Danske Gymnasier oplever stor stigning i henvendelser om krænkelsessager

En politianmeldelse af rektoren på Sorø Akademi for at have ventet for lang tid med at anmelde en mulig voldtægt af en kvindelig elev og en digital underskriftindsamling for ”permanent bortvisning af elever bag liste over 200 1.g-pigers udseende” på Munkensdam Gymnasium i Kolding.

To sager, der har fyldt i september måneds nyhedsstrøm, og som understøtter den virkelighed, Danske Gymnasier også oplever. I organisationens rådgivningsenhed oplever de nemlig en stor stigning i antal henvendelser om seksuelle krænkelser.

”Jeg kan ikke udtale mig om, der finder flere krænkelsessager sted end tidligere, men der kommer flere sager frem, og både rundt på skolerne og i vores vejledning her i sekretariatet fylder sager om seksuelle krænkelser stadigt mere,” fortæller formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers og fortsætter:

”Vi oplever, at rektorerne har et øget behov for sparring, fordi sagerne har fået en helt anden bevågenhed.”

Derudover viser de to aktuelle sager, ifølge Henrik Nevers, at gymnasierne dels befinder sig i et juridisk uklart felt – og at sager om seksuel chikane meget hurtigt kan ende for en folkedomstol.

”Sagen fra Sorø Akademi viser, at vi har brug for en tydelig udmelding fra ministeriet i forhold til, hvornår vi som gymnasier har pligt til at politianmelde og underrette kommunen, og i hvilke sager. For p.t. står vi i en situation, hvor vi rektorer kan risikere at blive politianmeldt, fordi vi ikke har politianmeldt helt fra første færd – selvom vi tror, vi har handlet korrekt. Og det er helt uacceptabelt,” siger han.

I dialog med ministeriet
Derfor mener Henrik Nevers, at der er akut behov for retningslinjer og en vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet i forhold til hele det juridiske aspekt af seksuelle krænkelsessager.

”Vi er p.t. i dialog med ministeriet, for vi har brug for at vide, om vi har anmelderpligt i forhold til alt potentielt kriminelt – stort og småt. Også uanfægtet at vi måske sidder over for et ungt menneske, og hvis eleven er under 18 år – måske også med deres forældre, hvor hverken elev eller forældre ønsker det anmeldt.”

”Vi har brug for at kunne stå på et sikkert grundlag i de her sager, hvor spændvidden i sagerne kan være meget stor, og langt størsteparten foregår udenfor skolen. Lige nu – i kølvandet på Sorø-sagen – anbefaler vi, at skolerne underretter kommunen, hvis den pågældende er under 18 år, og altid kontakter politiet, og så må politiet vejlede i, om en sag skal anmeldes eller ej,” fortæller Henrik Nevers.

Bliver der meldt ud fra ministerielt hold, at gymnasierne har anmelderpligt på alt med en potentiel kriminel vinkel i krænkelsessager, skal det ifølge Henrik Nevers meldes tydeligt ud til elever og forældre.

”En anmelderpligt kan også få den konsekvens, at nogle sager ikke kommer frem, fordi elever eller forældre ikke ønsker, at politiet skal indblandes, og så tier man måske,” siger Henrik Nevers.

Folkedomstolen giver et ekstra pres
De seksuelle krænkelsessager som rektorer og uddannelsesvejledere henvender sig med hos Danske Gymnasier spænder vidt – fra berøringer over deling af billeder til overgreb.

”Vi hører typisk om sager, der foregår fredag og lørdag nat, uden for skoletiden, men som trækker tråde ind på skolen, fordi det influerer på undervisningsmiljøet, fordi de berørte elever ikke kan være i samme rum eller samme klasse. Så sagerne skal håndteres og kræver ofte mange ressourcer, og de kan være meget dilemmafyldte – også for lærerne,” fortæller Henrik Nevers.

I den aktuelle sag fra Munkensdam Gymnasium i Kolding har fem 3.g-drenge lavet en rangliste over samtlige 200 1.g-pigers udseende i seks kategorier som ”Toppen af poppen”, ”Direkte til Britta-hjørnet” og ”Ellers tak du”, og efterfølgende er listen blevet delt på en række sociale medier. En sag som offentligheden har haft skarpe meninger om.

”P.t. er det overordnet set tæt på umuligt at træffe en beslutning om, hvordan en sag skal håndteres, uden at nogle synes, beslutningen var forkert, og det er det overordnede dilemma i krænkelsessager. Det giver et ekstra pres, at vi som gymnasier potentielt kan ende i en shitstorm og blive stillet for en folkedomstol,” siger Henrik Nevers.

Underskriftindsamling imod rektors beslutning
I sagen på Munkensdam Gymnasium var alle bestemt heller ikke tilfredse med, at skolens rektor Per Møller tog en beslutning om, at de fem drenge efter en uges hjemsendelse måtte komme retur til skolen. Hvor de så skulle gennemføre en undskyldningsseance med to 1.g-klasser ad gangen, hvor drengene kunne sige personligt undskyld og få en dialog i gang.

Beslutningen om, at de fem drenge måtte komme tilbage, medførte en digital underskriftindsamling sat i værk af to af gymnasiets tidligere elever – med et mål om at få bortvist de fem drenge fra gymnasiet.

”Med dette giver Munkensdam Gymnasium dem blot et rap over nallerne og understreger, at der ikke er nultolerance, når det kommer til sexisme, systematisk mobning og generelt objektivisering af unge kvinder”, står der blandt andet i underskriftindsamlingen.

Og videre:
”Dette er en opfordring til Per Møller om at træffe en beslutning, der viser, hvad Munkensdam Gymnasiums holdning til sexisme og mobning er.”

Da underskriftindsamlingen sluttede, havde 3.271 skrevet under på, at de mente, de fem drenge skulle bortvises.

En bortvisning er den nemme løsning
Gymnasieskolen.dk har forespurgt rektor Per Møller om et interview, men han har takket nej, da han ”efter halvanden uge med meget, meget stor mediebevågenhed gerne vil vie tiden til at kigge indad på skolen. Det være sig den konkrete sag, klassen og i et bredere perspektiv skolekulturen”, skriver han.

I en artikel i TV Syd kan man læse, at Per Møller har rådført sig generelt om krænkelsessager hos blandt andet Børns Vilkår, og at han ikke mener, at en bortvisning vil være den rigtige løsning.

”Det letteste ville være at bortvise de her fem elever, men der er ingen læring i at blive straffet mere, end de allerede er blevet. Den svære opgave ligger i at nå ind til problemets centrale kerne. Sætte sig ned og tale om problemet for at løse det, og det er svært, men det er netop heri, dannelsen ligger”, sagde Per Møller til TV Syd.

Ring til politiet og lav opdaterede handleplaner
Henrik Nevers ønsker ikke at gå ind i den konkrete sag, men helt overordnet mener han, at presset i sager om seksuelle krænkelser er enormt. Fordi de kan være svære at løse, samtidig med at man lynhurtigt kan blive stillet for en folkedomstol – selvom folk ikke kender en sags mange nuancer.

”Så mit råd til gymnasierne er; at vi aldrig skal acceptere seksuelle krænkelser, at vi skal afgøre hver en sag nøje, nøgternt og ud fra skolens studie- og ordensregler, og for at sikre os, skal vi ringe til politiet, så længe vi står i den her uklare situation omkring det juridiske aspekt,” siger han.

Derudover mener Henrik Nevers, at det kan være en god ide at lave opdaterede handleplaner og beredskabsplaner i forhold til, hvad der sker, hvis skolen oplever en seksuel krænkelsessag, hvem gør hvad og hvornår.