De har prøvet det før: Gymnasier er igen klar til karakterfrihed

Et tal på et stykke papir eller en computerskærm, der vurderer din viden, evner og indsats.

Det er, hvad de fleste gymnasieelever står overfor mange gange hvert år.

Karakterer fylder meget i flere elevers bevidsthed, men nu giver den nye gymnasiereform mulighed for at skrue ned for mængden af karakterer ved at undlade at give standpunktskarakterer i ikke-afsluttende fag i 1.g for i stedet at erstatte disse med systematisk feedback.

Flere gymnasier har før lavet forsøg med karakterfrihed, og ifølge Karina Holm Bolving, der er tillidsrepræsentant på Roskilde Handelsskole, var erfaringerne her gode.

“Der var rigtigt mange, der var glade for det, og der er mange af lærerne, der er fortsat med ikke at give karakterer i afleveringer. Det er jeg faktisk også selv,” fortæller hun.

Gymnasier over hele landet deltog i forsøg med delvis karakterfrihed i 1.g tilbage i 2017-2019.

Blandt deltagerne i forsøget var også Erhvervsskolerne Aars. Her er stemningen i forhold til den kommende mulighed for karakterfritagelse også positiv, selvom erfaringerne ikke var udelukkende gode:

”Helt grundlæggende er vi overbeviste om, at det vil være til rigtig stor gavn at have den her karakterfritagelse, men vores erfaringer med forsøget var ikke udelukkende positive,” siger Ulf Givskov Bender, der er direktør for Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, som blandt andet indbefatter Erhvervsskolerne Aars.

De valgte at køre forsøget på den måde, at der på samme årgang var simultane hold. Nogle af holdene var fritaget fra karakterer og fik udelukkende kvalitativ feedback, hvorimod andre hold fik både feedback og karakterer. De elever, der var fritaget fra karakterer, havde svært ved at forstå, hvorfor de kun kunne få den kvalitative vurdering og ikke samtidig også få en karakter.

Direktøren mener, at elevernes ønske om også at få en karakter hænger sammen med en generel præstationspræget ungdoms- og uddannelseskultur.

“Hvis jeg spørger udelukkende lærerkollegiet eller ledelsen, så er vi ret enstemmigt enige om, at en reduktion af antallet af karakterer vil reducere presset og bekymringerne for eleverne og øge deres trivsel – det er vi faktisk slet ikke i tvivl om. Vi har bare ikke helt fået eleverne med på at se det på samme måde,” siger Ulf Givskov Bender.

Og dette er ikke et enestående eksempel. Også Jens Ditlev Hansen, der er uddannelsesdirektør og rektor for hhx og htx på College 360 i Silkeborg, havde lignende erfaringer:

“Vi oplevede på den ene side, at eleverne sagde, at det tog stress ud af hverdagen, og at de følte sig knapt så pressede, men samtidig var der også mange, der blev i tvivl om, hvor de stod fagligt. Derfor var der en del elever, der skulle overtales til at se det fornuftige i det, fordi de savnede den her tilbagemelding i form af karaktererne,” fortæller han.

Både Jens Ditlev Hansen og Karina Holm Bolving peger på endnu et problem, de stødte på: nemlig at de elever, der var fagligt svage, ikke blev advaret grundigt nok om, at de lå tæt på dumpegrænsen.

“Vi fik ikke givet eleverne tydelige advarsler om, at de skulle tage sig lidt sammen. Selvom vi kørte samtaler med dem og fortalte dem det ene og det andet, så tror jeg bare, at det er noget andet at få 00,” fortæller tillidsrepræsentanten fra Roskilde Handelsskole.

Alle tre er dog enige om at give karakterfriheden en chance mere, når muligheden igen er her, og Ulf Givskov Bender fortæller, at de på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser generelt vil kigge mere ind i at få deres uddannelser til at være mindre karakterfokuserede.