Den uendelige historie om hhx-taxameteret

Den uendelige historie om hhx-taxameteret

Det er særdeles tilfredsstillende, at Folketinget har vedtaget et loft på 28 elever i gennemsnit per klasse. Ikke mindst på hhx må dette loft hilses velkommen, idet klassekvotienten i gennemsnit har ligget på omkring 30 per nystartet klasse gennem mange år. Selv efter den historisk store forhøjelse af hhx-taxameteret på cirka 5.000 kroner per elev i 2008.

Fra lederside har de høje klassekvotienter været økonomisk begrundet med henvisning til, at hhx får et lavere taxametertilskud end stx og htx, og derfor er det ikke så underligt, at debatten om hhx-taxameteret er blusset op igen.??En af mine unge kolleger undrede sig over nogle tal, der viste, at en hhx-elev udløste cirka 10.000 kroner mindre end en stx-elev. Med de mange gymnasiefremmede elever burde det være hhx, som fik mest, konstaterede hun undrende. Men det er desværre ikke den slags rationelle grunde, der ligger bag størrelsen af de enkelte taxametre. Størrelsen af de enkelte taxametre skal nærmere ses som resultatet af en historisk udvikling, hvor kampen om ressourcer er blevet udkæmpet under forskellige forhold. Dels i amterne, hvor de almene gymnasier var placeret i flere årtier, indtil de i 2007 overgik til statsligt selveje og taxameterfinansiering, og dels i statsligt regi, hvor hhx og htx har ligget hele tiden og været taxameterfinansieret siden 1991.??Hhx-taxameter i 1991?Da hhx overgik fra det såkaldte bevillingssystem, hvor ministeriet gav den enkelte skole ret til at oprette et bestemt antal klasser og dermed ret til at afholde de dermed forbundne udgifter, til det såkaldte taxametersystem i 1991, var udgangspunktet for beregningerne de faktisk afholdte udgifter i 1988. Undervisningstaxameteret for hhx fremkom således ved, at de samlede udgifter til undervisningen i hele landet blev divideret med antallet af samtlige elever i 1988. Umiddelbart en rationel måde at beregne et taxameter på. Bare ikke for hhx.??Problemet var nemlig, at hhx allerede op gennem 1980?erne var plaget af meget store klasser, for eksempel var der 33 elever i min første hhx-klasse i 1983. Da jeg fra min tid på stx var bekendt med regelen om et samlæsningshonorar ved mere end 28 elever i klassen (som AC på skammelig vis solgte mod GL?s vilje i 1999), troede jeg, der var sket en fejl. Men nej, en sådan regel fandtes ikke på det erhvervsgymnasiale område. Til min store undren erfarede jeg senere, at det ikke var usædvanligt med over 33 elever i klasserne. I et enkelt tilfælde var der 41 elever!??Hhx-undervisningstaxameteret var således allerede fra fødslen for lavt. I hvert fald når der blev anlagt kvalitetsmæssige betragtninger, hvor læreren skulle levere undervisning, der tog udgangspunkt i elevernes forskellige behov og ønsker.??Selvom der på htx kunne findes eksempler på relativt store klasser i 1980?erne, var der i gennemsnit færre elever per klasse. Og selvom der ikke var et samlæsningshonorar på htx, var klasserne endog mindre end på stx.

?Set i lyset af hvor utroligt svært det er at få Folketinget til at hæve et taxameter, er det ærgerligt, at handelsskolernes direktører planlagde med de abnormt store klasser i 1980?erne. Det skal dog understreges, at nogle skoler holdt fanen højt og ikke tillod mere end 28 elever per klasse.

?Eftersom skolerne ikke havde økonomiske gevinster ved at danne store klasser under bevillingssystemet, kan det undre, at man negligerede ulemperne. En del af forklaringen er formodentlig, at mange ledere med god grund var utilfredse med, at Undervisningsministeriet med Bertel Haarder (uden tvivl den mest nærige i embedet nogensinde) ved roret ikke bevilgede det antal klasser, skolerne ansøgte om. En måde at protestere og vise det faktiske behov var derfor at optage alle kvalificerede ansøgere – selvom det gav alvorlig trængsel i klasselokalerne. Et andet argument var, at det var synd for de unge, at de ikke kunne få deres ønskeuddannelse. Forståelige argumenter. Men på den lange bane har hhx-taxameteret lidt og lider stadig under de meget store klasser i 1980?erne.??En interessant konsekvens af Bertel Haarders nærighed var i øvrigt, at det, staten sparede på hhx, måtte amterne i en vis grad betale til hf. En rektor for et alment gymnasium og hf-kursus kunne således oplyse, at de modtog ansøgere til en hel hf-klasse, der egentlig havde søgt om optagelse på det nærliggende handelsgymnasium. Selvom ansøgerne var kvalificerede, var de blevet afvist, fordi handelsgymnasiet ikke fik lov til at oprette mere end to klasser og ikke ville acceptere mere end 28 i hver klasse. ??En positiv gevinst ved taxametersystemet var, at beslutningen om antal klasser blev overladt til skolerne, hvorefter alle kvalificerede ansøgere til hhx fik deres ønske opfyldt.??Frafald presser økonomien?Da hhx blev oprettet, var det en 2-årig uddannelse, der blev bygget oven på handelsskolernes 1-årige erhvervsfaglige grunduddannelse. Da gymnasialiseringen af hhx påbegyndtes i 1995, blev den 3-årig i lighed med stx og htx. Det længere forløb betød naturligvis en styrkelse af uddannelsen. Ikke mindst fordi der samtidig blev stillet krav om, at alle lærerne skulle have akademisk kompetence – undtagen i tre fag på første år (fra 2005 skal alle lærere dog have akademisk kompetence).??Ulempen ved overgangen til det 3-årige forløb var, at frafaldsproblemet voksede med et deraf følgende pres på den i forvejen skrøbelige økonomi. Fordelen ved det 2-årige forløb var isoleret set, at eleverne gennem det 1-årige grundforløb havde fået en god fornemmelse af profilfagene på hhx. De havde desuden fået en vennekreds på skolen og i nogle tilfælde haft deres kommende lærere på hhx. Ansøgerne var med andre ord parate til de to år på hhx, og da skolerne samtidig havde fået et ganske godt grundlag for at vurdere ansøgernes kvalifikationer og studiemodenhed, blev mængden af fejlvalg mindre, og derfor var frafaldet ikke så markant, som det blev under det 3-årige forløb.??Dertil kommer, at frafaldet, der primært sker inden for det første år, blev et større økonomisk problem, fordi de reducerede klasser efter reformen i 1995 fortsatte i to år. Før reformen var det kun et år.??Hhx-taxameteret forhøjes ?Efter flere forsøg i 1990?erne lykkedes det leder- og lærerorganisationer at få Folketinget til at hæve hhx-taxameteret i flere omgange i 2000, 2002 og mest markant i 2008 med 5.000 kroner per årselev, hvilket var et historisk stort løft, selvom det skal påpeges, at lederforeningen Danske Erhvervsskoler (DE) med deres modelskole havde påvist, at der manglede 8.000 kroner per elev.??Overskud på hhx??I 2010 fremlagde DE en revideret udgave af hhx-modelskolen, der til stor overraskelse – ikke mindst for GL – gav et overskud på 888 kroner per årselev. En nærmere analyse viser imidlertid, at overskuddet skabes via en sænkning af kvaliteten. De vigtige kvalitetsindikatorer med 28 elever per klasse ved skolestart, 109 minutter til forberedelse, afvikling og evaluering per lektion a 45 minutter og en rettefaktor på 0,1 er fornuftigvis fastholdt. Derimod er antallet af timer til øvrige opgaver reduceret til 100 timer per lærer. Det var oprindeligt 180, og efter gymnasiereformen i 2005, hvor elevernes skriftlige arbejde blev reduceret, idet ressourcen skulle bruges til øget efteruddannelse af lærerne, burde det være mindst 210 timer i gennemsnit per lærer. I hvert fald hvis man ønsker efteruddannelse, lektiecaféer, mentorordninger og andet, som bidrager til et godt studiemiljø og god undervisning.??Tid til gennemførelsesvejledning er ligeledes reduceret i forhold til den tidligere centralt aftalte norm og væsentlige mere, end den beskårede opgaveportefølje berettiger. ??Endvidere kan de faktiske satser for lærernes løn kritiseres. For cirka 15 år siden var der ikke nævneværdige lønforskelle for lærere på hhx, htx og stx, men i takt med at der er blevet åbnet op for større lokal løndannelse, er der opstået et misforhold, hvor to modsatrettede tendenser har gjort sig gældende.??På den ene side amterne, der i starten af 00?erne var bekymrede for ikke at kunne tiltrække kvalificerede akademikere til gymnasierne og derfor afsatte flere midler til lokal løndannelse, hvilket var et plus for stx. På den anden side den nærige stat og de i mange tilfælde ikke mindre nærige erhvervsskoledirektører, der flittigt begrundede deres afslag til lokale løntillæg med, at hhx-taxameteret ikke var stort nok. Og naturligvis giver taxameteret en ramme, men lokal løn har desværre stået lavt på prioriteringslisten hos mange skoleledere. Og det er bekymrende for rekrutteringen og kvaliteten på længere sigt, at hhx-lærernes løn ligger nederst i det gymnasiale og det akademiske lønhierarki.^{1) ??}Såfremt modelskolen blev justeret i forhold til disse kritikpunkter, er der et underskud på cirka 4.000 kroner per elev. Hertil kommer så forholdet, som min unge kollega påpegede, med de relativt mange gymnasiefremmede elever på hhx. Et ekstra tilskud i form af et læse-skrive-taxameter, som GL har foreslået, vil give et yderligere løft i kvaliteten.??Nej til forringelser?Der er næppe tvivl om, at loftet på 28 elever per klasse vil medføre, at der kommer et økonomisk pres på mange handelsgymnasier, men inden lederne starter en større massakre, bør man studere og tage udgangspunkt i hhx-modelskolen fra 2010. Ud over de nævnte kvalitetsindikatorer er det ikke mindst værd at notere overskuddet på 888 kroner per årselev. Det skal endvidere bemærkes, at hhx-taxameteret i 2012 er øget med 400 kroner i forhold til 2010, medens færdiggørelsestaxameteret er blevet 204 kroner højere. Disse stigninger skal dog ses i forhold til løn- og prisstigninger, men der er ikke væsentlige forskelle på de økonomiske rammer i modelskolens såvel ideelle som faktuelle forhold i 2010 og virkeligheden anno 2012.??En anden måde at sikre kvaliteten på er ved at spare på udgifter til markedsføring, hvor handelsskolerne i gennemsnit bruger tre gange mere per årselev end de almene gymnasier. I stedet for at slås om eleverne bør man selvfølgelig slås for eleverne. Såfremt man brugte samme ressourcer på markedsføring som på stx, kunne der i gennemsnit anvendes cirka 700 kroner mere per årselev på hhx-undervisningen.??På hhx-modelskolen starter der 28 elever i hver klasse, men allerede efter det første år er der kun godt 24 tilbage, og blot 22 elever får en studenterhue på, hvilket er lig med et frafald på 22 procent. Tal, der desværre er virkelighed på mange skoler, men de demonstrerer samtidig det økonomiske potentiale, der ligger i et mindre frafald, såfremt der satses på kvalitet i undervisningen og god vejledning.??En nedbringelse af et frafald på 22 procent til 15 procent betyder en øget indtægt på cirka 2,4 millioner kroner eller næsten 3.500 kroner per årselev på en skole med samme størrelse som modelskolen.??Fremtidens hhx-taxameter?Den nye regering med Christine Antorini som minister for børn og undervisning har bebudet en ændring af taxametersystemet. Både af hensyn til de unge, der ønsker hhx, og de lærere og ledere, der skal bære undervisningen, må man håbe, at der anlægges nogle rationelle betragtninger, som sikrer et taxameter, der dækker de faktiske og rationelt begrundede omkostninger.??DE?s hhx-modelskole er et godt udgangspunkt, men taxameteret må forhøjes, så der kan tilføres flere ressourcer til lærernes efteruddannelse, gennemførelsesvejledning, lektiecaféer, mentorer og så videre. Og der skal være et større råderum til lokal løndannelse. Ikke fordi hhx-lærerne elsker den lokale løndannelse, faktisk er den ret upopulær og giver anledning til uro på mange skoler, men fordi hhx-lærerne vil have en løn, som svarer til det, andre akademikere får.??¹⁾ Nogle tror, at årsagen til, at hhx-lærernes gennemsnitlige bruttoløn er lavere end stx-lærernes, er GL?s manglende indsats ved overenskomstforhandlingerne. Som det fremgår af tabellen, forholder det sig derimod således, at den centralt aftalte basisløn for erhvervsgymnasielærerne er højere end stx- og hf-lærernes. Når lønnen på de to områder sammenlignes, skal man dog være opmærksom på, at bufferen på plus/minus 80 timer på erhvervsgymnasierne betyder mindre overtidsbetaling, og det blev kompenseret ved en forhøjelse af undervisningstillægget, som i dag udgør cirka 800 kroner per måned. Den reelle forskel er altså mindre, end tabellen viser. Når stx-lærerne brutto tjener mere end erhvervsgymnasielærerne, skyldes det, at den lokale løndannelse er større på de almene gymnasier.

Basisløn per måned ?(= alle centralt aftalte løndele: ?trinløn, centrale tillæg og pension)??År Stx Hhx/htx?1 29.680 31.110?2 29.680 31.110?3 31.870 33.650?4 35.990 36.450?5 35.990 38.400?6 37.930 38.400?18 37.930 38.400

hhx-modelskole 2010??Formålet med hhx-modelskolen er at dokumentere undervisningsomkostningerne på et handelsgymnasium og dermed, om undervisningstaxameteret er stort nok. Udgifter til skolens fællesomkostninger og bygningsdrift indgår ikke, idet disse omkostninger dækkes af andre taxametre.

?Modelskolen bygger dels på nogle ideelle forudsætninger, og dels på nogle faktiske forhold på et handelsgymnasium med 9 spor med i alt 639 elever. ?De ideelle forudsætninger, som for eksempel 28 elever per klasse ved skolestart, forberedelsesfaktor på 109 og rettenorm på 0,1, eksisterer ikke på alle skoler.

?De faktiske forhold, for eksempel løn, it-udgifter, materiale­omkostninger, tid til øvrige opgaver og gennemførelsesvejledning, er gennemsnitstal, som kan variere fra skole til skole. Dels fordi der prioriteres forskelligt, og fordi forudsætningerne er forskellige. For eksempel er der 11 lærere på aldersreduktion og 6 lærere i pædagogikum ud af 55 lærere, hvilket er givne vilkår på nogle skoler.

?Der regnes med en frafaldsprocent på 22 over hele forløbet, hvilket dels afspejler elevernes baggrund, og dels skolernes evne til at fastholde.

?De enkelte forudsætninger og dermed overskuddet på 888 kroner per årselev kan således diskuteres.??En samlet oversigt over hhx-modelskolen kan ses på: ?www.danskeerhvervsskoler.dk.

OM Knud Skovgaard Larsen ?Knud Skovgaard Larsen er cand.mag. i historie og geografi. Han fik pædagogikum på Kalundborg Gymnasium i 1982 og har undervist i samfundsfag, samtidshistorie og international økonomi på hhx fra 1983, været TR siden 1988 og har siden 1995 været medlem af GL?s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier og -akademier, som han i 2003 blev formand for. Medlem af GL?s overenskomstudvalg siden 2003.