Ekspert om resultatløn i Moderniseringsstyrelsen: “Det kan se provokerende ud”

Moderniseringsstyrelsens direktør, Poul Taankvist, har en personlig økonomisk interesse i, at OK 18 falder ud, som styrelsen ønsker det. Han kan nemlig få en lønbonus på over 100.000 kroner, hvis det lykkes at komme i mål med de planer, Moderniseringsstyrelsen har lagt.

For nylig fortalte Weekendavisen, at Moderniseringsstyrelsens direktørs kontrakt gav mulighed for, at han sidste år kunne få lagt en bonus – en såkaldt resultatløn – på 12 procent af sin årsindkomst oveni sin løn. En løn, der ifølge Ekstra Bladet sidste år lød på 1.090.364 kroner.

“Der er ikke noget forkert i det, det er en procentsats, der er meget normalt. Men det kommer til at se uhensigtsmæssigt ud, når OK 18 samtidig er gået i hårdknude, og han, der står i spidsen for forhandlingerne, har en personlig, økonomisk interesse i, at de andre offentligt ansatte ikke får mere i løn,” siger professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, der er ekspert i offentlig styring.

Han siger også, at både årsindkomst og procentsats næppe er ændret meget fra 2017 til 2018.

Mange mål opfyldt
Det er normalt, at direktører i statslige styrelser har lignende resultatlønskontrakter, og de fleste ligger i cirka samme størrelsesorden som Poul Taankvist, fortæller Per Nikolaj Bukh. Han vurderer, at direktøren har fået næsten hele den mulige bonus sidste år.

“Når man læser Moderniseringsstyrelsens årsrapport for sidste år, kan man se, at styrelsen har nået de fleste mål. Jeg vil skønne, at han får tæt på de 12 procent i resultatløn, men måske har man holdt det på 85-95 procent af beløbet, for at det ikke skal se alt for slemt ud.”

I planen for 2017 står der intet om gennemførelsen af OK 18, men der står derimod, at styrelsen skulle arbejde for at udarbejde en strategi for OK 18, hvor “det er målet, at der ved OK 18 opnås et resultat med en smal økonomisk ramme.”

OK 18 er dog langt fra direktørens eneste arbejdsopgave, og bonussens størrelse afhænger således også af en række andre målsætninger.

Speciel situation
Per Nikolaj Bukh kan ikke pege på lignende situationer med resultatløn i det offentlige.

“Snævert set er det en ret unik situation.”

Han peger dog på andre tilfælde, hvor resultatlønskontrakter har været kontroversielle.

“Det er jo været fremme i pressen, at politiet har udskrevet bøder for at opnå målene i resultatlønskontrakter. Så har man parkeret fotovogne steder, hvor der var mange, der kørte for stærkt, selvom det ikke nødvendigvis var dét sted, hvor vognen gjorde størst gavn for trafiksikkerheden,” siger han.

Også skandaleombruste SKAT har været i vælten.

“Den tidligere direktør havde opnået målene i sin resultatkontrakt, men så opstod balladen om blandt andet udbytteskat. Dér stod man i den situation, at direktøren havde gjort, hvad han blev bedt om og har retskrav på sin bonus, men organisationen stod skidt i medierne. Her valgte direktøren dog på eget initiativ at frasige sig sin bonus. Det er der ikke mange andre, der gør,” fortæller Per Nikolaj Bukh.

Ikke så udbredt
Professoren fortæller, at selvom resultatlønnen er udbredt blandt de statslige topchefer, så er der mange andre steder mere skepsis overfor konceptet.

“I kommunerne er der rigtigt mange steder, hvor man ikke bruger det,” siger han og uddyber:

“Der en helt reel erkendelse af, at der er mange forskellige elementer, der kan påvirke en leders motivation. Det kan ligeså vel være, at man sørger for ordentligt påskønnelse eller at give mere ledelsesrum. Det behøver ikke være økonomi. Der er er andre værktøjer, der virker lige så godt, men uden ulemperne.”

For netop en situation som nu, hvor Weekendavisen og Ekstra Bladet skriver om resultatløn i Moderniseringsstyrelsen, mens nogle af de vigtigste overenskomstforhandlinger i mange år finder sted, kan undgås.

“Ulempen er jo, at der opstår en diskussion om relevansen af resultatløn som instrument. Situationen med Moderniseringsstyrelsen nu kan jo fremstå uhensigtsmæssig eller provokerende. I forhold til OK 18 ser det jo dumt ud. Der kan blive så meget bøvl med det, at det ikke kan svare sig, når nu der findes andre muligheder, der virker lige så godt,” afslutter professor Per Nikolaj Bukh.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra direktør Poul Taankvist, da han har travlt med OK 18. Til Ekstra Bladet siger han dog:

“Jeg forstår godt bekymringen, men vi laver jo heller ikke en strategi, der fører til konflikt. Vi laver en strategi, som jo for det første sikrer, at vi kan få et forlig – og for det andet at få så mange af de målsætninger, vi som arbejdsgivere har, opfyldt.”