Artikel
Debat om det faglige niveau i gymnasiet
image

Debat om det faglige niveau i gymnasiet

På gårsdagens høring i Folketinget efterlyste politikere videnskabelige undersøgelser af, om det faglige niveau er faldet i gymnasiet. Men hvad er faglighed? Begrebet blev også diskuteret af høringens oplægsholdere.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Som næstformand Lotte Rod (RV) for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg bemærkede under gårsdagens høring i Folketinget:

“I kan så selv regne ud, hvilke partier, der har inviteret hvilke oplægsholdere.”

For gårsdagens høring i Folketinget handlede ikke kun om det faglige niveau i gymnasiet.
Oplægsholderne repræsenterede også uddannelsespolitiske synspunkter. Som uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, Marie Krarup, spurgte paneldeltagerne om:

“Er vi enige om, at fagligheden er faldet i gymnasiet?”
Og senere henvendt til direktør Mikkel Haarder fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA):

“Hvorfor findes der ikke nogen videnskabelige undersøgelser af, om fagligheden er faldet i gymnasiet, så vi politikere har noget at diskutere ud fra?” spurgte hun.

Mikkel Haarder fortalte blandt andet, at en evaluering af AT viser, at et lille flertal af lærerne synes, det går bedre med AT. 47 procent af lærerne mener, at ressourcerne, som man lægger i AT, ikke står mål med udbyttet.
Kort efter reformen blev indført, syntes 74 procent af lærerne, at AT ikke fungerede optimalt.
I sit oplæg kom Mikkel Haarder ind på, at der mangler et internationalt sammenligningsgrundlag:

“Der er ikke en PISA-undersøgelse for gymnasieområdet, og det er beklageligt,” sagde Mikkel Haarder.

Gøngehøvding med Y
Siden var der ikke ét, men flere svar på, hvor det generelle faglige niveau nu befinder sig.
De to gymnasielærere Tom Sinding og Mikael Busch, der var inviterede som oplægsholdere til høringen, var stort set enige: Det faglige niveau var ikke, hvad det var før reformen. Tom Sinding, der udover at være studievejleder også underviser i historie, naturgeografi og erhvervsøkonomi, lagde ud:

“Når det handler om faglighed, er der to ting i det. Det ene er bredden, og det andet er dybden. Der er ingen tvivl om, at det er godt, at flere og flere får en gymnasial uddannelse i Danmark. Men når vi taler om dybden, er det problematisk. Uddannelsestiden er skåret ned, og det er svært at vurdere, om kvantitet og kvalitet følges ad. Jeg plejer at sige, at hvis man staver Gøngehøvdingen med Y, er det ikke fordi, man ikke kan stave, men fordi man mangler horisont,” sagde Tom Sinding.

Han referede til en pressemeddelelse udsendt af den daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), efter gymnasiereformen. Den meddelte, at både sprogfagene og de naturvidenskabelige fag nu var styrkede.

“Det er de ikke! Den store vinder i gymnasiereformen er samfundsfag. Med de nye studieretninger kan man vælge meget lidt sprog og meget lidt naturvidenskab,” lød det fra Tom Sinding.

Dramatisk fald
Han blev bakket op af Mikael Busch, der er lektor på Kolding Gymnasium og desuden medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Her talte han dog ikke på GL's vegne. Han lagde ud med at udlodde en flaske ‘virkelig god rødvin’ til den tysklærer, der kunne give Ulla Tørnes ret i, at tyskfaget var blevet styrket efter reformen.

“Nu vil jeg ikke fremstå som en lyseslukker, så jeg kan da også fremhæve, at mit andet fag, mediefag, klarer sig rigtig godt nu. Det er i mit hovedfag tysk, at jeg ser problemer. Der er sket et dramatisk fald i fagligheden,” sagde Mikael Busch og nævnte to grunde til årsagen:

“Den ene er, at eleverne har færre timer efter reformen. Den anden er, at de skriver mindre og har færre skriftlige opgaver. Jeg stiller mig skeptisk over for den såkaldte ny faglighed. I det øjeblik man begynder at gradbøje ordet og tale om fagfaglighed og særfaglighed og metafaglighed, er det for mig at se et symptom på, at den egentlige faglighed har det skidt,” sagde Mikael Busch.

Kompetenceorienteret faglighed
Jens Dolin, der er tidligere gymnasielærer og nu institutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, var derimod positiv over for gymnasiereformen.

“Fagligheden er en sammensat størrelse, og det gør det svært at sammenligne henover årene, om der er sket et fald eller ej,” sagde Jens Dolin og pointerede, at faglighed nu i langt højere grad handler om kompetencer, og om eleverne kan anvende den viden, de har tilegnet sig.

“Det komptencebegreb er fantastisk avanceret og et fantastisk krav at stille. Jeg vil nok sige, at ja, den traditionelle faglighed, forstået som evnen til konkret viden og til at løse traditionelle opgaver sandsynligvis er faldet til fordel for kompetenceorienteret faglighed. Det er noget af det, der ligger i tværfaglighed og i AT. Og noget, som udlandet faktisk misunder os. Vi kan ikke få det hele på samme tid. Vi ved ikke, om fagligheden er faldet. Det eneste, vi ved, er, at der for nogle år siden blev lavet en international undersøgelse af faget fysik. Og den konkluderede, at fysikniveauet i gymnasiet levede helt op til det niveau, der var i stillet i læreplanerne,” fortsatte Jens Dolin.

Oplægsholdere, politikere og tilhørere kunne således gå fra høringen med flere svar på, om fagligheden er faldet i gymnasiet. De var knapt så entydige.

Udover nævnte oplægsholdere deltog også rektorerne Jan Bendix og Anders Kloppenborg foruden René van Laer, der er direktør for København Nord og Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i DEA. Hele debatten blev TV-transmitteret og kan ses på Folketingets hjemmeside.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater