Elever bevæger sig i gråzone mellem hjælp og snyd

Hej alle: Jeg har fået følgende eksamensspørgsmål. Er der nogen, der kan forklare mig, hvad der menes med …?

Eksemplet er hentet fra en Facebookgruppe, som tilbyder lektiehjælp, og er fundet af gymnasielærer Julian Bybeck Tosev. Han har igennem længere tid overvåget flere Facebookgrupper med lektiehjælp for at dokumentere omfanget af snyd i gymnasiet – blandt andet personer, som tilbyder at lave eksamensopgaver for penge.

En del af hans materiale viser, at der blandt nogle elever er en decideret snydekultur, men at mange elever mere bevæger sig i en gråzone mellem hjælp og snyd.

”Det er vigtigt, at lærerne og skolerne er opmærksomme på, at nogle elever har svært ved at  skelne mellem hjælp og snyd til at få lavet en skriftlig opgave,” siger Julian Bybeck Tosev, som underviser på Herlev Gymnasium.   

Han nævner eksempler på, at elever får et detaljeret svar på, hvordan en matematikopgave skal løses, eller hvad facit er, fra nogle af de mange villige hjælpere i Facebookgrupperne. Ifølge ham bliver hjælpen så omfattende, at eleven reelt ikke selv laver opgaven.

”I nogle tilfælde får eleverne for meget hjælp, og det mener jeg er upassende. Når jeg retter mine elevers opgaver, så har jeg svært ved at vurdere, hvor meget af opgaven de selv har lavet,” siger Julian Bybeck Tosev, som påpeger, at årskarakterer blandt andet bliver givet på baggrund af elevernes skriftlige afleveringer.

Han mener derfor, det er vigtigt, at skoler og lærere guider eleverne til god digital dannelse.

“Eleverne kan meget nemt få svar på opgaver på Facebook, men ofte er det med til at gøre eleverne dårligere frem for at lære dem noget.”

Julian Bybeck Tosev har også dokumenteret, at enkelte gymnasielærere svarer på spørgsmål fra elever. I nogle tilfælde har det karakter af konstruktiv lektiehjælp, men andre gange går hjælpen ”over grænsen”, mener han.

”Jeg mener, at gymnasielærere skal være meget påpasselige med at give elever hjælp på nettet,” siger han.

Behov for opdragelse
Sidsel Nonnemann underviser i matematik og idræt på Midtfyns Gymnasium. Hun er medlem af en Facebookgruppe for lektiehjælp i matematik, og sidste år hjalp hun nogle få elever i Facebookgruppen.

”Jeg har nogle få gange hjulpet elever, men mere i den form, som jeg også ville gøre i en lektiecafé,” siger Sidsel Nonnemann.

Hun mener, at Facebookgrupperne kan være en reel hjælp for elever, som sidder hjemme på værelset og ikke kan spørge mor eller far til råds.

Men hendes besøg i Facebookgruppen har også bekræftet hende i, at der er behov for mere ”opdragelse” i digital dannelse blandt gymnasieeleverne.

Ifølge hende er problemet ofte ikke, at elever forsøger at snyde, men at de tænker, at internettet kan give dem svar på alting.

”Mange elever er vant til, at alting er ’on demand’, og så sidder de klokken 10 om aftenen og skal have lavet en opgave færdig og bruger Facebook for at finde svar. Eller de efterlyser en anden elevs noter, lige inden de skal til eksamen,” siger Sidsel Nonnemann.

Ifølge Sidsel Nonnemann er hjælpen ofte tvivlsom.

”Der bliver skrevet meget ’dumt’ på de Facebooksider,” som hun formulerer det.

Sidsel Nonnemann er begyndt at ”opdrage” sine elever til at være mere kritiske over for at søge svar på nettet.

”Hvis de søger svar om andengradsligninger, så risikerer de at få svar, som passer til et niveau for ingeniørstuderende eller 9.-klasses-elever og ikke svarer til det, de har lært i undervisningen,” siger Sidsel Nonnemann.

Udviklingen betyder også, at hun ikke længere giver årskarakterer baseret på elevernes skriftlige afleveringer, men i stedet laver flere prøver, hvor hun tester elevernes niveau.

Slut med opgaver fra bunden
Den digitale udvikling har grundlæggende ændret elevernes måde at tænke og forholde sig til skriftligt arbejde på, mener Anne Boie Johannesson.

Hun er lærer og it-vejleder på Køge Gymnasium og gymnasiekonsulent på Center for Undervisningsmidler UCC.

”Den tid, hvor eleverne lavede hele deres skriftlige opgave fra bunden, er forbi. Selvfølgelig ser de på, hvordan andre har løst opgaverne og lader sig inspirere. Det gør vi andre også,” siger Anne Boie Johannesson, som mener, at lærere bliver nødt til at forholde sig til den nye virkelighed og inddrage den i undervisningen.

Hun sætter for eksempel sine elever til at lave de skriftlige opgaver i fællesskab og får dem til at snakke om, hvordan de kommer frem til løsningerne.

”Hvis de ikke kan knække nødden til en opgave, er det klart, de går på nettet for at finde svarene. Derfor er det bedre, at de hjælper hinanden i grupper,” siger Anne Boie Johannesson.

Hun mener, at flere af de elever, som for eksempel bruger Facebook til at søge hjælp til at få lavet deres opgaver, bevæger sig i en gråzone, hvor hjælp, inspiration, plagiat og snyd nogle gange flyder sammen.

”Når eleverne begynder i gymnasiet, ved de ikke, at det er forkert at plagiere eller at tage noget fra nettet og omskrive det uden at lave kildehenvisning. De mangler digital dannelse,” siger Anne Boie Johannesson.

På Køge Gymnasium bliver eleverne undervist i digital dannelse, herunder hvornår noget er plagiering.