Ekspert: Sådan er det gode digitale læremiddel

Eleverne skal rustes til fremtidens digitale samfund. Derfor skal digitaliseringen i undervisningen styrkes. Det er et af elementerne i den nye gymnasiereform.

Men hvad skal der til for, at et digitalt læremiddel og værktøj er godt?

Det ved Marie Falkesgaard Slot, der er ph.d. i læremidler i gymnasiet og programleder ved Center for Anvendt Skoleforskning og Læremiddel.dk på University College Lillebælt.

”For fem år siden benyttede mange gymnasielærere udelukkende de forlagsproducerede digitale, didaktiske læremidler. I dag supplerer mange med digitale værktøjer. De digitale ressourcer har forskellige kvaliteter. Derfor skal lærerne starte med at spørge sig selv, hvad det er, at læremidlet eller værktøjet skal bidrage til i den aktuelle undervisning,” siger hun.

Helt overordnet skal et godt digitalt læremiddel eller værktøj gøre en forskel i forhold til elevernes læring. Desuden kan det hjælpe lærerne med at skabe en mere ”undersøgende” undervisning, mener Marie Falkesgaard Slot.  

Selvom der er forskel på, hvad digitale læremidler og værktøjer skal kunne i de enkelte fag, er der ifølge Marie Falkesgaard Slot fem pejlemærker, alle lærere kan gå efter:

Pejlemærke 1: Er der mulighed for undervisningsdifferentiering?
Et godt digitalt, didaktisk læremiddel giver mulighed for undervisningsdifferentiering, fastslår Marie Falkesgaard Slot.

”Indhold og aktiviteter skal have en åbenhed og alsidighed, så eleverne både bliver engageret og udfordret. Mange læremidler differentierer i forhold til emner og sværhedsgrad. Det vil være fint at gå efter læremidler, der også differentierer i forhold til at give eleverne roller ud fra de kompetencer, de har. Det kniber det med,” siger hun.

Pejlemærke 2: Er der progression?
Det er også værd at gå efter et digitalt, didaktisk læremiddel, der har en indbygget progression, påpeger Marie Falkesgaard Slot.

”Når man arbejder med digitale læremidler, er det vigtigt at være opmærksom på, om eleverne lærer nok, om de lærer det rigtige, og om de kan anvende det, de har lært. Men ofte er progression et perspektiv, der ikke er tænkt ind i de digitale læremidler. Er det ikke det, skal læreren i højere grad stilladsere undervisningen, så eleverne arbejder progressivt med det faglige stof.”

Pejlemærke 3: Kan eleverne gå på opdagelse?
Det er en fordel, hvis det digitale læremiddel desuden er multimodalt – altså kombinerer tekst, film, billeder og lyd – så der er flere måder at arbejde på. Det gør det interessant for eleverne at gå på opdagelse, eksperimentere og søge ny viden, forklarer Marie Falkesgaard Slot.

“Didaktiske læremidler har som oftest indbyggede opgaver, der kræver, at eleverne kan håndtere forskellige typer af digitale ressourcer. Derfor må lærerne også kunne stilladsere omkring disse værktøjer.”

Pejlemærke 4: Kan eleverne udtrykke sig?
Et godt digitalt værktøj giver eleverne mulighed for at skabe deres egne digitale produktioner og udtrykke sig om faglige problemstillinger, påpeger Marie Falkesgaard Slot.

“Digitale læremidler og teknologi er bedst anvendt, når det støtter elevernes aktive vidensproduktion med for eksempel dataanalyse, målinger og beregninger. Den type anvendelse sætter spor langt ind i undervisningens og fagenes kerne.”

Hun ser også gerne, at eleverne laver små videoer, podcast, animationer og så videre.

”Det er ikke nok, at eleverne laver en powerpoint. Så er de ikke aktivt vidensproducerende, men faktisk lige så repeterende og formidlende, som hvis de ikke havde brugt teknologi.”

Eleverne skal også lave opgaver, hvor de blander tekst, film, billeder og lyd.

”Her skal man bare huske, at en multimodal opgave først bliver interessant, når den har faglig relevans og tyngde,” understreger Marie Falkesgaard Slot.

”Er der ikke et fagligt mål og en klar anvendelse, bliver det til teknologi for teknologiens skyld.”

Pejlemærke 5: Er det brugervenligt?
Når man arbejder med digitale læremidler, er tilgangene til andre platforme og værktøjer også et vigtigt parameter, påpeger Marie Falkesgaard Slot. Sagt med andre ord: Lærerne skal gå efter en høj grad af brugervenlighed.

”At kunne forstå og planlægge med sammenhæng mellem forskellige typer af digitale læremidler og værktøjer er utrolig vigtig. Det skaber frustrationer, hvis et værktøj til at løse en opgave i et digitalt læremiddel ikke kan bruges på skolens intranet, og eleverne ikke kan uploade det, de har lavet,” siger hun.

Læs tema om digitalisering i næste nummer af Gymnasieskolen, der udkommer i næste uge.