13 mandlige forfattere og Karen Blixen er sammen med en folkevise dansk litteraturs kanon, og alle gymnasieelever skal læse mindst en tekst fra hver forfatter.
Kanonlisten har siden 2004 stået som mejslet i granit uden en tilføjelse eller en revurdering.
Nu vil dansklærerne dog have ændret kanonlisten og sætte hele idéen med en fastlåst kanon til debat.
“Man kan undre sig over, at vi har en kanon med 13 mandlige forfattere og én kvindelig forfatter foruden en folkevise. Det sender et skævt signal til ungdommen om, at kvinders stemmer ikke er så vigtige og gyldige som mændenes,” siger forperson for Dansklærerforeningen for stx og hf Mischa Sloth Carlsen.
Hun nævner Inger Christensen, der blev betragtet som et seriøst bud på at modtage Nobelprisen i litteratur tilbage i 1990’erne, og Tove Ditlevsen som to store danske kvindelige forfattere og stemmer, der sagtens kunne stå på en revideret kanonliste.
Det er et udtryk for manglende tillid til lærernes faglighed at tro, at lærerne ikke selv kan vælge relevante tekster og forfattere ud fra en større bruttoliste.
Flere forfattere skal på listen
Ditte Eberth Timmermann, som er forperson for Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud tilføjer, at dansklærerne dog ikke har tænkt sig, at der skal fjernes to mandlige forfattere fra kanonlisten for at få plads til to kvinder. Den lukkede kanon med 14 forfattere og folkeviser skal i stedet gøres til en åben bruttoliste med omkring 30 forfattere, hvorfra den enkelte dansklærer skal vælge 14, 15 eller eventuelt flere forfattere, som deres elever skal læse tekster af. Der skal ikke være flere bindinger end nu, men flere frihedsgrader inden for kravene til den klassiske litteratur.
“Det er et udtryk for manglende tillid til lærernes faglighed at tro, at lærerne ikke selv kan vælge relevante tekster og forfattere ud fra en større bruttoliste. En udvidet bruttoliste vil også gøre det nemmere at lave forløb, som sætter forfatterne ind i nogle aktuelle rammer og gør litteraturen vedkommende over for eleverne,” siger Ditte Eberth Timmermann i et dobbeltinterview sammen med Mischa Sloth Carlsen med gymnasieskolen.dk.
Skal tale for politikerne
De to er forpersoner i Dansklærerforeningens bestyrelser for ungdomsuddannelser. De har skrevet til undervisningsordførerne i Folketingets partier og har onsdag i denne uge fået foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg for at argumentere for en genovervejelse af den danske litteraturs kanonliste.
Det var daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K), som i 2004 søsatte kanon af dansk kultur som et politisk projekt. Siden dengang er dansk litteraturs kanon for gymnasiet ikke blevet ændret, mens der blev foretaget et par udskiftninger på kanonlisten for grundskolen i 2015, da blandt andet Tove Ditlevsen kom ind.
De to dansklærere argumenterer på ingen måde for, at forfatterne på den nuværende kanon ikke er store fortællere, som fortjener deres plads. Ludvig Holberg og H.C. Andersen er ikke i fare for at forsvinde ud af elevernes dannelse, selvom den nuværende kanon blev til en udvidet bruttoliste, siger de to dansklærere.
“Vi har stadig periodelæsning, og det er godt, og det betyder, at vi læser tekster fra 1700-tallet, hvor man næppe vil gå uden om Ludvig Holberg, og vi læser tekster fra romantikken og så videre. Med en bruttoliste vil vi som dansklærere dog meget nemmere kunne vælge forløb, som passer lige præcis til din klasse og elevernes interesser, og til det som sker i samfundet lige nu,” siger Ditte Eberth Timmermann.
Et eksempel kunne være coronapandemien, hvor mange dansklærere måske har grebet fat i J.P Jacobsens novelle ”Pesten i Bergamo” i det seneste år. Og J.P. Jacobsen kunne sagtens være en af forfatterne på bruttolisten, mener dansklærerne.
Når vi taler om stor litteratur, så må man også fremhæve Leonora Christina Ulfeldt, Mathilde Fibiger, Amalie Skram, Agnes Henningsen, Thit Jensen, Tove Ditlevsen og flere andre.
De to dansklærere beskriver, hvordan kravet om at læse tekster fra alle 14 forfattere på kanonlisten risikerer at betyde, at nogle af dem bliver gennemgået “lidt stedmoderligt” for at få sat et flueben ud for dem, i stedet for at alle vælges ud fra en relevans i undervisningen – og i en sammenhæng med den moderne litteratur, som eleverne også skal læse.
“Hvis vi kan få eleverne til at se, at den ældre litteratur også er vedkommende for dem, så kræver det også, at vi har noget frihed til at planlægge forløb, som giver mening for dem,” siger Ditte Eberth Timmermann.
Leonora Christina Ulfeldt er meget relevant
Med en udvidet kanonbruttoliste af forfattere vil der som sagt også blive plads til flere kvindelige forfattere. De skal ikke på listen, fordi de er kvinder, men først og fremmest fordi de er store forfattere, argumenterer de to dansklærere.
“Når vi taler om stor litteratur, så må man også fremhæve Leonora Christina Ulfeldt, Mathilde Fibiger, Amalie Skram, Agnes Henningsen, Thit Jensen, Tove Ditlevsen og flere andre også fra vores tid. Der er mange kvindelige forfattere, som har en relevant stemme i dag,” siger Mischa Sloth Carlsen.
Derfor er det ifølge dem også tiltrængt at få sat danskfagets litteraturkanon til debat. Tiden ændrer sig, og danskfaget skal og vil altid blive set med nutidens briller.
“Litteratursynet ændrer sig også med tiden. Tidligere så man mere ned på den autofiktive litteratur, men i dag er der ingen, som betvivler kvaliteten af litteraturen, som har rod i selvbiografien. Leonora Christina Ulfeldt, som var den første forfatter, der skrev en selvbiografisk roman, bliver jo derfor også endnu mere relevant i dag i sammenhæng med nye forfattere,” siger Mischa Sloth Carlsen.
Ditte Eberth Timmermann nikker.
“Litteraturen skal ikke være en statisk og ufleksibel størrelse. Dansk litteraturs kanon har ikke ændret sig siden 2004. Det håber vi, at politikerne nu vil være med til at lave om på,” siger hun.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode