Da Folketinget endelig skulle diskutere visioner for gymnasiet, fyldte adgangskravet det meste

Undervisningsminister Mattias Tesfaye erkendte åbent og ærligt, at han har brugt de fleste af sine arbejdstimer i 2023 på folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Derfor har ministeren ikke indkaldt til et eneste møde blandt partierne i gymnasieforligskredsen, siden han tiltrådte som minister.

Partierne bag gymnasiereformen har end ikke drukket en kop kaffe i Børne- og Undervisningsministeriet, og politiske drøftelser om eksempelvis indholdet i gymnasierne, fagene, grundforløbet og meget andet er stort set ikke eksisterende i den politiske debat.

I sidste uge mødtes partierne dog i Folketingssalen til forespørgselsdebat om “regeringens vision for de almene gymnasier”. Det var Radikale Venstre og partiets undervisningsordfører Lotte Rod, der havde indkaldt til debatten for at forsøge at få regeringen til at forholde sig til gymnasierne.

Det blev til en maratondebat på over to en halv time, men det stod hurtigt klart, at den altdominerende politiske dagsorden for gymnasierne ikke handler om fagenes indhold, fagrækken, eksamen, almen dannelse og så videre. Højere adgangskrav til gymnasiet optager til gengæld et stort flertal i Folketinget. Hvis man ser bort fra partierne til venstre for Socialdemokratiet samt Danmarksdemokraterne, så er resten af Folketinget stærkt optaget af at begrænse adgangen til gymnasiet, og det var især det, de politiske ordførere talte om til debatten i sidste uge.

Grundforløbet, valg af studieretninger, eksamen og karakterer og meget andet blev dog også nævnt. Det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Politisk kamp: Færre i gymnasiet
Først lader vi politikerne få ordet i debatten om øget adgangskrav til gymnasierne.

Lotte Rod (R), undervisningsordfører, Radikale Venstre: “Kan vi være bekendt at gøre det sværere at bryde den sociale arv? En gang var Socialdemokratiets politik, at arbejderbørn skulle kunne tage en uddannelse.”

Frederik Vad (S), næstformand for Børne og Undervisningsudvalget:

“Hvad bilder vi os ind at lade unge, som ikke kan læse og skrive, henslæbe på en gymnasieuddannelse. Gymnasiet er en kæmpe succes, men den store udfordring er, at flere med lave karakterer fra folkeskolen vælger at gå i gymnasiet.”

Den socialdemokratiske politiker læste en vedtagelsestekst op fra talerstolen med ønske om at skærpe adgangskravet til gymnasiet. Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance og Konservative står bag teksten.

Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen lagde ikke skjul på, at hun mener, at det også handler om at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser.

“I dag vælger mere end 70 procent af en ungdomsårgang gymnasiet. Det er for mange, når vi samtidig drøfter, hvordan vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Der er blandt unge, som får huen, som ikke skulle være gået i gymnasiet, og der er for mange som falder fra.”

Både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker, at adgangskravet til gymnasiet skal være 7 i karaktergennemsnit fra grundskolen.

“Et lavt karakterkrav er misforstået socialpolitik. Det er ikke en menneskeret at gå i gymnasiet. Adgangskravet skal hæves, også på grund af trivslen. Lavere karakterer fra grundskolen giver lavere trivsel i gymnasiet,” sagde undervisningsordfører for Liberal Alliance Helena Artmann Andresen.

Enhedslisten og SF mener dog omvendt, at adgangskravet til gymnasiet godt kan sænkes, men at de unge til gengæld skal vejledes meget bedre, inden de vælger en ungdomsuddannelse.

SF stillede med en debutant på folketingets talerstol i form af Jacob Marks barselsvikar Mads Olsen. Han blev student for halvandet år siden.

“Øget karakterkrav vil stresse unge i folkeskolen yderligere. Det er et forkert signal, at man skal have højere karakterer for at komme i gymnasiet frem for på en erhvervsuddannelse. Det vil være bedre med god vejledning frem for, at man bare får trukket et karakterkrav ned over hovedet. Et højere karakterkrav vil også give øget geografisk ulighed,” sagde Mads Olsen.

Danmarksdemokraterne støtter ikke et højere karakterkrav til gymnasiet.

“Adgangskrav må ikke føre til, at vi lukker døre for dem, som kan og vil,” sagde uddannelsesordfører Marlene Harpsøe, som pegede på, at en styrkelse af folkeskolen vil være bedre end at begrænse optaget på gymnasierne.

Karakterkrav kan give ulighed
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) understregede fra talerstolen, at han mener, at for mange går i gymnasiet, og at der ifølge ham er for mange, som får nederlag på nederlag i gymnasiet, fordi de fagligt ikke kan følge med.

“Gymnasiet er ikke for alle. 70 procent af en ungdomsårgang vælger en gymnasial uddannelse, og vi ser en kraftig stigning af unge med for meget fravær og frafald, og studenter der ikke tager en videregående uddannelse. Derfor ser vi på muligheden for skærpede adgangskrav,” sagde ministeren, som dog også erkendte, at et øget adgangskrav vil give en skævhed i forhold til piger og drenge, unge med anden etnisk baggrund og geografisk.

Han slog fast, at et karakterkrav på 7 “vil have store konsekvenser”.

Partier: Grundforløbet skal afskaffes
Radikale Venstre ønskede som skrevet at få regeringen og Folketingets partier til at debattere og forholde sig til indholdet i gymnasiet.
Radikale Venstre foreslår blandt andet, at grundforløbet afskaffes.

“Eleverne skal forholde sig til nye relationer og op i to eksamener på kort tid. Elever beskriver det som en venteposition, hvor den faglige interesse er lavere. Vi bør afskaffe grundforløbet og skabe stærkere klassefællesskaber fra begyndelsen,” sagde Lotte Rod og fortsatte med at foreslå færre karakterer blandt andet med forsøg med karakterfrihed i 2. g på samme måde, som der har været forsøg med afskaffelse af karakterer i 1. g.

“Karakter giver ikke plads til nysgerrigheden i gymnasiet. Vi skal væk fra, at man rækker hånden op for at sige det, man tror, læreren gerne vil høre,” sagde Lotte Rod.

Ordet grundforløb kom ikke ud af børne- og undervisningsministerens mund i debatten.

Anni Matthiesen fra regeringspartiet Venstre sagde dog, at hun rigtig gerne vil debattere grundforløbet.

“Jeg tror på, at nogle ting kan trænge til en form for justering,” sagde hun.

Liberal Alliance støtter en afskaffelse af grundforløbet:

“Jeg forstår godt, at det er svært at blive placeret i en grundforløbsklasse og bruge energi på at få venner og opbygge gode relationer for kort tid efter at bryde op igen og starte forfra,” sagde Helena Artmann Andresen.

Minister: For mange vælger studieretningen samfundsfag-engelsk
Selv om børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender, at han ikke har brugt det meste af sin tid på gymnasierne, afviste han dog, at udviklingen af fagene står stille, eller at han ikke gør sig tanker om indholdet i gymnasierne.

“Der sker en løbende udvikling af fagene i gymnasiet. Jeg er også enig i, at vi skal se på reformkommissionens forslag om at indføre et ekstra A-niveau-fag i gymnasiet. Og så mener jeg, at vi skal interessere os for, hvilke studieretninger de unge vælger. Jeg mener, at for mange unge vælger samfundsfag-engelsk, og for få vælger fremmedsprog på højt niveau,” sagde ministeren, som lovede, at Folketinget vil komme til at tale langt mere om gymnasierne i 2024.

Vil sætte pædagogisk samtale i gang
Lotte Rod, som havde indkaldt til forespørgselsdebatten, ærgrer sig over, at adgangskravet fyldte så meget af debatten.

“Gymnasiet er en stor succes, og det er slående, at så meget af debatten handlede om at holde unge ude af gymnasiet i stedet for, at partierne taler om, hvad de vil med gymnasiet. Mange gymnasielærere tager fat i mig, fordi de ønsker en udvikling af fagene. Vi skylder hinanden at se på og tale om gymnasiereformen fra 2017. Vi ønsker at sætte en pædagogisk samtale om de enkelte fag og om gymnasiet i gang, men det er svært, når regeringen endnu ikke har indkaldt til et eneste møde i forligskredsen,” siger Lotte Rod.