DGS-forkvinde om snyd: Karakterer er blevet vigtigere end læring

Elever køber sig til opgaver, de plagierer, og de omskriver færdige opgaver eller tekster fra opgaveportaler. Omfanget af snyd og plagiat i gymnasiet er ukendt, men der er ingen tvivl om, at det udgør et væsentligt problem, har lærere og elever fortalt til gymnasieskolen.dk i den seneste tid.

Alma Tynell, som er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), erkender også at snyd og plagiat er et problem i gymnasiet.

“Jeg oplever generelt en kultur i gymnasiet, som har mere fokus på at få en god karakter frem for at have fokus på at være i et læringsrum. Elever er virkelig bange for at fejle, og fordi de ved, hvor vigtige deres karakterer er for at komme videre i uddannelsessystemet, vælger nogle at plagiere en aflevering for at få en god standpunktskarakter,” siger Alma Tynell. 

Hun sidder i et mødelokale i DGS’s lokaler i Nordvestkvarteret i København, hvor blandt andet billeder af elever, som demonstrerer mod nedskæring på uddannelse, hænger på væggene.

Karakter er motivationsfaktoren
Karakterer er desværre blevet den største motivationsfaktor for mange elever i gymnasiet, og deri ligger en del af forklaringen på snyd blandt nogle elever, mener Alma Tynell.

“Det fører til, at nogle elever føler, de bliver nødt til at snyde, hvis de ikke kan nå at lave en aflevering eller ikke føler, de kan lave den godt nok. Nogle vil hellere risikere at blive taget i at snyde frem for at få en dårlig karakter,” siger hun og slår fast, at hun mener, at et stort flertal af eleverne ikke snyder og gerne vil lave deres opgaver selv.

Hvorfor er der en kultur, hvor elever snyder i gymnasiet?
“Der er dels noget kulturelt i vores generation med, at vi gerne vil være fejlfri og præstere i alle arenaer. Og så er uddannelsessystemet til dels også med til at fordre den kultur. Vi har for eksempel i mange år i samfundet haft meget fokus på fremdrift, og i gymnasiet tænker mange elever hele tiden tre skridt frem og deres muligheder for at komme ind på en god uddannelse. Man har mere fokus på karakterer i stedet for at fokusere på, at man er på en vildt god, gratis uddannelse, hvor man kan lære.”

Alma Tynell mener, at karakterer er kommet til at fylde mere og mere i elevernes bevidsthed i de senere år. 

“Karakterer fylder rigtigt meget. Der er kommet karakterkrav til gymnasiet, som også smitter af på et øget fokus på karakterer i folkeskolen. Vi har et optagesystem, som i høj grad fokuserer på karakterer, og så bliver karakterer bare vigtige. Vi læser solstrålehistorier i medierne om elever med høje snit, og på visse uddannelser skal man have et sindssygt højt snit for at komme ind.”

Det er ingen undskyldning
At der er meget fokus på karakterer kan vel ikke være en undskyldning for at snyde?
“Nej, jeg undskylder ikke for, at nogle snyder. Det er dårlig stil over for klassekammeraterne, der arbejder selvstændigt med opgaverne. Men der er nogle kulturelle ting i vores generation og strukturelle ting i uddannelsessystemet, som er mine bud på en forklaring på, hvorfor elever snyder. Hvis vi skal snyd til livs, så skal vi også se på årsagerne til, hvorfor der snydes.” 

Ved elever ikke fra begyndelsen, at der uddeles karakterer i gymnasiet, og at de skal gøre en stor indsats, hvis de vil have gode karakterer?
“Jo, men der er blandt mange elever for stor fokus på, at de skal have de perfekte karakterer. Du kan jo sagtens gå i gymnasiet uden at få topkarakterer og stadig blive en sindssyg dygtig student, som tager en god uddannelse. Men fokus for mange elever er, at de vil holde alle døre åbne, og derfor vil de gerne have de bedste karakterer i alle fag.”

Elevernes eget ansvar
Når du taler om kultur og strukturelle problemer i optagesystemet, er du så ikke med til at flytte ansvaret fra den enkelte, som snyder?
“Jeg synes ikke, det er ok at snyde. De elever, som snyder, snyder også deres kammerater, når de senere skal søge ind på de samme videregående uddannelser. Det er ikke for at undskylde snyd, men vi må også se på årsagerne til snyd for at gøre noget ved det.”

Elever har fortalt, at de har svært ved at nå at lave deres afleveringer, men har elever ikke også travlt med alt muligt andet end skolen?
“Jeg oplever, at langt de fleste elever tager ansvar for deres uddannelse, og det er hårdt at gå i gymnasiet. Men det er også vigtigt både for trivsel og den generelle dannelse, at elever har fritidsarbejde eller er med i et forpligtende fællesskab i foreningslivet, og at man møder folk på kryds og tværs til gymnasiefester.”

Hvad betyder det, at lærerne både skal undervise eleverne og uddele standpunktskarakterer?
“Det er en vildt svær rolle for lærerne. Du skal både bedømme eleverne og giver dem ny læring. Man kan ikke både vise, hvad man kan og lære noget nyt på samme tid, som jeg hørte en sige på en konference for nylig. Jeg tror, at mange elever har for meget fokus på at vise, hvad de kan frem for at lære noget nyt. Jeg har som forkvinde for DGS kontakt til mange elever og skoler og kan se, at der tegner sig et ret alvorligt mønster af elever, som ikke rækker hånden op af frygt for at få en dårlig karakter. Præstationskulturen har desværre svækket læringsrummet.” 

Perfekthedskulturen skal aflives
Hvad skal vi gøre ved det?
“Politikerne har et ansvar for at skabe nogle ordentlige rammer for lærerne til at skabe god undervisning og læring med mindre fokus på præstation. Lokalt kan man gøre noget ved at italesætte præstation og snakke om det. Vi skal have færre karakterer på skriftlige opgaver og i stedet bedre feedback. Forældrene har også et ansvar i deres opdragelse, og hvordan de omtaler præstationer og uddannelse, og eleverne har også selv et ansvar. Som samfund skal vi sikre, at den ret skadelige perfekthedskultur, vi har skabt, bliver aflivet.”

Bud på et nyt optagesystem
Alma Tynell mener også, at der skal laves konkrete forandringer i optagesystemet, som kan dæmpe karakterræset. DGS har ikke lagt sig fast på, hvordan et nyt optagesystem endeligt skal se ud, hvis det står til eleverne. 

Men hun nævner tre bud, som ifølge hende kunne være med til at skubbe optagesystemet i en bedre retning.  

Det første bud er at lave et system, hvor det kun er visse karakterer, der tæller for gennemsnittet i forhold til de enkelte videregående uddannelser.

“Dette vil gøre op med presset på at være god i alle fag. Et andet bud vil være, at vi får et karakterloft på adgangskvotienter, som sikrer, at vi undgår de helt skøre, høje snit for at komme ind på visse uddannelser,” siger hun.

Endelig nævner hun også et øget optag på en ny kvote 2, hvor erhvervserfaring og optagelsesprøver/samtaler vægter højere end motiverede ansøgninger og eksempelvis dyre udlands- eller højskoleophold.

“Det er dilemmafyldt, fordi hvis man øger optaget på kvote 2, mindsker man presset, men øger samtidig den sociale skævhed – groft sagt,” siger hun.