Ny feedbackkultur vil udfordre skoler

Evaluering og feedback er en af hovedoverskrifterne i gymnasiereformen. Mere feedback skal hjælpe eleverne med at se deres egen udvikling og sætte mål for deres læring.

Jens Dolin, der er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, forsker i evalueringsformer. Han er glad for initiativet.  

”Enhver, der arbejder med uddannelse og undervisning, ved, at formativ evaluering er blandt de tiltag, der har størst positiv effekt på elevernes læring,” siger Jens Dolin.

Der følger dog ifølge Jens Dolin nogle udfordringer med det gode initiativ. Han mener, det vil kræve en omfattende efteruddannelse af lærerne, hvis forslaget rent faktisk skal have ben at gå på – og det kan blive svært, når skolerne i forvejen kæmper med nedskæringer. 

”At lave løbende evaluering, som er fremadrettet og kriteriebaseret, kræver en fagdidaktisk efteruddannelse. Hvis ikke lærerne får den, så bliver det svært at implementere de her ting,” siger Jens Dolin.

Et fælles sprog
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lavede tidligere på året en rapport, hvor det fremgik, at det for mange elever ikke er tydeligt, hvad de bliver bedømt på – og at lærere heller ikke giver karakterer på samme grundlag. Konsekvensen kan blive, at eleverne bliver mere fokuserede på at vise de ting, som de kan, frem for at forstå de ting, de ikke kan, fremgår det af rapporten.

Jens Dolin fremhæver rapporten som et eksempel på, hvorfor det er vigtigt med en formativ evalueringspraksis.

”Det er skræmmende læsning. Dels at lærerne giver karakterer på helt forskellige grundlag, og at eleverne heller ikke ved, hvad kravene er. Her ville det være godt at få en evalueringspraksis, hvor både lærere og elever er bevidste om, hvad eleverne skal kunne inden for fagene,” siger Jens Dolin.

Han mener, at lige netop efteruddannelse inden for evaluering vil give lærerne mulighed for at få et fælles sprog, som kan være med til at ensarte lærernes evalueringer af eleverne.

”Hvis ikke lærerne får et sprog om løbende feedback, evaluering og målstyring, som de er enige om på skolerne, så går det galt,” siger Jens Dolin. 

Lærerne er klar
Morten Olesen, der er formand for Matematiklærerforeningen, mener, at feedback- og evalueringstankerne i reformen ligger i naturlig forlængelse af de eksisterende tanker ude på skolerne.

”Det ligger i høj grad i tråd med de ting, som vi allerede arbejder med. Eksempelvis har vi allerede omlagt skriftlighed, og nogle skoler eksperimenterer allerede med karakterfritagelse i 1.g,” siger Morten Olesen.

Han mener, at mange lærere prøver at få deres elever til at tænke mere på elevernes egne faglige mål og mindre på standpunktskarakterer.

”Jeg hører ofte fra mine kolleger, at de er frustrerede over, at eleverne er ekstremt karakterfikserede i stedet for at fordybe sig i fagligheden,” siger Morten Olesen.

”Et langt sejt træk”
Formanden for Dansklærerforeningen for stx og hf, Birgitte Darger, mener, det er godt, at der bliver lagt vægt på evaluering. Hun ser især et behov for, at der bliver givet mere løbende evaluering på elevernes skriftlige arbejde, således at eleverne får mulighed for at få feedback, inden de afleverer endeligt.

Hun er dog bange for, at feedback og evaluering kan ende med at blive en bureaukratisk pligt snarere end et godt fagdidaktisk værktøj.  

”Man skal passe på, at det ikke ender ud i at blive en række rigide mål og systemer, fordi det er svært at lave god evaluering,” siger Birgitte Darger.

Hun mener, at det bliver en hård kamp at indføre initiativet midt i en tid, der er præget af nedskæringer.

”Det er et langt sejt træk, når der ikke er penge, og lærerne er presset på tid,” siger Birgitte Darger.

Som gymnasieskolen.dk tidligere har skrevet, er der afsat en pulje på 400 mio. kr. til efteruddannelse af lærerne fra 2017 til 2024, men skolerne skal selv betale, da en manøvre har flyttet skolernes tælledag frem. Dermed får skolerne færre penge, da flere elever statistisk set falder fra inden tælledagen.

Læs mere om reformen i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.