Dansklærernes formand efter kritik: Godt vi får et spark

”Det er vigtigt, at der er nogen, som sparker til os.”

Sådan siger Birgitte Darger, der er formand for Dansklærerforeningen for stx og hf.

Udmeldingen kommer efter, at sprogforsker Michael Ejstrup fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har kritiseret dansklærerne for at sætte for mange røde streger, når eleverne twister sproget og laver nye versioner af ordsprog og talemåder.

Læs: Sprogforsker til dansklærere: Tag en pille mod mavesyre!

Birgitte Darger tager kritikken til sig:

”Det er rigtig godt, når en sprogforsker, der har et brugs-blik på sproget, skubber til os og siger: Hold nu pennen,” siger hun.

Evigt dilemma
Ifølge Michael Ejstrup er det en god og helt naturlig udvikling, at sproget tilpasser sig den tid, hvor det bruges. Han har netop samlet en lang række eksempler på moderne anvendelser af faste vendinger i en ny bog med titlen Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med.

Her nævner han blandt andet ’man skal ikke skyde bjørnen, før skindet er solgt’ og ’man skal ikke slå større brød op, end man kan spise’ som eksempler på gode sprogfornyelser.

Birgitte Darger er enig i, at sproget skal udvikle sig. Men samtidig skal dansklærerne vise eleverne, hvad der er rigtigt og forkert, fastslår hun. Og den modsætning skaber et evigt dilemma.

”Som dansklærere har vi også en rolle som normsættere. Vi holder tiden tilbage og siger: Det er sådan her, det hedder. Og samtidig ved vi godt, at vi hele tiden er 10 år bagud. Det er vores dilemma. Derfor er vi vildt afhængige af, at der er nogen, der sparker til os. For vi skal heller ikke kun være konservatorer,” siger Birgitte Darger.

Sproghistorie og kultur
Michael Ejstrup foreslår, at dansklærerne sætter færre røde streger og i stedet tager en diskussion med eleverne om, hvorfor de har skrevet, som de har, hvordan vendingen oprindeligt lyder, og om de nye billeder giver mening.

Det forslag bakker Birgitte Darger op om. Hun erkender, at mange dansklærere i dag – inklusiv hende selv – gør mest ud af at få præciseret over for eleverne, at deres nyfortolkninger af ordsprog og talemåder er forkerte.

Hun opfordrer alle landets dansklærere til at bruge sprogforskerens pointer i undervisningen.

”Vores rolle som dansklærere er ikke kun at fortælle eleverne, hvad der er rigtigt og forkert. Det er også at snakke om sproghistorie, kultur og kommunikation. Hvorfor giver nogle talemåder ikke mening for de unge i dag? Hvordan kan vi bruge sproget hensigtsmæssigt og samtidig være åbne for sproglig kreativtet?”

Skifter rolle
Birgitte Darger vil allerede selv bruge bogen i næste uge, når hun skal køre et forløb om faste vendinger på Christianshavns Gymnasium.

”I stedet for at fokusere på, hvad der er forkert, vil jeg prøve at tale med eleverne om, hvilke nye meningsfulde måder man kan sige tingene på,” siger hun.

Dansklærernes formand understreger dog, at hun godt kan forstå, hvis nogle lærere vil fastholde det mere skarpe fokus på korrekt sprogbrug.

”Vi er forskellige, og danskfaget skifter rolle alt efter, hvilken kontekst man er i. Er man i en klasse, hvor hovedparten af eleverne staver dårligt og skriver usammenhængende, er det klart, at ens fokus er på det,” siger Birgitte Darger.