Mange af de ordblinde, der i dag får en studentereksamen, vil muligvis stå uden, når de skal optages på baggrund af de karakterkrav, der træder i kraft fra 2019. Formanden for Læsevejlederforeningen er bange for, at karakterkravene betyder, at færre ordblinde vil få en studentereksamen.
“Jeg frygter, at vi mister de elever, som først bliver diagnosticeret ordblinde i gymnasiet. Det er problematisk med de elever, der ikke har haft mulighed for at udfolde sit potentiale i folkeskolen, fordi det bare aldrig er blevet set,” siger Anna Holm Grønlund, der er formand for Læsevejlederforeningen.
Også Niels-Henrik Møller Hansen, der er ansat ved Center for Ungdomsforskning og har forsket i ordblinde unge, er bange for, at karakterkravene vil sortere nogle fra.
“Man risikerer at lukke nogle ude, der bare med lidt mere tid og hjælp sagtens ville kunne gennemføre en gymnasial uddannelse. Det viser sig, at mange ordblinde klarer sig lige så godt som mange af deres klassekammerater, hvis bare de får den rigtige hjælp,” siger Niels-Henrik Møller Hansen, der også er lektor ved Aalborg Universitet.
Karakterkravene betyder i korte træk, at man skal have et karaktergennemsnit på mindst 5 i 8. og 9.klasse for at komme i gymnasiet.
Undervisningsministeriet arbejder på, at ordblinde kan optages på baggrund af en optagelsesprøve og samtale, men det er endnu ikke på plads.
Anna Holm Grønlund håber, at det bliver en realitet, fordi det giver mange flere en mulighed, men det kræver, at man allerede kender til deres ordblindhed i folkeskolen.
Mange opdages sent
I dag bliver mange elever først diagnosticeret i gymnasiet. På Nyborg Gymnasium, hvor Anna Holm Grønlund til dagligt underviser, opdager de mellem fem og ti ordblinde mere hvert skoleår.
Læs: Ordblinde får først hjælp i gymnasiet
Lærke Hansen er en af de ordblinde, der først blev opdaget i gymnasiet. Men hun var ikke begyndt i gymnasiet, hvis hun skulle optages på baggrund af karakterkravene.
“Jeg tror, der er forskellige tidspunkter for, hvornår man starter med at lære, og jeg var nok bare ikke moden nok til at forstå noget i folkeskolen,” siger hun.
I dag læser Lærke Hansen på sit drømmestudie, medicin, som hun startede på i februar 2016.
“Jeg har altid gerne villet læse medicin, men jeg turde ikke sige det højt, fordi jeg ikke troede, det var realistisk,” siger Lærke Hansen og fortsætter:
“Det har altid fascineret mig, men samtidig har det også skræmt mig. Det er blevet hypet til, at det kun er de bedste af de bedste, der læser medicin. Så det skulle jeg i hvert fald ikke.”
Lærke Hansen havde gennem hele folkeskolen en klar formodning om, at lærerne ikke troede på hendes faglige evner.
“Jeg følte mig virkelig dum og følte ikke, at lærerne syntes, jeg var god nok til at gå i gymnasiet. De var ikke særlig gode til at tage hånd om mig og mine problemer,” fortæller hun.
Bagud på læring
Ifølge Niels-Henrik Møller Hansen stiller det de ordblinde elever svært, at de først opdages så sent.
“De har meget, de skal indhente. Hvis de først bliver diagnosticeret i gymnasiet og har kørt på halv kraft siden 1. klasse, er det klart, at de læringsmæssigt er bagud. Men der findes mange eksempler på ordblinde, der får det indhentet med den rette hjælp,” siger han.
Læs: Ordblinde elever klarer sig godt i gymnasiet
Niels-Henrik Møller Hansen kan godt forstå, hvorfor mange ordblinde også gerne vil læse en gymnasial uddannelse.
“De vælger gymnasiet ligesom mange andre unge, fordi det er den sikreste uddannelse. Det kan godt være, at de overvejer, om det snit, de kan få, bliver godt nok til en anden uddannelse, men det vigtigste er, at der er mulighed for at hjælpe ordblinde med at tage en gymnasial uddannelse,” siger han.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode