Han vil lave eksamen helt om

Alene ved et bord i en gymnastiksal.

Det er en af de velkendte metoder til at teste den enkelte elev og alle andre elever i Danmark, når de på den samme dag sætter sidste punktum for et fag.

Den traditionelle eksamen har flere fordele. Den er pålidelig, karakterniveauet ligger stabilt, og eleverne føler, at den er retfærdig.

Men den har bare et stort problem. Eksamen tester langtfra, om eleverne lever op til alle de mål, som der er sat op for faget og for undervisningen. Det mener Jens Dolin, som er institutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

”Den skriftlige eksamen vurderer kun en snæver del af kernestoffet i faget. Kompetencer er noget, du viser i en proces over et stykke tid. I naturvidenskab kan det for eksempel være at opbygge en model for et ukendt fænomen, hvor du samarbejder og reflekterer over processen. Det kan du ikke gøre til en skriftlig eksamen,” siger Jens Dolin, som er leder af et EU-finansieret forskningsprojekt, som handler om at udvikle alternative måder at teste, evaluere og give feedback til eleverne på som afløser for de kendte eksamensformer.

Positiv retning
Han mener, at eksamensformerne har ændret sig i positiv retning med for eksempel 24 timers forberedelse til mundtlige eksamener. Men målene for undervisningen og undervisningen i sig selv har udviklet sig i en retning, hvor den traditionelle eksamen ikke kan følge med.

”Der skal være overensstemmelse mellem læringsmål, undervisning og eksamensformer.

Men der er efterhånden meget avancerede læringsmål for eleverne i gymnasiet, som ikke kan indfanges til eksamen, og det betyder også, at lærerne i mindre grad underviser efter dem. Lærerne vil selvfølgelig undervise efter, hvad eleverne bliver testet i, ellers føler de, at de snyder eleverne,” siger Jens Dolin.

Han nævner eksempelvis mål som innovation, kreativitet, samarbejde, mere avancerede faglige kompetencer – læringsmål, som traditionelle eksamensformer har svært ved at måle.

Den mundtlige eksamen er bedre end den skriftlige eksamen til at teste fagets læringsmål, blandt andet fordi den giver mulighed for dialog, men også den vil altid afspejle en kunstig situation, mener Jens Dolin.

”20 minutter ved et grønt klæde afspejler ikke hverdagssituationen, hvor eleven samarbejder, reflekterer og arbejder i faglige processer,” siger Jens Dolin.

Pointen er, at den enkeltstående eksamen som afslutning på et fag ikke kan indfange og afspejle fagets samlede mål og den måde, eleverne bliver undervist på i dag.

Ifølge Jens Dolin skal der derfor tænkes helt nyt, hvis der skal komme overensstemmelse mellem læringsmål, undervisning og eksamen.

Som skrevet er Jens Dolin leder af et EU-finansieret forskningsprojekt, som skal udvikle og afprøve nye evalueringsformer som en afløser for den traditionelle eksamen.

”Tanken er, at vi udvikler evalueringsformer, som bliver integreret i undervisningen. Det kan betyde, at eleven får en langt bedre feedback, samtidig med at læreren kan vurdere elevens niveau,” siger Jens Dolin.

Eksamen trænger til en opkvikker
Hanne Leth Andersen er nyudnævnt rektor på Roskilde Universitet. Hun har arbejdet med feedback til elever i gymnasierne og er medforfatter til bogen Eksamen og eksamensformer.

Hun er enig i, at eksamensformerne ikke helt er fulgt med dagens undervisning og de mål, som bliver stillet for fagene i gymnasiet. Derfor er det en god idé at afprøve nye metoder til at måle og evaluere eleverne på, mener hun.

”Udfordringen er at skabe centralt fastsatte eksamensformer, som er demokratiske og lige for alle, samtidig med at de afspejler de nye former for undervisning og læringsmål, siger Hanne Leth Andersen og fortsætter: ”Eksamen vil nok altid bære præg af en vis form for konservatisme i forhold til undervisningen, og derfor kan der være behov for at tænke i nye eksamensformer,” siger Hanne Leth Andersen.
Hun peger på, at det kræver forskellige metoder at måle forskellige mål. Innovation og kreativitet er anderledes end formidling, som igen er noget andet end at måle samarbejde og projektstyring. Kompetencer, som vi også forventer, eleverne lærer i gymnasiet, samtidig med at de skal mestre it og nye medier.

Hun nævner som eksempel en ny type eksamensform – portfolioeksamen – der blandt andet er blevet afprøvet i Australien. Her skal eleverne selv samle produktioner og emner, de har arbejdet med over en længere periode. Det kan så være, at eleverne ud fra det samlede materiale skal lave en hjemmeside eller en salgsbrochure.

”Fordelen ved den type eksamen er, at eleverne skal reflektere over, hvad der skal med i deres portfolio. De skal også inddrages i, hvordan en portfolio skal bedømmes, og det giver medejerskab til evalueringen,” siger Hanne Leth Andersen.

Hun peger på, at eksamen i sig selv udfordrer undervisningen, fordi eksamensformerne er med til at diktere, hvad eleverne prioriterer i undervisningen.

”Den tendens bliver forstærket under krisen, hvor der er blevet et større pres på eleverne for at opnå gode karakterer, så de kan få en videregående uddannelse. Det er svært at overbevise eleverne om, at de skal engagere sig og koncentrere sig om noget, som ikke direkte relaterer sig til eksamen,” siger hun.

Går efter 12-tallet
Med andre ord har eksamensformerne og eksamens indhold stor indflydelse på, hvad eleverne lærer og ikke lærer. Hun nævner fremmedsprog som eksempel.

”Hvis eksamensformen er oversættelse, så kan det have en konserverende effekt på undervisningen, fordi det så er det, eleverne vil koncentrere sig om for at opnå gode karakterer,” siger Hanne Leth Andersen.

Hun mener dog, at selv om eksamensformerne ændres, så vil udfordringen altid være der.

”Vi kan aldrig indrette eksamen, så alle aspekter af undervisningen bliver testet lige godt. Derfor er det også vigtigt, at underviserne formår at løsrive undervisningen fra eksamen,” siger hun.