Efter sommerferien: Øget tilstedeværelse – for nogle

På nogle skoler skal lærerne rykke tættere sammen efter sommerferien. Flere steder er der meldt fuld tilstedeværelse ud, og lærerne er begyndt at overveje, hvor de skal finde ro til fordybelse og forberedelse på skolen. 
Omvendt bliver der på mange andre skoler ikke stillet krav om, at lærerne skal være mere på skolerne efter sommerferien. Som med andre ting omkring den nye overenskomst bliver tilstedeværelse på skolen håndteret vidt forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. 
På Erhvervsskolerne Aars er der blevet meldt fuld tilstedeværelse ud. Michael Frederiksen er tillidsrepræsentant for de gymnasiale uddannelser på skolen og siger, at lærerne ikke forstår hvorfor. 
”Det virker, som om man først melder ud, at vi skal være her fuld tid, og derefter prøver at finde argumenterne for det. Lærerne tager det som mistillid til, at de laver noget,” siger Michael Frederiksen. 
Ifølge ham er flere lærere bekymrede for, at de ikke kan koncentrere sig, når de skal forberede sig på skolen. For få år siden blev der lavet fælles forberedelseslokaler på skolen med en plads til hver lærer. Alligevel vælger mange lærere at tage hjem og forberede sig på grund af for meget snak og støj i lokalerne. 
”Nu frygter lærerne, at støjniveauet bliver højere, når alle skal være på skolen,” siger Michael Frederiksen. 
Der er dog nedsat et udvalg, som skal kigge på de fysiske rammer på skolen.

Mangel på fleksibilitet 
Det er dog ikke kun støj, som lærerne er bekymrede for. Ifølge Michael Frederiksen mener lærerne, at det vil gå ud over fleksibiliteten, når de skal sidde på skolen fra 8 til 16. 
”De fleste er af den opfattelse, at de laver mere, end de i virkeligheden skal. Når vi skal til at være på skolen fra 8 til 16, så vil man ikke også sidde og arbejde hjemme. Lærerne mener, det går ud over fleksibiliteten, og at kvaliteten af forberedelsen vil dale,” siger han. 
Et tredje aspekt er, at nogle af de yngre lærere med små børn rent praktisk kan have svært ved at nå at hente deres børn i daginstitutionen, da de har lang transporttid til og fra arbejde. 
”Det gør det ikke nemmere at rekruttere ny arbejdskraft,” siger Michael Frederiksen.

Opsigelser 
Tillidsrepræsentant Mogens Rething fra VUC Storstrøm i Næstved, fortæller, at fem kolleger har sagt op – alle med udgangspunkt i de nye tjenestetidsregler. 
”Der er nogle kolleger, som har svært ved at få det til at hænge sammen med øget tilstedeværelse på skolen. Mange unge forældre er vant til at tage hjem og hente børn og så sætte sig om aftenen og arbejde tre-fire timer. Med øget tilstedeværelse mister de den fleksibilitet,” siger Mogens Rething. 
Nogle kolleger har desuden fået et nyt skema med mere end 30 undervisningslektioner om ugen i det første eller andet halvår. Det betyder, at arbejdsbelastningen i den ene halvdel af skoleåret bliver meget høj. 
Han understreger, at lærerne gerne vil være på skolen, når det giver mening. Det vil sige, når der er kursister til undervisning og vejledning, og når der er møder. 
”På nogle afdelinger har vi fjernundervisning, og der forventer ledelsen også, at lærerne er der. Men ofte forventer kursisterne, at vi også er til rådighed på andre tidspunkter af døgnet,” siger Mogens Rething. 
På VUC Storstrøm er der 31 uger om året som udgangspunkt tilstedeværelse i 42 timer om ugen. Den enkelte kan dog forhandle med ledelsen om at få lov til at arbejde hjemme i op til 30 procent af tiden. I første omgang var det 20 procent af tiden, som kunne forhandles til hjemmearbejdstid, men det blev siden ændret til 30 procent. 
På VUC Storstrøm bliver der nu indrettet arbejdspladser. Der bliver én arbejdsplads til to lærere, og der bliver ikke plads til lærernes materialer på skolen. 
”Lærerne er meget bekymrede for, at det bliver svært at finde plads og ro til at arbejde på skolen, og at arbejdsmiljøet bliver dårligere,” siger Mogens Rething.

Store forskelle 
Gymnasieskolen har ikke et samlet billede over, hvor mange skoler der har meldt ud, at lærerne skal være på skolen på fuld tid eller i et bestemt tidsrum. En rundspørge blandt formænd for Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) netværksbestyrelser viser, at det er vidt forskelligt fra skole til skole. Noget tyder på, at øget tilstedeværelse er mindst udtalt på de almene gymnasier, mens det på flere VUC’er og erhvervsskoler stilles som et krav. 
Formanden for Lederforeningen for VUC, Hans Jørgen Hansen, er også direktør for VUC Syd. Han understreger, at de enkelte VUC’er gør tingene på mange forskellige måder, og at lederforeningen ikke blander sig i, om de enkelte centre har øget tilstedeværelse efter sommerferien. 
På VUC Syd er udgangspunktet dog, at arbejdstid er arbejdspladstid. 
”Vi har en meget bredt sammensat elevgruppe, og for at gøre det bedst muligt ønsker vi en udbredt grad af samarbejde mellem lærerne, og derfor skal lærerne være mere på skolen,” siger Hans Jørgen Hansen. 
Hvad er problemet ved, at nogle ønsker at hente deres børn og i stedet forberede sig om aftenen? 
”Jeg har det modsatte udgangspunkt. At man er på sin arbejdsplads, indtil man har en fornuftig argumentation for det modsatte. Det med at hente børn for eksempel, plejer man jo at løse med en flekstidsmodel. Vi skal ikke have en skematisk 8 til 16-dag.” 
Vil det også sige, at weekendarbejde bliver overflødiggjort? 
”Nu taler jeg ikke som formand for ­lederforeningen. Men ja, hos os skal man principielt være på skolen i arbejdstiden. Så kan der være særlige individuelle hensyn, som vi indretter os efter,” siger Hans Jørgen Hansen.

Ikke et tema 
På mange andre skoler har øget tilstedeværelse slet ikke været nævnt, efter at den nye overenskomst blev underskrevet. Gymnasieskolen har talt med en række formænd for GL’s netværksbestyrelser, og flere af dem siger samstemmende: Øget tilstedeværelse er slet ikke et tema. Især på mange almene gymnasier har rektor ikke fokus på at være mere på skolerne, siger netværksformændene. 
På skolerne på Frederiksberg bliver der for eksempel ikke talt om øget tilstedeværelse. 
”Hverken ledelse eller medarbejdere kan se fornuften i det. Der er ikke arbejdspladser nok på skolerne,” siger Mogens Jensen, netværksformand for Frederiksberg. 
Omvendt siger Egon Kristensen, der er formand for netværksbestyrelsen Ringkøbing: ”Vi har på de fleste skoler individuelle arbejdspladser, og mange lærere er på skolerne i udstrakt grad. Øget tilstedeværelse er ikke blevet nævnt i forbindelse med den nye overenskomst. ”