I Maribo kan ­eleverne nu også vælge ‘håndværker-­hf’

”Hvis det er der, hvor man ikke bare skal passe sig selv”.

Eleverne på Maribo Gymnasium synger, eller for nogles vedkommende brummer, Kim Larsens sangtekst til tonerne fra det sorte flygel på scenen i kantinen.

Skoleåret er stadig ungt, og eleverne er placeret klassevis ved bordene som en understregning af, at det ikke kun er i Kim Larsens drømmeland, men også her på skolen, at man ikke bare skal passe sig selv.

Efter orientering om blandt andet idrætsdag og brætspilseftermiddag nærmest springer uddannelsesleder Thomas Jørgensen og serviceleder Niklas Faxe op på scenen og holder en kort introduktion til ‘håndværker-hf’, som det kaldes på Maribo Gymnasium.

Praktik og skurvognsmøder
Eleverne præsenteres for slides om blandt andet projekt- og praktikforløb, som peger direkte mod en uddannelse som eksempelvis murer eller tømrer.

”Vi holder også skurvognsmøder, hvis man er en del af sjakket,” lyder det blandt andet fra Niklas Faxe, som blev student fra Maribo Gymnasium i 1998 og siden blev tømrer. I dag er han skolens serviceleder og står for flere af de praktiske opgaver med ‘håndværker-hf’.

”Det er en kæmpe fordel at have taget hf før en erhvervsuddannelse, for så har man vist mester, at man nok også kan gennemføre en erhvervsuddannelse,” lyder det videre fra scenen.

Eleverne kigger op, mens de spiser pastasalat, sandwich eller medbragte rugbrødsmadder. Thomas Jørgensen siger:

”Det fylder meget for nogle af jer, hvad I skal være. Og mange er i tvivl, og det er o.k. I skal arbejde, til I bliver megagamle, og derfor er det godt at prøve mange forskellige ting af, og nogle af jer vil også tage flere uddannelser senere i livet.”

Formålsparagraf står i vejen 
En del af eleverne i kantinen vil ende med at tage en erhvervsuddannelse efter deres hf, og for nogles vedkommende også efter stx. Sådan har det altid været.  

Det nye er, at Maribo Gymnasium er begyndt at forholde sig til den virkelighed. Skolen ville gerne gøre mere for de elever, som er interesserede i at tage en erhvervsuddannelse, men formålsparagraffen for hf og gymnasiet sætter en begrænsning. Formålsparagraffen siger nemlig, at formålet med en gymnasial uddannelse er at forberede til videregående uddannelser. Og en erhvervsuddannelse er i den forstand ikke en videregående uddannelse. 

I stedet for at lade de håndværkerinteresserede elever ‘passe sig selv’ har skolen handlet, forklarer rektor Michael Levy Bruus.   

”Vi kan ikke ignorere, at 25-30 procent af hf-eleverne senere vælger en erhvervsuddannelse. I stedet for kun at forberede eleverne til en videregående uddannelse mener vi, at det rigtige er at hjælpe elever til videre uddannelse,” siger han.  

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kender godt Maribo Gymnasiums tiltag med ‘håndværker-hf’. Ministeren fremhævede for nylig skolen på det uddannelsespolitiske topmøde Sorø-mødet som et eksempel på en skole, som gør noget ekstraordinært for eleverne, men som paradoksalt set samtidig gør noget, der ifølge paragrafferne strengt taget ikke er formålet med hf-uddannelsen.  

Risikerer tilsyn
”Hvis vi lykkes godt med ‘håndværker-hf’, og flere unge efterfølgende vælger erhvervsuddannelser, og færre dermed vælger videregående uddannelser, så risikerer vi at komme under tilsyn af ministeriet,” siger rektor Michael Levy Bruus, da han og uddannelsesleder Thomas Jørgensen lidt senere sidder på kontoret.  

Maribo Gymnasium lever dog op til formålsparagraffen. Eleverne på hf vælger fagpakker, som peger mod erhvervsakademier eller professionshøjskoler. Og eleverne kan så tilvælge ekstra tilbud, som peger mod en erhvervsuddannelse, for eksempel når Niklas Faxe tager ‘sjakket’ med til DM i Skills, ud på en  byggeplads eller på besøg hos en mekaniker, hvis det er der, interessen ligger.  

”Det er et ‘ad on-tilbud’, og eleverne kan hoppe på og af. Og de kommer til at bruge fritid på det, hvis de ønsker at deltage i vores tilbud. Vi ville gerne kunne bruge mere uddannelsestid på disse tiltag, men det må vi ikke, som tingene er nu,” forklarer Thomas Jørgensen.  

Eleverne kan efter hf springe grundforløb 1 over på erhvervsuddannelsen og dermed spare det første semester.  

Ikke brug for ny uddannelse
Regeringen og Mattias Tesfaye har planer om at lave en ny gymnasial uddannelse, som er målrettet dem, som vil noget mere med hænderne, men også vil have fag på gymnasialt niveau. En uddannelse for unge, som ikke kan komme eller vil på det treårige gymnasium, men heller ikke er klar til at vælge en erhvervsuddannelse. 

Men ifølge Michael Levy Bruus og Thomas Jørgensen kan modellen fra Maribo Gymnasium løse regeringens udfordringer. De mener ikke, der er brug for en ny uddannelse, der vil tage lang tid at implementere og koste mange penge. 

”Første skridt er at ændre formålsparagraffen, så vi også må forberede eleverne til at tage en erhvervsuddannelse. Men der skal også ske noget med indholdet på hf. Hvis vi skal have noget mere erhvervsrettet ind og bruge mere tid på at lave noget med hænderne, så skal der pilles noget andet ud,” siger Michael Levy Bruus og skitserer en eller flere nye fagpakker og andre tiltag, som kan styrke toningen mod både erhvervsuddannelserne og erhvervsakademi- og professionsuddannelserne.  

Med andre ord kan regeringen bygge videre på det, som virker, i stedet for at bryde det hele ned og bygge det op igen, mener både rektoren og uddannelseslederen på Maribo Gymnasium. 

Bygger en bar
I et lokale ikke langt fra kontoret er Niklas Faxe og tre hf-elever i gang med at kigge på tegninger og materialer. De tre elever, Sebastian Koppelgaard, Simon Andersen og William Bekker fra 2.hf, har taget imod flere af skolens ‘håndværker hf-tilbud’, og nu er de ved at planlægge, hvordan de skal bygge skolens nye rullende bar. 

Skal bardisken være af zink eller måske oliebehandlet egetræ? Skal fronten males i tavlelak, så der kan skrives på den? Det er nogle af de spørgsmål, som gruppen drøfter. 

De synes, det er fedt at kunne bruge hænderne på at bygge en bar, mens de samtidig tager en hf.

Sebastian Koppelgaard ved allerede nu, at han vil være tømrer. Han havde overvejet at tage en eux, men er glad for sit valg nu. 

”Jeg kender alle her, og vi blander os med hinanden, også med dem fra stx. Jeg vil gerne have en hf, så jeg kan tage en anden uddannelse, hvis jeg senere skifter mening i forhold til at være tømrer,” siger han. 

Niklas Faxe, som tidligere har undervist på den lokale erhvervsskole CELF, nikker. 

”Der er ikke meget socialt liv på en erhvervsskole. Men det er der her,” siger han.