Danmarks forbrug på uddannelse til de ældste elever er lavere end EU-gennemsnittet

Tidligere internationale målinger har vist, at Danmark målt på flere parametre bruger færre penge på ungdomsuddannelser end mange andre lande.

Nu bekræfter nye tal denne tendens.

Danmark bruger 1,8 procent af bruttonationalproduktet (BNP) – eller populært sagt af Danmarks samlede økonomi – på udskolingen og ungdomsuddannelserne. Gennemsnittet for EU er 1,9 procent af BNP, og lande som Finland, Island og Belgien ligger et pænt stykke over Danmark.

Tallene kommer fra Eurostat, der er EU’s statistikorganisation, som indsamler og kontrollerer statistik fra medlemslandene.

Samme statistik viser også, at Danmark samlet set bruger flest penge på uddannelse i EU, men det skyldes primært, at børnehaver er talt med i det regnestykke, og at vi bruger mere på grundskolen end gennemsnittet.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl mener ikke, det er imponerende, at Danmark ligger lidt under gennemsnittet i EU målt i forbrug på de ældste elever i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Og hun peger på, at tallene er fra før nedskæringerne på ungdomsuddannelserne i 2016 og 2017.

”Når man ser på, hvad der er sket i 2016 og 2017, og at der er planer om nedskæringer frem til 2021, kan man godt blive bekymret,” siger Mie Dalskov Pihl.

Hun peger også på, at knap en femtedel af de danske unge ikke får en ungdomsuddannelse.

”Det handler også om, hvilket succeskriterium vi har. Så længe mange unge ikke får en ungdomsuddannelse, bør vi investere mere i uddannelse. Det er uddannelse, vi skal leve af i Danmark,” siger Mie Dalskov Pihl.

Mindre forbrug per elev
Mie Dalskov Pihl understreger dog også, at statistiske sammenligninger mellem lande altid skal tages med et vist forbehold.

I statistikken fra Eurostat er landenes forbrug på uddannelse målt i procent af BNP. Det betyder, at hvis der i et land er en stor del af unge, som tager en ungdomsuddannelse, bliver tallet højere.

Men det siger ikke nødvendigvis noget om forbruget på den enkelte elev eller studerende og dermed kvaliteten af uddannelse i landet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere i år foretaget en beregning baseret på tal fra 2014 samlet ind af OECD. Den viser, at forbruget per elev i grundskolen og på ungdomsuddannelserne i Danmark er faldet med fem procent siden 2008, mens forbruget per elev i OECD i gennemsnit er steget med otte procent.

”En ting er, hvad Danmark samlet bruger på uddannelse, men noget andet er, hvad vi bruger per elev, og der går det den forkerte vej,” siger Mie Dalskov Pihl.

Råber ikke vagt i gevær
Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS mener dog ikke, at Danmark ligger lavt i forhold til forbrug på ungdomsuddannelser sammenlignet med andre lande.

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom hos CEPOS, mener, at Eurostats tal skal tages med forbehold, da både udskoling og ungdomsuddannelser er blandet sammen. Han peger i stedet på den seneste statistik fra OECD fra 2014, som viser, at Danmark ligger på en syvendeplads målt på forbrug af BNP på ungdomsuddannelser.

”Det er ikke en placering, som får mig til at råbe vagt i gevær. Udfordringen i Danmark er ikke manglen på ressourcer, men at vi skal have mere uddannelse for pengene,” siger Mads Lundby Hansen.

Siden 2014, hvor tallene fra OECD er fra, har gymnasierne været underlagt omprioriteringsbidrag på to procent i 2016 og 2017.

Det bekymrer dog ikke Mads Lundby Hansen.

”Jeg mener godt, at man kan øge produktiviteten med to procent om året på skolerne, blandt andet ligger der et potentiale i øget digitalisering,” siger Mads Lundby Hansen.

Han foreslår også, at produktiviteten på skolerne kan øges ved at aflønne lærere og ledelse ud fra præstationer som karakterer, løfteevne og andel af elever, som senere tager en videregående uddannelse.