Den sorgløse ungdom er slut

Den generation af unge, som går på en ungdomsuddannelse i dag, er blevet modne i en krisetid. De voksede op i et nyt samtalekøkken, hvor mor og far med et glas kølig Chablis i hånden samtalede om familiens næste tur til Thailand. Men få år efter var snakken knap så munter og blev krydret med begreber som teknisk insolvens og langtidsledighed.

Stort set alle unge, som går på en ungdomsuddannelse i dag, er blevet "store", mens krisen har været øverst på dagsordenen i medierne og på manges læber. K-ordet har derfor helt uundgåeligt sat sit præg på de unge, er to eksperter enige om.

Men netop fordi de unge på ungdomsuddannelserne bliver modne og udvikler deres personlighed parallelt med krisen, bliver mange af dem måske ikke så hårdt ramt som deres ældre søskende.

"Nogle af de unge, som nu er færdige med en videregående uddannelse, har troet at uddannelse var vejen til et godt job. De opdager, at det ikke passer, og det gør dem forvirrede og rodløse. De 25-årige voksede op i højkonjunkturen og troede, de kunne vælge mellem alt, mens de yngre ser på samfundet på en anden måde – de forventer ikke, at få det hele forærende," siger Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker og indehaver af virksomheden Fremforsk.dk.

Fremforsk.dk laver blandt andet dybdegående interviews med unge for at komme tættere på, hvad nutidens unge tænker og gør, og arbejdet viser, at krisen har sat sine spor i de unge.
"Der er færre af de vilde typer, som vil erobre hele verden – for eksempel pigen, som vil til London og tage en designeruddannelse, skabe sin egen kollektion i New York og samtidig få 3 børn, inden hun bliver 30 år. De unge har stadig drømme og ambitioner, men nu snakker de om, at de vil have en god uddannelse og derefter få et godt job," siger Jesper Bo Jensen.

Større fællesskab
Konkurrencen er skærpet blandt de unge, og det er nærliggende at tro, at de derfor sætter en kæp i hjulet på deres kammeraters cykel for at komme først til målstregen. Sådan forholder det sig ikke, tværtimod, mener Jesper Bo Jensen.
"De unge er blevet bevidste om, at de har brug for et netværk og et fællesskab. De støtter og hjælper hinanden, hvor de før var mere fokuserede på, hvad de kunne få ud af hinanden – de kan se, at det er en styrke at holde sammen. Det er en meget naturlig tendens i en tid, hvor far mister jobbet, og huset bliver sat til salg, at der er behov for at rykke sammen og interessere sig for hinanden," siger Jesper Bo Jensen.

Han er ikke bekymret for den generation af unge, som er vokset op med krisen, og som i dag går på ungdomsuddannelserne.
"De unge søger mod uddannelserne i krisetider, fordi de er klar over, at det er nødvendigt med en uddannelse, og det kan vi være glade for som nation, det giver bonus i sidste ende," siger Jesper Bo Jensen, som også pointerer, at meget tyder på, at store generationer af ældre, som er på vej på pension, også vil skabe mere plads til de unge, som skal ud og søge job om fem, seks, syv år – på et tidspunkt, hvor krisen med stor sandsynlighed er overstået.

Krisen som livsvilkår
Forsker på Center for Ungdomsforskning Camilla Hutters mener, at krisen vil sætte sit præg på en hel ungdomsårgang.
"De unge i dag vil have krisen som livsvilkår, og det vil påvirke deres måde at tænke på og deres valg flere år frem. De har erfaring med, at man også kan miste sit job, og i modsætning til de unge i 00'erne har de unge i dag ikke oplevet, at der bare hele tiden bliver flere penge til forbrug, eller at man bare kan købe en bolig, som så er mere værd året efter," siger Camilla Hutters.

Det kan betyde, at de unge vil være meget optaget af at lægge en strategi for at få et arbejde. Det vil præge dem, at de hver dag hører, at det er blevet sværere at få et job, at de skal passe på med at låne penge og så videre. De vil med andre ord have en anden tilgang til karriere og uddannelse end de unge, som var unge i højkonjunkturen, og som nu skal finde plads på et jobmarkedet, som tilnærmelsesvis minder om en stoleleg med alt for få stole.

Camilla Hutters vil dog ikke bedømme, om det er bedst at vokse op i en krise eller en optur.
"Alle ungdomsårgange vokser op under forskellige vilkår, som præger dem. Krisen kan for nogle betyde, at de bliver mere fokuserede og får en god uddannelse, mens andre bliver mismodige og erfarer, at der ikke er plads til 'mig'," siger Camilla Hutters.