Asger Boe Wille og Klavs Frisdahl er lærere og it-vejledere på Køge Gymnasium. De har sammen med tre kolleger prøvet at skabe en sund digital kultur på skolen ved at udarbejde en it-strategi og en digital dannelse for både elever og lærere.
”Vi har prøvet at definere digital dannelse her på stedet, ikke som et alternativ til almendannelse, men som et naturligt ben i almendannelse. Det at have en digital identitet er jo et vilkår for moderne unge, om de kan lide det eller ej,” siger Asger Boe Wille.
Gennem ni særligt tilrettelagte moduler, som ligger uden for det almindelige skema, skal eleverne indføres i digital dannelse. Her stifter de blandt andet bekendtskab med Google Apps, reflekterer over deres adfærd på sociale medier og får en introduktion til informationssøgning og plagiat.
Didaktiske idéer er afgørende
Når Asger Boe Wille underviser 3.a i historie, kunne det godt ligne en lille reklame for Apples produkter. Med den ene hånd noterer han fravær på en iPad, imens han med den anden hånd på en Macbook Air forbereder det, der skal gennemgås på projektoren. Senere scorer han nogle point hos et par af drengene, da han giver sit Apple Watch en voicecommand, der kan hjælpe ham med at holde styr på sin disponering af klassens tid.
Selvom begge it-vejledere er ret glade for den digitale verden, mener de, at det er vigtigt at understrege, at computerne aldrig kan erstatte den gode underviser.
”Vi er ikke sådan et par jubeloptimistiske it-idioter, der mener, at hvis lærerne bare får en ny Macbook og laver et googlesite, så bliver eleverne meget klogere. Der skal ligge nogle grundlæggende didaktiske idéer bag,” siger Asger Boe Wille.
Online-vidensdeling
Asger Boe Willes klasse skal gennemgå forløbet op til Første Verdenskrig. De har i grupper lavet tidslinjer, der skal vise udvalgte udslagsgivende øjeblikke, der har afgjort historiens gang. Tidslinjerne samler de i et fælles googledokument, så alle kan se, hvad de andre har lagt vægt på.
Online-udveksling af viden er en af de vigtigste ting for Asger Boe Wille i hans undervisning.
”Eleverne kan arbejde lynhurtigt kollaborativt på eksempelvis en kildeanalyse. De kan skrive i de samme dokumenter. De kan skrive kommentarer til hinandens analyser,” siger Asger Boe Wille.
Klavs Frisdahl, der underviser i matematik, har andre digitale muligheder. Han oplever blandt andet at kunne ramme bredere i klassen med adaptive programmer, der tilpasser opgavernes sværhedsgrad efter elevernes faglige niveau. Han mener også, at en video eller en quiz kan give noget tiltrængt adspredelse.
”Det skal ikke være et kæmpe show hver gang, men det gør jo ikke noget, hvis det kan blive lidt sjovt og anderledes,” siger Klavs Frisdahl.
Ingen bøger
Tilbage i historietimen står to drenge og fremlægger deres tidslinje. De andre elever sidder med en kopi af tidslinjen på deres skærm og skriver noter til de enkelte nedslagspunkter. De byder ind med vigtige begivenheder, der er udeladt fra den fremlagte tidslinje. Asger Boe Wille opfordrer klassen til at lave en tidslinje, hvor alle gruppernes nedslagspunkter er samlet.
Et tiltag, der vil være fornuftigt, hvis klassen skulle ende med at trække historie som en af deres mundtlige eksamener til sommer.
De digitale delingssystemer er i det hele taget til stor hjælp for dem, der ellers ville have svært ved at holde orden i deres bøger og tre års noter fra historietimerne. Noterne er samlet i Google Docs, og eleverne har ikke bøger i Asger Boe Willes timer. Han scanner sider fra bøger til eleverne og lægger tingene ind i det digitale system Mebook.
”Alting ligger i forløb digitalt, så der er ikke noget, der hedder: ’Jeg har glemt mine ting’ eller ’Hvad er det for en kopi? Den har jeg aldrig fået’,” siger Asger Boe Wille.
Myten om de digitale indfødte
Det kræver dog, at de to it-vejledere lykkes med at formidle den helt lavpraktiske, digitale viden. Det er derfor også en del af den digitale dannelse på Køge Gymnasium.
I Asger Boe Willes historietime har en elev svært ved at lægge sin tidslinje op i det fælles dokument. Og det er ikke sjældent, at eleverne ikke har helt styr på at navigere rundt i den digitale verden, fortæller Klavs
Frisdahl og Asger Boe Wille. De tror ikke på myten om de digitale indfødte. De oplever, at eleverne er bedre til at begå sig på sociale medier, end de er til at gå kildekritisk til en tekst, de har fundet på nettet.
”Forleden havde vi en elev, der ikke kunne oprette en mappe på sin egen computer,” siger Asger Boe Wille.
Det er vigtigt for it-vejlederne, at lærerne også kan være med i den digitale dannelse. Har lærerne det svært med det digitale, skal de dog ikke være bange for at blive sat af toget.
”Det her er ikke den nye dannelse, det her er et lille hjørne af den samlede dannelse. Selvom vi har haft et kæmpe fokus på det her hjørne, så betyder det ikke, at det er mere vigtigt end de andre hjørner,” siger Klavs Frisdahl.
Gymnasiet skal ruste eleverne til fremtidens digitale samfund. Det er et krav i den nye reform. Men hvordan styrker man digitaliseringen i undervisningen? Gymnasieskolen ser på digitale muligheder, tendenser og faldgruber.
På Køge Gymnasium består digital dannelse af to grundelementer:
Det praktiske:
• Eleverne skal blandt andet beherske tekstbehandlingsprogrammer og kollaborative værktøjer.
• De skal besidde evnen til at forstå og bruge forskellige digitale platforme.
Det refleksive:
• Eleverne skal kunne bruge nettet kildekritisk og kende forskel på inspiration og plagiat.
• De skal være reflekterende omkring deres egen digitale identitet.
• De skal være opmærksomme på, hvordan multitasking på computeren påvirker deres evne til at udføre opgaver.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode