Eksperter om whistleblowerordninger: De kan forringe lærernes arbejdsmiljø

Gymnasiernes rektorer og tillidsrepræsentanter bør i den kommende tid være ekstra opmærksomme på, hvordan skolens arbejdsmiljø har det. Sådan lyder det fra to arbejdsmiljøeksperter.

Deres opfordring kommer i kølvandet på de whistleblowerordninger, der for nylig er blevet et krav på størstedelen af landets gymnasier og dermed en del af hverdagen for lærerne og de øvrige ansatte. 

Whistleblowerordningerne er beregnet til, at medarbejderne kan indberette alvorlige lovovertrædelser som for eksempel misbrug af økonomiske midler, tyveri eller bedrageri, men også alvorlige overtrædelser uden for straffeloven, eksempelvis seksuel chikane.

Desuden har mange skoler oprettet whistleblowerordninger om seksuelle krænkelser til eleverne, men det er ikke et krav.

På flere skoler kan indberetningerne foregå anonymt. Det kan skabe en høj grad af utryghed blandt lærerne og påvirke arbejdsmiljøet negativt, fortæller arbejdspsykolog Henrik Ankerstjerne Eriksen fra Team Arbejdsliv.

Risikoen vil være størst på skoler, hvor arbejdsmiljøet i forvejen skranter.

”På en skole, hvor der allerede er konflikter, og tillidsniveauet er lavt, kan man frygte, at nogle vil misbruge ordningen til at ’gå på jagt’ og optrappe konflikterne,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.

Erhvervspsykolog Camilla Raymond er enig.

”På skoler, hvor arbejdsmiljøet i forvejen er under pres, for eksempel på grund af fyringer, er der risiko for, at det bliver endnu dårligere. Folk er i ‘overlevelsesmode’ og kæmper med næb og klør. Forestil dig så, at du samtidig skal frygte, at en kollega anonymt anklager dig for noget. Det er dybt problematisk,” siger hun.

Anonymitet optrapper konflikter
Gymnasierne har valgt forskellige løsninger. På nogle skoler kan lærerne sende en anonym mail til en server uden for skolens regi. Den model har for eksempel flere fynske og sjællandske gymnasier valgt. De er en del af Gymnasiefællesskabet, som løser administrative opgaver for 23 gymnasier inden for it, digitalisering og jura. Her har man udarbejdet en model, hvor indberetningerne går til en server hos Gymnasiefællesskabet, og hvor uvildige jurister vurderer dem i første omgang.

På andre skoler er det administrative medarbejdere eller eksterne medlemmer af bestyrelsen, der er sat til at tage sig af eventuelle henvendelser. Her giver man sig til kende, men personen, der modtager indberetningen, vil behandle den fortroligt.

Læs: Skoler tackler whistleblowerordninger vidt forskelligt

Skal man på en offentlig arbejdsplads gå videre med en klage rettet mod en person, skal begge parter høres ifølge forvaltningsloven, og derfor er personen, der har indgivet klagen, nødt til at give sig til kende. Og heldigvis for det, lyder det fra de to arbejdsmiljøeksperter. Ingen af dem er fan af anonymitet.

”Anonyme anklager er sjældent et godt instrument til konfliktløsning. De er tværtimod ofte med til at eskalere konflikter. Det bedste resultat får man altid ved at kigge hinanden i øjnene og tage dialogen,” siger Camilla Raymond.

Hun råder skolerne til ikke at lave en whistleblowerordning til eleverne, men i stedet bruge tid i undervisningen på at tale om krænkelser, grænser og samtykkeloven.

”Jeg synes, det er meget vigtigere, at vi giver eleverne sprog og redskaber til at tage dialogen end at lære dem, at de bare kan skrive en klage,” siger Camilla Raymond, der arbejder i konsulentfirmaet Organisation. 

Brug for tydelig udmelding
Hvis whistleblowerordningerne ikke skal ødelægge det gode arbejdsmiljø – eller gøre det dårlige arbejdsmiljø endnu værre – er der brug for tydelig kommunikation fra ledelsen og meget gerne i samarbejde med tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten, anbefaler Henrik Ankerstjerne Eriksen og Camilla Raymond.

”Ellers er der risiko for, at der opstår utryghed, spekulationer og rygter,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.  

Allerførst skal det siges tydeligt, at en whistleblowerordning kun er beregnet til de alvorligste sager, mener han.  

Camilla Raymond er for så vidt enig. Problemet er bare, at det er en ”formulering med elastik i”, påpeger hun.

”Jeg synes, man skal definere det mere fast og sige: Når noget overgår til jura, så kan man bruge ordningen, men alt andet skal tages i skolens andre fora,” siger Camilla Raymond.

De mener begge, at det også skal meldes tydeligt ud, hvordan en henvendelse generelt vil blive behandlet, hvordan lærerkollegiet vil blive orienteret, hvilke rettigheder man har som anklaget, og at forvaltningsloven på et tidspunkt sætter en grænse for anonymiteten. Og at den bedste løsning fortsat er at tale åbent om de problemer, man oplever.

”På danske arbejdspladser er der generelt en rigtig stærk tradition for samarbejde mellem parterne. Der er langt bedre muligheder for at få en god dialog og skabe ændringer ved at gå til ens tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller leder,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.

Flere skoler har allerede en personalepolitik, der både omhandler seksuelle krænkelser og andre krænkelser og indeholder klare procedurer for, hvem man kan henvende sig til, og hvad der vil blive gjort. På samme måde har en del skoler en elevpolitik i forhold til mobning, krænkende adfærd og seksuel chikane og en handleplan med en klar procedure for, hvem man kan gå til, og hvad der vil ske. Her er anonymitet ikke en mulighed.

”De muligheder skal skolerne slå på. De skal gøre alt for fortsat at tro på den åbne dialog mellem elever, lærere og ledelse,” siger Camilla Raymond.