Eksperter: Konflikter fører sjældent til de store resultater

Et tilbageblik på tidligere konflikter viser, at de sjældent fører til de helt store resultater og forbedringer for lønmodtagerne – uanset hvordan de ender.

Historien viser dog også, at konflikter kan forløbe på mange forskellige måder, og ingen tidligere konflikter på det offentlige arbejdsmarked kan sammenlignes med den storkonflikt, som lige nu truer med at lamme store dele af Danmark i april.

Flere gange er en konflikt endt med et politisk indgreb af Folketinget, og det seneste eksempel på det – lærerkonflikten i 2013 – viser, at politikerne mildest talt ikke lyttede til lærernes argumenter.

I 2008 gik det helt anderledes, da udvalgte ansatte fra Sundhedskartellet, FOA og BUPL gik i strejke på grund af en lønkonflikt med arbejdsgiverne. Konflikten fik lov til at løbe i otte uger, og politikerne greb ikke ind. Konflikten endte i et forlig, som kun rykkede marginalt ved lønnen.

“Uanset om en konflikt ender med et forlig eller et politisk indgreb, så er det sjældent noget, som rykker det helt vilde og giver store resultater. Strejker på det offentlige arbejdsmarked har historisk set ikke givet de store forbedringer for lønmodtagerne,” siger Mikkel Mailand, som er arbejdsmarkedsforsker på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

En gennemgang af konflikter på de offentlige arbejdsmarked, som FAOS har udarbejdet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i år, bekræfter dette billede.  

Lønnen er bundet til det private
Flemming Ibsen er arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus på Aalborg Universitet. Han peger på, at tidligere konflikter om løn ofte kun har ført til marginale forbedringer på lønkontoen. Til gengæld har flere faglige organisationer brugt bunker af penge fra strejkekassen, som det derefter har taget år at fylde op igen via medlemmernes kontingenter.

“Hvis man spørger en økonom, så skal man ikke gå i konflikt for pengenes skyld. Det har ofte været marginalt, hvad lønmodtagerne har fået ud af konflikter. I dag er det sådan, at den offentlige løn er bundet til den private, så lad os sige, at de faglige organisationer lykkes med at få pæne lønstigninger, så skal man betale dem tilbage senere, hvis lønnen i det private ikke stiger tilsvarende,” siger Flemming Ibsen.

Historisk stor konflikt
Det er dog svært at bruge historien til at drage de store konklusioner om, hvordan denne års konflikt vil forløbe og ende. Det er aldrig sket før, at samtlige offentlige ansatte står sammen i en konflikt. Og det er historisk, at 440.000 offentligt ansatte risikerer at blive lockoutet på en gang, og at store dele af samfundet derefter ganske enkelt vil gå i stå.

Samtidig mener de to arbejdsmarkedseksperter, at konflikter også handler om mere end kroner og ører og resultater.

Især i år har forløbet op til overenskomstforhandlingerne været specielle.

“Nogle gange kan en konflikt også være en manifestation af utilfredshed blandt lønmodtagerne. Sloganet Nok er nok, siger meget godt, hvad det også handler om i år. Samtidig er der store sager oppe ved disse forhandlinger – for eksempel om frokostpausen kan fjernes uden forhandling og lærernes krav om arbejdstidsaftale. Mængden af store ting er voldsom i år,” siger Mikkel Mailand.

Kamp om den offentlige opinion
Flemming Ibsen mener også, at konflikter ofte handler om mere end to parter, der ikke kan blive enige om lønnen i de næste tre år.

“Denne konflikt og tidligere konflikter er også en kamp om den offentlige opinion. En Gallup-undersøgelse (offentliggjort i Berlingske red.) viser, at sympatien nu er på de offentlige ansattes side, og en konflikt kan have store politiske omkostninger og kan gå ud over tilliden til politikerne,” siger Flemming Ibsen.

Politisk indgreb er en nødløsning
Der er stadig mulighed at parterne i forligsinstitutionen bliver enige om et mæglingsforslag. Hvis det sker, kan medlemmerne stemme det hjem eller forkaste det. Sker det sidste, vil strejker og lockout blive en realitet. Hvis parterne ikke kan lande en aftale i Forligsinstitutionen, vil konflikten bryde ud i lys luge i april i første omgang med strejker fra den fjerde april.

Et politisk indgreb fra et flertal i Folketinget er derefter ikke utænkeligt.

Mikkel Mailand mener ikke, at den nuværende konflikt i sig selv er et krisetegn for den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler overenskomster, uden politikerne blander sig.

“Men hvis konflikten igen ender med et politisk indgreb som i 2013, så er det et krisetegn, for så er to af de sidste tre overenskomstfornyelser afsluttet med en nødløsning,” siger Mikkel Mailand.

Artiklen er blandt andet baseret på notatet Konflikter og indgreb i overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor fra FAOS.