DGS: For mange vælger gymnasiet

”Med regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, fordi fremtiden skal bygges på veluddannede og engagerede unge, er det nødvendigt, at alle bidrager og engagerer sig,” var et af de emner, der var til heftig debat i Gymnasieskolernes Rektorforenings telt.

Noget, der kan være afgørende for elevers engagement i gymnasiet, er om de er gymnasieegnede. Der er for mange unge, der vælger de gymnasiale uddannelser mener Malene Nyborg Madsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DSG). 

”Der er bestemt for mange, der vælger gymnasiet. Jeg tror, det er fordi, gymnasiet er en rigtig god uddannelse. Det er det, vores forældre, skolelærere og studievejleder fortæller os, at vi skal vælge,” sagde hun.

Susanne Murning, der er ph.d.– stipendiat ved Center for Ungdomsforskning (CeFu) er ikke enig i, at for mange vælger gymnasiet.

”De unge er meget velorienterede og ved, at samfundet forventer, at de tager en uddannelse. De er meget bevidste om, at vejen til det gode liv går gennem uddannelse,” sagde Susanne Murning.

Kig på gymnasiet
At der er så mange unge, der vælger en gymnasial ungdomsuddannelse er ifølge Gorm Leschly, der er formand i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) et udtryk for, at de unge især går efter dannelsesfag, når de vælger ungdomsuddannelse.

”Jeg synes, man skal skele til, hvorfor der går så mange unge på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Der må være noget at lære for erhvervsuddannelserne. De har afskaffet alt det, der hedder dannelsesfag. Det tror jeg, de unge savner. De vælger de gymnasiale uddannelser for at få faglige kompetencer og politisk dannelse,” sagde han.

Gorm Leschly mener, at det er meget tidligt at skulle vælge sin erhvervsretning som 15-årig, hvilket også kan medvirke til, at størstedelen af de unge vælger gymnasiet frem for erhvervsskolen.

”De ved ofte ikke, hvad de vil, og de vil gerne orienteres bredere, end at de skal vælge, om de vil være tømrer eller smed. Man vælger gymnasiet, fordi det det er et godt tilbud, der er attraktivt og et sted, hvor man kan finde ud af, hvad man vil,” sagde han.

Lars Ulriksen, der er lektor og forsker ved Københavns Universitet mener, at det, man kan se på som et udskudt valg, også kan bunde i en angst for at vælge forkert.

”Der er et ekstremt fokus på tempo – hvis der er en kampagne, der er gået igennem i vores samfund, er det, at unge skal tage en uddannelse, og at de skal tage den hurtigt. Det betyder, at man som 15-årig tænker, at man ikke har tid til at vælge forkert, og derfor vælger de gymnasiet, fordi det er det sikre og det, der holder flest døre åbne. Derfor sidder der nok nogle elever i gymnasierne, der ikke burde sidde der,” sagde han.

Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening mener, at der er okay, at unge vælger forkert og derfor tager både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse.

”Efter niende klasse cykler mange unge rundt i systemet, og først når de er omkring 22-23 år, finder de ud af, at de for eksempel gerne vil være håndværker – og så er de først færdiguddannede, når de er omkring 28 år. I de cirka cyv år, de cykler rundt i systemet, kunne de ligeså godt tage en studentereksamen og blive kvalificeret til at træffe det rigtige valg og gå videre med en erhvervsuddannelse bagefter."

Uddannelsessnobberi
Når mange vælger gymnasiet, mener Malene Nyborg Madsen, det er et resultat af, at vi i Danmark lider af uddannelsessnobberi.

”Det skyldes i høj grad den måde, vores samfund opfatter uddannelse på. Vi har alle et ansvar for, at elever kommer på den ungdomsuddannelse, der er den rigtige for dem. Alle elever skal være i stand til at træffe et kvalificeret valg, når de vælger ungdomsuddannelse.,” sagde Malene Nyborg Madsen.