DF: Finansieringen af gymnasier skal laves helt om

Skal gymnasierne have flere eller færre penge til uddannelse i fremtiden? Det spørgsmål kan Dansk Folkepartis gymnasieordfører Marie Krarup ikke svare klart ja eller nej til.

Dansk Folkeparti ønsker, at der bliver udtænkt en hel ny måde at finansiere gymnasierne på.

“Måske skal store gymnasier i hovedstaden, som giver overskud, have færre penge, og så skal der gå flere penge til små skoler på landet, som giver underskud. Om det samlet giver en større eller mindre regning, det er for tidligt at sige,” siger Marie Krarup om en af de sager, som Dansk Folkeparti vil arbejde for i en ny valgperiode – en ny måde at finansiere ungdomsuddannelserne på.

“Nu skal vi have et taxametergennemsyn, og så skal der laves en ny måde at finansiere sektoren på. Taxametersystemet kan bruges, når der er vækst, og når man kæmper om at få elever ind på skolerne, men det er ødelæggende, at skolerne kæmper mod hinanden, når der bliver færre elever,” siger Marie Krarup, som understreger, at hun mener, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse, og færre elever skal gå på gymnasiet.

Slut med besparelser
Hvad skal der ske med omprioriteringsbidraget på uddannelse?

“Det skal fjernes for alle ungdomsuddannelser. Det har udtjent sin rolle.”

Hvorfor har I stemt for omprioriteringsbidraget siden 2016?

“Omprioriteringsbidraget har betydet, at der er blevet taget penge ud til andre sektorer i samfundet, og det er fornuftigt nok. Der har også tidligere været store overskud i gymnasiesektoren, og det er ikke meningen, at skolerne skal være pengemaskiner. Men vi mener, at besparelserne skal stoppe nu.”

Er I klar til at geninvestere nogle af midlerne i uddannelse?

“Jeg mener ikke, at man kan tale om en samlet pulje til uddannelse. Der skal som sagt udtænkes et nyt system til at finansiere uddannelserne på, og det er for kompliceret til at sige, at det bare er et spørgsmål om flere eller færre penge.”

Vil I gøre noget for at sikre de små skoler i landdistrikterne, som får færre elever i de kommende år?

“Ja, vi skal have lavet et finansieringssystem, som ikke er så kundeafhængigt. Det skal ikke være sådan, at vi må lukke uddannelser, fordi de mangler 10 elever et år, for det vil de gøre nogle år især i yderkanterne. Det skal for eksempel ikke være sådan, at små VUC-afdelinger må lukke, fordi de giver underskud. Det er enormt vigtigt, at der er uddannelser i landdistrikterne.”

Karakterkrav på 6
Er der noget, som I mener, bør laves om ved gymnasiereformen?

“Det er en kæmpe fejl, at der med reformen ikke blev lavet ordentlige adgangskrav til gymnasiet, men at der i stedet er skabt et mudret system. Adgangskravet bør være et gennemsnit på 6 i årskarakterer og prøvekarakterer. Nu skal reformen udfoldes i gymnasiet, og så vil vi forhåbentligt se det faglige løft, der vil komme, når der er mere plads til det enkelte fag.”

Hvorfor skal flere unge udelukkes fra gymnasiet med højere karakterkrav?

“Vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Samtidig skal de unge også vide på forhånd, at de skal være klar til at yde en faglig indsats for at gå i gymnasiet.”

Franske verber og andengradsligninger
Hvad er Dansk Folkepartis visioner for unge og ungdomsuddannelser i Danmark?

“Det er, at man koncentrerer sig mere om det faglige, og at man som ung får lov til at beskæftige sig med noget andet end sig selv, og at man ikke hele tiden bliver spurgt, om man er stresset eller psykisk påvirket. Man skal kunne bruge al sin energi på andengradsligninger eller franske verber eller noget tredje. Man skal have lov til at være nørdet og blive fagligt stærkt. Det, mener jeg, er frisættende for de unge, og det er noget, de unge i høj grad har brug for i dag.”

Marie Krarup siger afslutningsvis, at hun mener, det er vigtigt, at folkeskolen og gymnasierne sørger for, at de unge lærer om “danskhed.”

“I Dansk Folkeparti mener vi, det er vigtigt, at man får mulighed for at overtage sin egen kulturarv, og at man lærer om dansk kultur, sprog og litteratur. Det mener jeg, gymnasiet bedre kan gøre nu med den nye gymnasiereform, hvor der bliver lagt mere vægt på det faglige i de enkelte fag.”