Det er udmærket, at ministeriet øger opmærksomheden på sproglig korrekthed i danskfaget. Men konklusionen om, at gymnasieeleverne er blevet dårligere til at stave og sætte komma, kan der sættes spørgsmålstegn ved.
Sådan lyder meldingen fra Dansklærerforeningen.
”Det er vanskeligt at sige, om eleverne er blevet svagere, når det gælder sproglig korrekthed. Dokumentationen er for spinkel. Der er brug for en mere systematisk undersøgelse,” siger Mischa Sloth Carlsen, der er forperson for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet skruer lige nu op for opmærksomheden på korrekt sprogbrug i dansk i gymnasiet. I sidste uge offentliggjorde STUK en ny vejledning til lærere og censorer, hvor det er præciseret, hvornår sprog bliver så fejlbehæftet, at det skal influere på karakteren.
Læs: Ministeriet ændrer kurs: Nu skal der fokuseres mere skarpt på sproglige fejl
Det sker efter, at tilbagemeldinger fra landets censorer på stx og hf har vist, at landets gymnasieelever i stigende grad har problemer med at stave og sætte komma i deres skriftlige opgaver.
Desuden har en undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2021 vist, at det ikke er noget, der prioriteres særlig højt i gymnasiets dansktimer. Der er ikke tid til det, lyder forklaringen fra lærerne i undersøgelsen blandt andet. Det kan også tage motivationen fra de svage elever, hvis de får opgaver tilbage fulde af røde streger, og de bliver alligevel ikke bedre til at stave i næste opgave, fortæller lærerne.
Men censorernes tilbagemeldinger kan ikke bruges som et bevis for, at det er gået den forkerte vej med elevernes sproglige færdigheder, mener Mischa Sloth Carlsen.
”Selvfølgelig er det udtryk for, hvad de konkrete censorer har oplevet. Men det er jo kun subjektive øjebliksbilleder og ikke systematiske sammenligninger over tid,” siger hun.
Skal der ekstra fokus på sproglig korrekthed, skal der tilføres flere timer til danskfaget.
Ditte Eberth Timmermann, der er forperson for Dansklærerforeningens sektion for hhx og htx, er enig.
”Vi kan kun tale kvalificeret om, hvorvidt den sproglige korrekthed er blevet bedre eller dårligere, hvis det bliver målt systematisk. Der er brug for en mere tilbundsgående undersøgelse,” siger Ditte Eberth Timmermann.
Det er dog ikke kun censorerne, der melder om, at gymnasieeleverne i stigende grad har problemer med den sproglige korrekthed. I 2019 konkluderede en undersøgelse af fagligheden på stx, som blandt andet omfattede danske eksamensstile fra de seneste 50 år, at omfanget af formelle fejl har været stigende hen over perioden, og at der er en mulig sammenhæng med, at der i undervisningsbekendtgørelserne er sket en forskydning fra vægtning af formalia og korrekthed til for eksempel generebevidsthed.
Mange krav – lidt tid
I danskfagets læreplaner står, at der i gymnasiet skal undervises i korrekt sprogbrug. Hos fagkonsulenterne i dansk i STUK er det indtrykket, at dansklærernes blik i de senere år ”måske i lidt for høj grad” har været rettet mod formidling og genrebevidsthed og i mindre grad mod korrekt sprog.
Marianne Rathje, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn, har samme opfattelse. Hun kalder sproglig korrekthed for ”danskfagets forsømte stedbarn”.
Læs: ”Det er ikke sexet at være en grammarnazi”
Den begrænsede opmærksomhed på sproglige fejl i gymnasiets danskundervisning er bekymrende, mener Marianne Rathje. Ligesom ministeriet henviser hun til censorernes tilbagemeldinger og undersøgelsen fra Syddansk Universitet.
Men undersøgelsen er så lille – fire gymnasielærere og 55 elever medvirker – at den heller ikke er ordentlig dokumentation, mener Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann.
De synes begge, at det er fint med et øget fokus på sproglig korrekthed, men det er ikke det samme, som at dansklærerne ikke arbejder med det, understreger de.
”Vi arbejder i høj grad med sproglig korrekthed, når vi for eksempel samler op på afleveringer og laver skriveøvelser, og når eleverne laver genafleveringer,” siger Ditte Eberth Timmermann.
Men problemet er, at tiden er knap. De peger på, at dansk i gymnasiet er et fag, hvor stoftrængslen er stor, og kompleksiteten i de faglige krav er steget – senest med 2017-reformen. Det betyder, at man skal nå mere på kortere tid, fordi timerne til undervisning og skriftligt arbejde samtidig er blevet reduceret. Og når faget både skal rumme medier, litteratur og sprog, og man alene inden for sprog skal undervise i blandt andet retorik, diskurs, stilistik og sociolingvistik, er der grænser for, hvor meget tid man kan bruge på nutids-r og kommatering, lyder det.
”Skal der ekstra fokus på sproglig korrekthed, skal der tilføres flere timer til danskfaget,” siger Ditte Eberth Timmermann.
Skal læse og skrive mere
I øvrigt er det ikke nødvendigvis fejlfinding, der er vejen til at lære eleverne at skrive godt, påpeger de begge. I de seneste år er der sket et skift i pædagogikken, så mange lærere nu retter fokuseret i stedet for at rette alt.
”Forskning har vist, at eleverne ikke lærer noget af de røde streger i sig selv. De virker demotiverende, og der er andre veje til at lære at skrive godt. Vi skal udvikle gode skrivere, og her er sproglig korrekthed kun ét af fire parametre, vi skal vurdere elevens skriftlighed på,” siger Mischa Sloth Carlsen.
Der har været stor forskel på, hvor hårdt der er blevet slået ned på sproglige fejl.
De pointerer, at arbejdet med sproglig korrekthed skal kobles til noget andet.
”Det er en god idé at arbejde mere med sproglig korrekthed, men det er ikke ensbetydende med, at vi bare skal lave flere grammatikøvelser og stavetest. Al forskning viser, at man bliver nødt til at sætte det ind i en sammenhæng,” siger Ditte Eberth Timmermann.
Mischa Sloth Carlsen er enig:
”Tingene læres i kontekst. Skal vi udvikle gode skrivere, skal eleverne læse mere, skrive mere og arbejde mere dybdegående med deres skriftlige produkter. Men vi mangler tid til det.”
Elevernes sproglige opmærksomhed er udfordret af, at de generelt læser for lidt, og at de sociale medier påvirker deres fordybelsesevner, og det er et kulturelt problem, der ikke løses af et ”sprogligt quick fix”, understreger de.
Desuden mener de, at det ikke kun er ”dansklærernes problem”, men at flere fag bør bidrage, hvis den sproglige korrekthed skal styrkes.
”Puljetimerne kunne være et godt sted at arbejde med skriftsproglige kompetencer. Og så bør det øgede fokus ikke kun gælde for eksamen i skriftlig dansk, men i alle skriftlige eksamener,” siger Ditte Eberth Timmermann.
Den såkaldte timepulje kom med 2017-reformen og blev indført som et tillæg til undervisningstiden. Formålet var netop, at timerne skulle bruges på skriftlig træning.
Ja tak til ny vejledning
Formålet med den nye vejledning fra STUK er, at ”etablere en tydelig ramme og pejlemærker, der giver forudsætning for så ensartet og sikker vurdering som muligt af elevernes opgaver – både til den skriftlige eksamen og i den daglige undervisning ude på skolerne”. Det fremgår af vejledningens indledning.
”Der har været stor forskel på, hvor hårdt der er blevet slået ned på sproglige fejl. Det har jeg selv oplevet som censor,” siger Mischa Sloth Carlsen.
Det nye i vejledningen er blandt andet, at den indeholder et ’hierarki’ over sproglige fejl, så det er tydeligt, hvad der kendetegner skriftlig fremstilling og sprogbeherskelse på de forskellige niveauer – under middel, middel og over middel. Der er også konkrete eksempler på skriftsprog, der illustrerer forskellen på niveauerne.
Mischa Sloth Carlsen har været med til at give feedback på vejledningen og er glad for resultatet.
”Det er rigtig godt, at det nu er tydeligt, hvad der kan tolereres af fejl på de forskellige karaktertrin,” siger hun.
”Det vil kvalificere bedømmelsen af eleverne til eksamen,” tilføjer Ditte Eberth Timmermann.
STUK vil også iværksætte et tilsyn med gymnasiernes undervisning i sproglig korrekthed i danskfaget. Om det er en god eller dårlig idé afhænger af, hvad det konkret betyder, lyder det fra Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann.
”Det er problematisk, hvis man som dansklærer pludselig bliver påduttet at bruge en masse ekstra tid på sproglig korrekthed, når stoftrængsel allerede er et problem,” siger Ditte Eberth Timmermann.
Ny censorvejledning
- Ved den skriftlige prøve i dansk udgør den skriftlige fremstilling, herunder elevernes sprogbeherskelse, ét af de fire bedømmelseskriterier. De tre øvrige er: genre- og formidlingsbevidsthed, emnebehandling og relevant danskfaglig viden og metode. Det bliver understreget, at den skriftlige fremstilling indgår i en samlet vurdering med en vægt på cirka 25 procent.
- Det bliver understreget, at censorerne både skal have blik for, om besvarelsen fungerer på ord- og sætningsniveau (grammatik, stavning, tegnsætning, syntaks), og om den fungerer som tekst (sproglig sammenhæng mellem sætninger, logisk sammenhæng mellem besvarelsens delelementer, naturlige overgange mellem afsnit).
- Vejledningen indeholder et ’hierarki’ over sproglige fejl, så det er tydeligt, hvad der kendetegner skriftlig fremstilling og sprogbeherskelse på niveauerne under middel (00 og 02), middel (4 og 7) og over middel (10 og 12). Der er også konkrete eksempler på skriftsprog, der illustrerer forskellen på niveauerne.
Læs hele vejledningen her
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Der er ingen tvivl om, at dansklærerne og danskfaget er under pres, og der er nok heller ingen tvivl om, at flere timer ville løse en del af udfordringen med at styrke elevernes sproglige korrekthed. Når det så er sagt, er der mange måder at arbejde med skriftlighed og skriftlig korrekthed på, og røde streger er hverken den eneste eller den mest effektive. Som underviser i dansk som andetsprog for voksne er jeg vant til at undervise kursister, der ikke kan dansk i dansk – på dansk, og her nytter røde streger ikke meget. De færreste af mine kursister har beskæftiget sig med sprog og grammatik siden de gik i skole, og derfor kan jeg ikke bare undervise i grammatik. Grammatik er en by i Rusland for de fleste ingeniører, læger og husmødre, og de kan ikke umiddelbart relatere grammatiske termer til noget, de kender. Alligevel opnår de fleste et stort set korrekt skriftsprog – med visse variationer, naturligvis, da deres dansk er andetsprog, mens danske gymnasieelever skriver dansk som deres modersmål. Hvilket fører til et helt andet spørgsmål, nemlig “hvad er egentlig korrekt sprog”? For sagen er vel, at dansk ikke kun defineres af Dansk Sprognævn. Dansk tales og skrives af udlændinge, grønlændere og færinger og er vel ikke mindre dansk end det dansk, indfødte danskere taler. Det er bare varianter af det samme sprog. Men det er en helt anden diskussion, som vi måske også må tage hul på, før vi begynder at sætte flere røde streger.