Tekst_
Malene Romme-Mølby
Foto_
Rie Neuchs
Sidste skoleår meddelte ledelsen på Helsingør Gymnasium, at man ville indføre observation af undervisningen. Op til to gange i kvartalet kunne den nærmeste leder kigge uanmeldt forbi undervisningen.
Men udmeldingen skabte en masse furore, fortæller Ulrik Knudsen, der underviser i samfundsfag og historie og er medarbejderrepræsentant i skolens bestyrelse.
”Mange lærere undrede sig over, hvad det skulle bruges til: Var det en form for kontrolredskab? Det resulterede i meget utryghed hos lærerne,” siger Ulrik Knudsen.
“Lærerne fik talt med ledelsen om, at det var en god idé at drøfte formål og rammer med os, så vi kunne blive mere trygge ved et. Der var også behov for, at idéen lige kunne bundfælde sig,” tilføjer han.
Observationerne blev udsat til dette skoleår, og rammerne for observationerne blev drøftet med hver enkelt medarbejder til medarbejderudviklingssamtalen (MUS), fortæller Sara Møldrup Thejls, der underviser i musik og religion og er formand for skolens pædagogiske råd.
“Dermed tror jeg, at de mest angstprovokerende bekymringer blev lagt i graven, og utrygheden blev nedtonet lidt, fordi der kom en form for forventningsafstemning,” siger Sara Møldrup Thejls.
Rammerne blev ændret til, at lærerne selv kunne bestemme, om observationen skulle være uanmeldt eller planlagt. Antallet af observationer forventes også at blive lavere end først meldt ud. Indtil nu har der kun været én runde af observationer.
I mange år har ledelsen på Helsingør Gymnasium observeret undervisningen i forbindelse med lærernes medarbejderudviklingssamtale. Men for lærerne var den store forskel ved observationerne, at formålet var uklart.
Formålet har aldrig været kontrol, understreger rektor Claus Ellekær Sommer-Madsen, der blev overrasket over lærernes utryghed over initiativet.
“Jeg har nok undervurderet lærernes bekymringerne for kontrol og for, om der kunne komme alvorlige konsekvenser efter en observation, som for eksempel fyring, når vi ser, hvordan undervisningen virkelig er. Jeg tog for givet, at lærerne godt vidste, at vi i ledelsen er meget bevidste om, at præmisserne for lærerprofessionen har ændret sig, efter at branchen er blevet voldsomt effektiviseret,” siger Claus Ellekær Sommer-Madsen.
Formålet med, at observationen kunne være uanmeldt, var blandt andet, at ledelsen kunne komme tættere på lærernes dagligdag, forklarer rektor.
Tillid er omdrejningspunktet for, om man som underviser får noget ud af observationen.
“I forvejen har vi jo de planlagte observationer i forbindelse med MUS, hvor lærerne vælger fokus. Men de observationer viser jo lidt et rosenrødt, idealiseret billede af lærernes hverdag. Skal vi lave rigtig personaleledelse, skal vi tættere på det levede liv. Det er jo også, at man ikke har forberedt sig så godt til et modul, fordi man havde fire modulers undervisning dagen før,” påpeger Claus Ellekær Sommer-Madsen.
Efterhånden er flere lærere endt med at sige, at det er fint, at ledelsen kigger forbi uanmeldt, vurderer tillidsrepræsentant Thea Feld Nielsen.
“Udviklingen skete nok især, efter at ledelsen havde pointeret, at det ikke er et ekstra pædagogikum, hvor læreren skal vise alt, hvad man kan. Jeg tror, at de fleste lærere føler, at de for det meste laver god undervisning. Frygten gjaldt mere, hvis lederen kom den dag, det var mindre godt,” siger Thea Feld Nielsen.
I udgangspunktet synes de tre lærere, at idéen er god, fordi skolens lærere længe har efterlyst, at ledelsen kender dem og deres arbejde bedre.
“Lederne på skolen underviser ikke. De kan derfor let blive administrative medarbejdere langt væk fra kerneopgaven, hvis ikke vi lukker dem ind i undervisningen – lader dem fornemme, hvad der er på spil i hverdagen,” siger Thea Feld Nielsen.
Rektor supplerer:
“Der ligger også en nødvendig kollektiv efteruddannelse af det at være leder på skolen. Vi skal flytte os fra at være administrative ledere til ledere af og bidragsydere til kerneopgaven. Men det kræver også, at vi kommer tættere på. Og vi skal blive bedre til at give sparring.”
Observation kan ikke stå alene
En af de store udfordringer ved observationerne er, at de er meget tillidsbaserede, pointerer lærerne.
“Tillid er omdrejningspunktet for, om man som underviser får noget ud af observationen, og om man forstår hensigten og formålet. Den del kan være lidt følsom, fordi ledere som lærere er forskellige. Der har været forskel på, hvordan lederne har grebet det an,” fortæller Ulrik Knudsen.
Han nævner til eksempel, at der har været forskel på, hvordan lederne har givet feedback på observationerne.
“Det kan være følsomt som medarbejder at opleve forskellene – især hvis relationen til ens nærmeste leder i forvejen ikke var specielt god,” siger Ulrik Knudsen og tilføjer:
“I min verden kan observationerne ikke stå alene, hvis man vil kende sine medarbejdere. Det kræver også, at man som leder tager sin kaffekop og sætter sig på lærerværelset og taler med lærerne. Det er det, der skaber tillid. Så vil det også være langt mere trygt at få lederen ind i undervisningsrummet bagefter. Den del synes jeg stadig, at vi mangler her på stedet.”
Hans kolleger nikker bekræftende.
Ifølge rektor har de fleste observationer fungeret godt, men i de tilfælde, hvor relationen mellem leder og medarbejder var dårlig, har det været svært.
“Vi skal også øve os i det her. Vi har nogle processer internt i ledelsen, hvor vi taler om, hvordan man bedriver god personaleledelse. Hvordan undgår man at tage det personligt som leder, hvis en lærer reagerer lidt følelsesmæssigt? Og det gør lærere jo, hvis de føler, at de er under pres, eller at de bliver kontrolleret,” siger Claus Ellekær Sommer-Madsen.
“Det ideelle vil være, hvis man kan nå til et sted, hvor tilliden er så stor, at vi vil være tilpas med at sige til en leder: ‘Jeg synes, at jeg har de her udfordringer, vil du ikke kigge med i undervisningen og prøve at se på, hvilke mekanismer du oplever, der er i spil?’. Men dér er vi ikke endnu,” understreger Sara Møldrup Thejls og fortsætter:
“Jeg synes dog, at den kollegiale supervision begynder at lede hen imod det, og det kan blive en fordel for ledelsens observationer. Måske bliver de observationer også bedre, når vi har prøvet dem i et stykke tid. Og hvor vi har evalueret og italesat, hvordan man kan skabe en dialog om undervisningen, forcer og svagheder – ikke generelt, men i den specielle sammenhæng, klasse eller fag.”
Siden 2019 har lærerne på Helsingør Gymnasium brugt kollegial supervision som en fast del af den pædagogiske udvikling. Lærerne har blandt andet fået hjælp fra lærings- og proceskonsulent Lene Tortzen Bager til at lære om observationer, spørgeteknik og feedback.
Kræver tid
I skolens samarbejdsudvalg har de også drøftet de vigtige erfaringer fra kollegial supervision. Hvordan man italesætter observationer, og at samtalen om observationen skal ske i en særlig ramme, hvor man ikke er dømmende.
“Desværre har nogle lærere oplevet, at snakken efter observationen ikke fungerede, fordi lederen bare gav feedback med anvisninger. Hvis sparringen skal være brugbar, så skal den foregå på en opbyggelig måde, hvor man spørger nysgerrigt ind og ikke peger fingre,” bemærker Ulrik Knudsen.
Thea Feld Nielsen tilføjer:
“Med kollegial supervision har vi lærere øvet os meget i at stille åbne spørgsmål og holde igen med alle vores guldkorn. Måske kunne lederne bruge samme ramme.”
Rektor er ikke helt enig.
“Vi skal finde ud af, hvordan vi ledere kan dygtiggøre os, men jeg er ikke sikker på, at vi skal coache og bruge samme spørgeramme som ved kollegial supervision,” siger Claus Ellekær Sommer-Madsen og uddyber:
“Som ledere kan vi godt sparre, men ikke coache, for ved coaching foregiver vi, at der er symmetri mellem lærer og leder. Vi skal være opmærksomme på, at der er magt involveret og et element af kontrol, selvom vi ikke ønsker at kontrollere.”
En anden central pointe for lærerne har været, hvordan observationerne blev italesat over for eleverne, fortæller Thea Feld Nielsen.
“Der skulle ikke være grund til, at eleverne kunne blive mistænksomme og tro, at der var problemer med undervisningen eller noget andet,” siger hun. Derfor er det besluttet, at ledelsen informerer til morgensamlingen, når observationerne går i gang.
Rent undtagelsesvis har rektor også fundet anledning til at tale med en enkelt klasse efter at have observeret den flere gange i forskellige timer.
“Jeg var simpelthen nødt til at sige til eleverne, at jeg oplevede, at deres lærere strakte sig meget langt – måske også for langt – i forhold til at møde klassen, hvor mange ikke mødte undervisningsparate op,” fortæller Claus Ellekær Sommer-Madsen og tilføjer:
“Jeg kunne konstatere, at jeg har nogle dygtige medarbejdere, når de kan rumme det. Men jeg er da lidt i tvivl om, hvorvidt skolen skal kunne rumme det. Observationen gav mig en hel ny indsigt i klassen og undervisningen.”
Endnu er det for tidligt at bedømme udbyttet af observationerne, mener lærerne.
“Jeg tror, at alle lærere nu forstår, at lederne gør det for at komme tættere på den daglige praksis. Men jeg er ikke sikker på, at der er så mange lærere, der oplever, at det er sket. Men det kræver nok også et længere forløb. Det er én brik i forhold til at etablere en god relation mellem medarbejdere og ledelse,” siger Sara Møldrup Thejls.
Hun forklarer, at en længerevarende konflikt mellem den tidligere ledelse og medarbejderne nok også besværliggør processen.
“Jeg tror stadig, det sidder i mange af os, selvom det er en ny ledelse, og vi gør os umage med at være tillidsfulde og åbne. Men det er lidt som posttraumatisk stresssyndrom, hvor nogle ting kan trigge, så paraderne går op. Jeg tror egentlig ikke, at der er mistillid til, at observationerne skal bruges til kontrol. Men det kræver nok tid og arbejde at få opbygget tilliden helt igen,” vurderer hun.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode