“Det første år er som at optræde hele tiden”

De første år som gymnasielærer kan være en stor mundfuld. Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvordan undervisningen skal foregå, tjekke om tillæggene på lønsedlen er i orden og at finde ud af, hvornår man har forberedt sig nok.

En del af det nye kuld af gymnasielærerne var til Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) seminar, hvor netop det at starte som ny lærer var på dagsordenen. Seminariet foregik i København, og lærerne kunne udveksle erfaringer fra jobbet.

Igangsætter frem for formidler
Der var bred enighed om, at for at være en god lærer gælder det om at undgå forelæsninger. Læreren skal være en igangsætter frem for formidler.

”Det virker bedst, når jeg lægger det op til eleverne og guider dem videre. Det får de mere ud af,” sagde en af de nye lærere.

En anden lærer mente, der skal være plads til at fejle lidt de første år. For man kan ikke læse sig til, hvad der virker i undervisningen. Det skal man selv erfare.

”Det første år er som at optræde hele tiden. Eleverne må godt grine lidt af en, det viser dem bare, at man også fejler nogle gange. Det gør eleverne mere trygge,” sagde hun.

Forskel på uddannelsesinstitutionerne
Hvordan undervisningen skal foregå afhænger også meget af, hvilken klasse der skal undervises. Lærerne til seminariet var fra forskellige udannelsesinstitutioner og fandt ud af, at der er stor forskel på en klasse fra det almene gymnasium og vuc.

Lærere fra vuc og hf fortalte, at de oftere skal have flere pædagogiske redskaber med i timerne, fordi eleverne ikke altid er helt så oplagte til at modtage undervisning. En lærer fra vuc sagde:

”Der er selvfølgelig de mindre gode tilfælde, men der er også de gode klasser, hvor eleverne klarer sig flot. Eleverne er ofte mere reflekterede, fordi de er ældre og har mere erfaring,” sagde hun.

Antal elever er afgørende
Det er ikke kun eleverne selv, der spiller ind på den gode undervisning. Antallet af elever i en klasse er også afgørende.

 ”Jeg har en klasse med 19 elever og en anden med 30. Det er meget forskelligt, hvad vi kan nå på en time i de klasser,” fortalte en lærer.

En anden lærer underviste en klasse, hvor der nærmest ikke var plads til eleverne i lokalet.

”Jeg havde en klasse med 32 elever, og det var alt for mange i et klasselokale. En dag skulle syv elever noget, og det var den bedste time, jeg nogensinde har haft,” fortæller en lærer fra det almene gymnasium.

Turbulent tid
Mange af lærerne til seminariet begyndte med arbejdet som gymnasielærer i august 2013, der er første skoleår, hvor OK 13 er trådt i kraft. Det har de kunnet mærke.

”Vi er kommet ind i turbulent tid, og det har været svært at finde ud af, hvad OK 13 egentligt går ud på,” sagde en gymnasielærer.

Og der kan være svært som nyudklækket gymnasielærer at overskue en ny overenskomst og samtidig finde ud af, hvad der er rimeligt at påtage sig af opgaver. En lærer følte, at hendes skema er fuldt booket, og at hun ikke er klædt godt nok på til at tidsregistrere.

”Hvordan finder vi ud af, om vi har forberedt os nok?” spurgte en gymnasielærer.

Det svarede 2. næstformand i GL, Jeppe Kragelund, på:

”Det handler om dialog omkring, hvordan du arbejder, og hvad forskellen er mellem arbejdsmåderne og løsningerne. Tidsregistrering skal ses som et værn og styringsredskab,” svarede han og forklarede, at unge tidligere har misforstået den gamle model med akkorder og dermed har arbejdet gratis.

Mentorordning
Dialog er et nøgleord, når det gælder et godt arbejdsmiljø. Når en ny lærer ansættes, kan det være en hjælp at være koblet til en mentor.

”Jeg har haft en mentor fra første dag, som jeg altid kan sparre med,” sagde en ny lærer, der troede, det var obligatorisk at have en mentor som nyansat lærer.

Det er ikke obligatorisk at have en mentor, men GL anbefaler varmt, at en nyansat får en mentor.