”Det vil koste lærere” – mange millioner kroner skal omfordeles mellem gymnasier

Regeringen lægger op til en historisk omfordeling af taxameterkroner mellem gymnasier.

Store skoler med over 700 elever mister fem til seks procent af deres nuværende indtægter.

Regeringen vil indføre et såkaldt knæktaxameter, som uddeler færre penge pr. elev, når en skole har over 700 elever. Samtidig fjernes der særtilskud for eksempelvis en række A-fag på stx. De to besparelser vil koste i alt 268 millioner kroner om året.

Pengene omfordeles til andre skoler, og især mindre skoler i udkanten får glæde af pengene.

Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at eksempelvis Silkeborg Gymnasium mister 8 millioner kroner i tilskud om året og Roskilde Katedralskole mister 7 millioner kroner, når besparelsen er fuldt indfaset om fem år.

”Voldsom besparelse”
Både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier kritiserer, at regeringen blot omfordeler penge frem for at give økonomiske tilskud til de små skoler, der er hårdt ramt af faldende ungdomsårgange.

”Det her er de facto voldsomme besparelser, så kan regeringen kalde det alt muligt andet. Det er en forringelse af 40.000 elevers uddannelse,” siger Maja Bødtcher-Hansen, som er formand for Danske Gymnasier.

Besparelserne på gymnasier med over 700 elever er så store, at det ikke kan undgå at koste lærerstillinger, mener hun.

”Et gymnasium kan ikke begynde at spare på bygningerne, og i princippet er det kun lønninger, der kan skæres på, og det vil på sigt betyde færre lærere til at lave undervisning,” siger hun.

Formand for GL Tomas Kepler slår også fast, at færre midler til de store skoler alt andet lige vil betyde færre lærere.

”Det betyder færre lærere og dermed en dårligere kvalitet for de enkelte elever. Det er ikke ansvarlig politik fra regeringens side. Vi bifalder, at man vil gøre mere for de små skoler på landet. Det har vi efterlyst i flere år, men det skal ikke ske i et nulsumsspil, hvor de store skal betale til de små,” siger Tomas Kepler.

Skoler har sparet i flere år
Han understreger, at omprioriteringsbidraget, som i årene fra 2016 til 2019 årligt skar to procent af budgetterne på alle uddannelsesinstitutioner, har udhulet skolernes økonomi.

”Skolerne står stadig med cirka 0,75 milliarder kroner mindre om året, end de havde i 2015. Der er ikke bare blevet skåret ind til benet, men ind i benet ude på skolerne, og derfor rammer det også de store skoler, når de nu skal spare igen,” siger Tomas Kepler.

Flere penge til udkantsskoler
Regeringen vil uddele flere penge i udkantstilskud til små skoler. Derudover bliver der blandt andet også givet flere penge til en forhøjelse af hhx-taxameter, socialt taxameter og en pulje til at lave flere campusdannelser (se uddybning i faktaboks nederst i artiklen).

På finansloven har der hidtil været uddelt 240 millioner kroner i tilskud som kompensation for besparelser ved omprioriteringsbidraget. Det tilskud foreslår regeringen at gøre permanent.

Skal spare seks millioner kroner
Implementeringen af omfordelingen af gymnasiernes økonomi bliver implementeret over fire år. En skole må ifølge forslaget ikke miste mere end én procent af indtægterne om året de første fire år.

Men det ændrer ifølge Maja Bødtcher-Hansen ikke på, at mange skoler skal spare mange penge.

”Nogle skoler skal spare 5-6 millioner kroner, og det ville selvfølgelig være helt umuligt at skulle på en gang, men det er også voldsomt, selv om det bliver indfaset over flere år. Penge til at skabe kvalitet bliver fjernet permanent,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Maja Bødtcher-Hansen synes, det er godt, at små skoler i udkanten får et større fast tilskud fremover. Hun mener, dog, at det er en politisk lappeløsning.

”Regeringen skal lave en elevfordeling, som sikrer elever til de små skoler i udkanten. Skoler har brug for elever for at drive skole, og elever giver også taxameterindtægter,” siger hun.

Færre penge til A-fag
Tomas Kepler understreger, at han er glad for, at flere skoler får forbedret vilkårene med regeringens udspil, men han kritiserer, at økonomien til uddannelser igen bliver et nulsumsspil.

”Det er godt, at hhx modtager flere penge, og det bifalder vi. Men at pakke det ind i, at der har været en uretfærdig forskel mellem stx og hhx og derefter fjerne penge fra stx, forstår jeg ikke logikken i,” siger Tomas Kepler og henviser til de over 130 millioner kroner, som stx mister i tilskud til A-fag i blandt andet naturvidenskab.

Maja Bødtcher-Hansen kritiserer også, at regeringen vil afskaffe særtilskud til almene gymnasier, herunder tillægstaxameter for særlige A-fag.

”Det betyder, at skoler eksempelvis ikke får råd til at oprette højniveaufag i naturvidenskab. Det er ikke det, Danmark har brug for.”

Regeringens forslag til omfordeling af penge er kompleks, og det fulde overblik over, hvad det betyder for den enkelte skole, er endnu uvist.

Gymnasieskolen følger sagen i den kommende tid.

Læs notat fra regeringen om forslaget