkender forperson Mischa Sloth Carlsen også det billede, ph.d.-afhandlingen tegner og dens konklusioner. Det samme gør flere af foreningens bestyrelsesmedlemmer, fortæller hun.

Hendes indtryk er dog, at det ikke er alle steder, der er lige stor efterspørgsel på konkrete råd.

”Jeg tror, det er meget forskelligt fra skole til skole. Det afhænger af, hvordan man har fået stilladseret hele processen omkring de flerfaglige forløb,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Man havner hurtigt i en gråzone. Vi må jo ikke bedømme eller være medskrivende.
Mischa Sloth Carlsen, forperson
Dansklærerforeningens sektion for stx og hf

Der vil ikke være nogen problemer i at give flere råd om, hvordan man opbygger en akademisk opgave og håndterer skriveforløbet, men ligesom samfundsfagslærernes formand mener hun, at en meget tekstnær vejledning er problematisk.

”Det er meget vanskeligt. Man havner hurtigt i en gråzone. Vi må jo ikke bedømme eller være medskrivende. Vi kan ikke give dem svarene på, hvordan de præcist løser deres opgave,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Christian Rix, der er formand for Foreningen af danske biologer, ser derimod ingen problemer i det.

På Rødkilde Gymnasium, hvor han underviser, havde man netop i år for første gang opfordret eleverne til at tage et afsnit fra deres SRP med, da de mødte op til vejledning i skriveperioden.

”Vi har erkendt, at vi er nødt til at tage dem noget mere i hånden. Vi tror, at de er selvstændige i 3.g, men det er de ikke,” siger Christian Rix.

Inden havde man ridset præmisserne klart op for eleverne, fortæller han.

”En af eleverne spurgte mig, om den redegørelse hun havde lavet om en teori, var stillet fint nok op. En anden ville vide, om den måde, han skrev på, var for tæt på kilden. Den slags spørgsmål er der jo ikke noget problematisk i.”

Ud af de 13 elever, han var vejleder for, var det dog kun tre, der havde noget tekst med.

”Det gør vejledningen meget mere fokuseret, når man har noget konkret at tale ud fra. Udfordringen er, hvordan vi får dem, der har mest brug for hjælp, til at benytte sig af muligheden,” siger Christian Rix.

Også elevernes ansvar
Ifølge ph.d.-afhandlingen er det sjældent, at vejlederne sætter sig ind i, hvilke erfaringer eleverne har med fra deres tidligere store skriftlige opgaver, og dermed bliver ansvaret for at skabe progression og sammenhæng i alt for høj grad overladt til eleverne, konkluderer Anne Bang-Larsen.

Linda Petersen fortæller, at det på hendes skole er obligatorisk for både elev og vejledere at udfylde et evalueringsskema efter DHO og SRO. Det er netop for, at eleverne kan lære af deres erfaringer fra opgave til opgave, og for at man som lærer er bedre klædt på til rollen.. Især hvis man skal være vejleder for en elev, man ikke kender.

 

Som vejleder er det ens rolle at opdrage eleverne, så de kan stå på egne ben i 3.g.
Linda Petersen, formand
Foreningen af lærere i samfundsfag

Hendes indtryk er, at forholdsvis mange skoler arbejder på tilsvarende måder.

”Det fungerer rigtig godt. Vi forventer, at eleverne selv tager arkene med videre. Hvis jeg er SRO-vejleder, siger jeg til mine elever: ’Kig lige på din DHO-evaluering og find ud, hvad der var svært, så tager vi den derfra’. Jeg husker dem på det, men det er deres eget ansvar at få det gjort,” siger Linda Petersen, der underviser på Rosborg Gymnasium og HF.

Man skal huske på, at en del af ansvaret for, at der sker en progression, faktisk er elevernes eget, påpeger hun.

”Som vejleder er det ens rolle at opdrage eleverne, så de kan stå på egne ben i 3.g.”

Også på Rødkilde Gymnasium, hvor Christian Rix underviser, har man gode erfaringer med at bruge retteark.

”Når de møder op til vejledning på deres SRP, skal de have de fokuspunkter med, som vejlederen har givet dem til deres SRO. De gode elever har også selv lavet nogle noter,” fortæller Christian Rix.

På Aurehøj Gymnasium, hvor Mischa Sloth Carlsen er lærer, bruger man de sidste seks minutter, når eleverne forsvarer deres DHO og SRO, til at give mundtlig feedback, som de selv skal notere ned i et skema. Bagefter har de en time til at få feedbacken skrevet rent og uploadet i deres portefolio i Lectio.

”Som skole bør man sikre, at der er nogle faste ’overdragelsespraksisser’, så eleverne kigger på, hvad der ligger i deres portfolio for det flerfaglige skriftlige arbejde,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Uundgåeligt med forskelle
Eleverne, der medvirker i ph.d.-afhandlingen, efterlyser desuden en rød tråd i vejledningen fra 1.g til 3.g. De oplever, at lærerne ser forskelligt på, hvad der ligger i begrebet videnskabsteori, og de savner, at lærerne taler det samme sprog og har afstemt indholdet af vejledningen, inden den går i gang.

Der vil altid være stor forskel på, hvordan man som humanist og naturvidenskabsmand arbejder med videnskabsteori.
Christian Rix, formand
Foreningen af danske biologer

I de tre faglige foreninger er indtrykket, at man på mange skoler har talt sig frem til en fælles ’basisforståelse’ af, hvad videnskabsteori er. Men fagene fortolker begrebet på forskellige måder og arbejder med forskellige metoder, og derfor kan eleverne ikke forvente, at fysiklæreren taler det samme sprog som historielæreren.

”Der vil altid være stor forskel på, hvordan man som humanist og naturvidenskabsmand arbejder med videnskabsteori,” siger Christian Rix.

Det samme mener Mischa Sloth Carlsen:

”Det er ikke en skabelon, men en tænkning, og derfor vil der altid være forskydninger i, hvordan det bliver formidlet. Vi skal have eleverne til at indse, at lærerne taler om det samme, selvom de bruger forskellige ord.”

Hun er skriftlighedskoordinator på Aurehøj Gymnasium og har stået bag flere pædagogiske dage om skriftlighed, feedback og videnskabsteori.

”Det er vigtigt med den slags dage, og at man følger op på dem. Jeg tror, at den sidemandsoplæring, der ellers er typisk i gymnasiet, er meget lille, når det handler om videnskabsteori. Det er virkelig få lærere, der har det i deres DNA.”

Linda Petersen er enig:

”De stærke elever knækker koden, det gør de svage ikke. Jeg ser ingen anden løsning, end at vi skal blive ved med at vise eleverne, at vi har den her overordnede forståelse og gøre det endnu tydeligere, hvordan sprog og taksonomi er forskelligt fra fagområde til fagområde.”

For mange opgaver
Anne Bang-Larsen anbefaler, at ledelsen på den enkelte skole sætter tid af til, at vejlederne kan mødes til en forberedende snak, inden første vejledning finder sted.

Det sker ikke i dag, men vil være en god idé, lyder det fra de tre faglige foreninger. De er enige om, at lærerne skal have mere tid til at forberede vejledningen, hvis kvaliteten af den skal øges. Ifølge Christian Rix er det største problem, at hver vejleder har for mange elever.

”Det gør, at det bliver en generel vejledning frem for en personlig. Man kan ikke nå at sætte sig ind i så mange forskellige opgaver, og hvad den enkelte elev har behov for,” siger han.

Ifølge Mischa Sloth Carlsen bør ledelserne også prioritere mere tid til, at lærerne i fællesskab kan arbejde med videnskabsteori og få afstemt begreberne. Hun anbefaler, at skolerne laver flere flerfaglige forløb end de tre obligatoriske. På Aurehøj Gymnasium har man lagt to ekstra forløb ind.

”Det giver flere anledninger til den flerfaglige og videnskabsteoretiske samtale blandt lærerne og med eleverne. Den er blevet minimal, efter at almen studieforberedelse er blevet afskaffet,” siger hun.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater