Dan fik ny start på livet på VUC: Fra angst og selvisolation til uddannelse

I 8. klasse begyndte Dan Christensen at få det dårligt om morgenen, inden han skulle i skole. Han fik ondt i maven, og kroppen reagerede på hans frygt for at skulle ud blandt andre mennesker.

Til sidst fik angsten overtaget Dan Christensens liv og tanker. Han blev hjemme fra skole den ene dag efter den anden, og lidt efter lidt var han isoleret på sit værelse uden kontakt til kammerater eller skolen.

“Jeg isolerede mig selv, og det gjorde jeg i rigtig mange år,” fortæller Dan Christensen, som i dag er 25 år og til vinter begynder på pædagogseminariet i Svendborg.

For snart to år siden begyndte han på VUC Fyn og indhentede først det forsømte fra folkeskolen – 9. og 10. klasse på Almen Voksenuddannelse (AVU) – og tog derefter uddannelsespakken til pædagog med hf-fag.

“Det var lidt hårdt i begyndelsen efter så mange år væk fra skole, men det var dejligt at få et klassefællesskab igen,” siger Dan Christensen om sin tid på VUC.     

Overfaldet i gården
Dan Christensen klarede sig ifølge ham selv godt i folkeskolen, indtil det begyndte at gå skævt i 8. klasse.

Da han var 13 år, blev han overfaldet hjemme i gården af nogle jævnaldrende drenge. En af dem var en tidligere ven, som Dan Christensen var blevet uvenner med. Drengene løb efter ham, og da han blev indhentet, gav de ham både slag og spark. Selv om overfaldet var en voldsom oplevelse, var det dog først lang tid efter, at angsten sneg sig ind på ham, og at han selv kunne se sammenhængen med den voldsomme oplevelse.

“Der gik lang tid, før jeg kunne mærke, at jeg havde fået en psykisk reaktion på grund af overfaldet. Da havde jeg isoleret mig og kom ikke ud blandt andre mennesker,” siger Dan Christensen.

I de følgende år brugte Dan Christensen det meste af sin tid på sit værelse foran computeren. Familien flyttede til Odense, og han blev mødt af mentorer, aktivering og kontanthjælp. 

Forsigtige skridt blev taget ud i samfundet for derefter hurtigt igen at søge tilbage til isolationen.

I 2014 blev en seks måneders praktiktid med to dage om ugen i en børnehave en sprække ud til en hverdag med andre mennesker, som igen gav mening for Dan Christensen. En mentor pressede dog lidt for meget på for at skrue op for dagene med aktivering, og Dan Christensen reagerede med at blive væk fra børnehaven og søge tilbage til den trygge selvisolation.

Inspiration til at gå på VUC
Tiden gik, og i 2018 kom Dan Christensen igen i praktik i en børnehave, og denne gang blev det samtidig en inspiration til at komme i skole igen og at få en uddannelse.

“På VUC hjalp de mig med information om SU og om fag og uddannelse, og  jeg begyndte at gå i skole igen. Først på AVU, som blev ændret til FGU, og derefter læste jeg pædagogpakken på hf,” fortæller Dan Christensen.

VUC Fyn har sat en ny retning i hans liv.

“Jeg var usikker på mig selv. Men min dansklærer sagde til mig: “Du kan godt”. Jeg syntes, det var svært at analysere tekster på dansk, men hun sagde, at jeg kunne mere, end jeg selv troede,” fortæller Dan Christensen.

Han fik selvtillid og begyndte at blive glad for at læse tekster og gå til undervisning.

“Det handlede om mere end uddannelse, men også om dannelse for mig som person. Jeg begyndte at forstå det, som stod mellem linjerne i teksterne, og som jeg ikke havde forstået før. Jeg er utroligt glad for, at jeg er kom tilbage i skole, jeg ville bare ønske, at det var sket noget før,” siger han.

Stort spring ud i fællesskabet
Det største spring for ham var dog måske, at han brød sin egen selvisolation og blev en del af et klassefællesskab, hvor alle ønskede at blive pædagog.

“Det var dejligt at få nogle at snakke med igen, og jeg begyndte at se flere af dem uden for skolen. Da vi blev færdige på holdet, samlede vi penge ind til blomster til lærerne for at sige tak for at have skabt et godt fællesskab i klassen,” siger Dan Christensen.

Til vinter begynder så et nyt kapitel i hans liv. Han vil først tage en uddannelse og derefter vende tilbage til arbejdet i en børnehave.

“Jeg vil gerne arbejde med små børn. Det er vigtigt, at børn får en god start på livet,” siger han.