Eksperter i talentarbejde: Det er ikke usundt at brænde for at blive dygtig

“Til skolesvømning vil der være nogle, der med det samme hopper i det dybe vand, mens andre starter, hvor de kan bunde. Det er også tilfældet i gymnasiet, og det skal der være plads til.”

Sådan siger Nynne Afzelius, der er ekspert i talentfulde gymnasieelever, om behovet for at tilpasse undervisningen efter elevernes forskellige niveauer og sørge for, at der er tilbud til de fagligt dygtigste elever. Hun har mere end 12 års erfaring med talentfulde unge, der gerne vil præstere, udfordres og lære mere, end hvad den daglige undervisning giver dem. 

I en tid, hvor præstationskultur fylder i uddannelsesdebatten og den politiske debat, bliver præstation ofte koblet sammen med unge, der er stressede og pressede over at skulle klare sig godt og få gode karakterer.  Og 12-talspiger omtales som et negativt fænomen. 

Regeringen har meldt ud, at præstationskulturen skal mindskes for at fremme elevernes trivsel.

Men det er vigtigt også at anerkende de elever, der er fagligt dygtige, og som har brug for ekstra udfordringer. Det siger Nynne Afzelius og Hanne Hautop, som begge har været talentchef hos organisationen Science Talenter.

“Vi skal ikke smide de elever, der brænder for et fag og en sag, ud med badevandet, når vi har fokus på, at alt ikke må handle om gode karakterer,” siger Nynne Afzelius. 

Nynne Afzelius er tidligere gymnasielærer og har undervist i matematik og fysik. I 2007 var hun med til at starte Akademiet for Talentfulde Unge på Nørre Gymnasium i København, som i dag har bredt sig til hele landet. De sidste fire år har hun været talentchef hos Science Talenter.

Alle præstationer skal fejres
Ifølge Nynne Afzelius skal man passe på, at man ikke forveksler et ønske om at blive klogere og opnå indsigt i et fag med et usundt ønske om at være perfekt. Hun er bekymret for, om måden, man i øjeblikket taler om præstation på, kan påvirke vores forståelse af netop præstation.

“Jeg synes, at det er vigtigt, at vi ikke ender der, hvor vi får italesat, at det bliver et problem, at man gerne vil klare sig godt,” siger Nynne Afzelius, der fra 1. oktober har skiftet talentarbejdet ud med jobbet som vicerektor på Gefion Gymnasium i København.

Hun mener ikke, at man kan klandre eleverne for at ville have gode karakterer, når vi har et system, der kræver gode karakterer for at komme ind på bestemte uddannelser. 

Nynne Afzelius mener desuden, at man skal stille større krav til de fagligt dygtige elevers præstationer, ligesom at vi skal huske at fejre alle elevers præstationer. 

“For nogle vil det være en kæmpe præstation at bestå matematik B, mens andre vil kunne bestå med den ene arm bundet på ryggen. Til dem skal vi sige, at vi forventer mere af dem og sætte barren højere,” siger Nynne Afzelius.

“Vi skal også dyrke vores talenter”
Akademiet for Talentfulde Unge og Science Talenter giver tilbud til blandt andet gymnasieelever, der søger ekstra faglige udfordringer, og som har særlige kompetencer indenfor for eksempel naturvidenskab. 

Hanne Hautop har været med til at opbygge organisationen Science Talenter, hvor hun fra 2008 til 2015 var talentchef. I 2015 blev hun rektor på Rosborg Gymnasium & HF i Vejle. Hun mener også, at det er vigtigt, at der gives plads til fagligt dygtige elever, fordi de ofte ender med at mistrives, hvis de ikke udfordres og anerkendes.

“Der er ikke noget galt med at ville præstere. Vi skal også dyrke vores talenter. Der er elever, der ikke udfordres nok, og som har brug for tilbud, hvor de skal vise vedholdenhed og præstere,” siger Hanne Hautop.

Elever udfordrer sig selv, når de ikke bedømmes
Da Hanne Hautop blev rektor på Rosborg Gymnasium & HF, oplevede hun, at nogle elever havde alt for stort fokus på, hvilke karakterer deres præstation i deres afleveringer eller mundtlige oplæg lå til frem for lærernes kommentarer. Samtidig var de bange for at stille dumme spørgsmål.

Derfor skar gymnasiet ned på antallet af karakterer i 1.g og begyndte arbejdet med at flytte elevernes fokus hen på læringen.  

“Eleverne går i gymnasiet for at blive dygtigere, så selvfølgelig skal man stille krav til deres præstationer. Men vi skal også minde eleverne om, at de bliver dygtigere af at stille dumme spørgsmål og ved at få lov til at komme til bunds i noget,” siger Hanne Hautop og tilføjer, at selvom eksamen er det endelig mål, arbejder de med, at eleverne får det udgangspunkt, at de er i gymnasiet for at lære. 

Også elever på Science Talenters camps påvirkes af præstationskulturens pres for ikke at fejle og få gode karakterer, fortæller Nynne Afzelius. 

På deres camps er der blandt andet elever, som er vant til at få 12-taller, også uden at de behøver gøre den helt store indsats, fortæller Nynne Afzelius. Ifølge hende vænner de sig til, at de aldrig får prøvet sig selv og deres evner af, og derfor bliver de overraskede, når de på en camp møder problemer, de ikke umiddelbart kan løse. 

“Der, tror jeg, at Science Talenter bidrager med noget værdifuldt. De unge udfordrer sig selv, og der er samtidigt ikke noget at ‘miste’ for dem, fordi de ikke får karakterer. Der er fokus på at prøve – og fejle,” forklarer Nynne Afzelius.

Science Talenter laver både enkelte camps og længerevarende forløb, der består af tre til seks camps for naturvidenskabelige elever.