Danskerne bruger mere kultur

Danskerne hører mere musik, dyrker mere sport og motion, arbejder frivilligt mere og bruger internettet mere. Det viser en kortlægning af danskernes kulturvaner fra 2004-2012, som Epinion og Pluss Leadership har lavet for Kulturministeriet.

Mere kultur med digitalisering 
Kortlægningen viser, at den teknologiske udvikling over de seneste år har ændret danskernes kulturvaner gennemgribende. Den overordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveauet, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug.
Børnenes kulturforbrug er generelt højere end de voksnes. De største stigninger i børns forbrug og aktivitet ses inden for musik, computerspil/digitale spil, teater/scenekunst, skønlitteratur og brug af internettet.

Børn læser mere
Kulturminister Uffe Elbæk er tilfreds med undersøgelsen:
”Jeg glæder mig over undersøgelsens resultater, der viser, at kulturen har det rigtig godt, og at den betyder mere og mere for flere og flere danskere. Danskerne er rigtig aktive inden for kulturlivet og har stor appetit på både den brede kultur med alt fra idræt til internet til den mere klassiske finkultur, især indenfor musik, litteratur, scenekunst og museer. Især børnene er meget aktive og læser for eksempel markant flere bøger end i 2004, hvor den forrige kulturvaneundersøgelse fandt sted,” siger han.

Bedre betingelser til aviser
Færre danskere kommer dog på biblioteket. Til gengæld viser kortlægningen, at flere nydanskere oftere bruger biblioteket end resten af befolkningen.

Andelen af befolkningen, der dagligt læser dagblade er faldet støt siden 1964, hvor den første kortlægning af danskernes kulturvaner fandt sted. I perioden fra 2004 frem til 2012 er andelen, der dagligt læser dagblade som Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og lignende faldet med 10 procentpoint – fra 56 procent i 2004 til 46 procent 2012.

”Vi kan faktisk se et merforbrug af kultur, blandt andet fordi de nye medier gør spredningen af kultur nem og billig. Det er jeg glad for, fordi jeg som minister har sat fokus på at bruge digitaliseringens mange muligheder konstruktivt i en fremsynet kulturpolitik. Det gælder ikke mindst på mediestøtteområdet, hvor det er vigtigt at komme hurtigst muligt i gang med at hjælpe til med den digitale omstilling, så aviserne kan få de bedst mulige betingelser for at udfylde deres demokratiske funktion.

Den sociale, kulturelle slagside
Uddannelse og indkomst har stadig stor betydning for kulturforbruget. De, der ikke bruger kulturen, har oftest grundskole eller faglig uddannelse som højeste uddannelse og har lav husstandsindkomst.

”Undersøgelsen viser, at der er en social slagside i, hvem der ikke bruger de traditionelle kulturelle tilbud. Blandt ikke-brugerne er der en overvægt af mænd med kort uddannelse og lav indkomst. Men det er dog også klart, at mange af ikke-brugerne er meget aktive inden for andre områder, som undersøgelsen ikke nødvendigvis dækker. Det er for mig et udtryk for, at vi har store ressourcer at trække på, når vi i fremtiden skal arbejde på at styrke kulturen i Danmark,” siger Uffe Elbæk.