Corona splitter lærerværelser

På mange af landets gymnasier er lærerne lige nu delt i flere lejre. Det er den aktuelle coronasituation, som splitter lærerne. Mens nogle er bekymrede og efterlyser en langt mere forsigtig tilgang, tager andre det roligt og vil gå langt for at undgå nedlukning og virtuel undervisning.

Det mærker man i sekretariatet hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), hvor konsulenterne dagligt får spørgsmål om corona.

”På de fleste lærerværelser er der lige nu to fløje,” siger Tina Barming, konsulent i GL.

Hovedparten af spørgsmålene kommer fra gymnasielærere, der føler sig utrygge.

”Det handler ikke nødvendigvis om, at de selv er i risikogruppen eller har familiemedlemmer, der er det. De er simpelthen bare bekymrede.”

Hun har talt med flere lærere, der kritiserer GL for at være ”usynlig” og for ikke at have fået lukket skolerne.

”Men det er jo sundhedsmyndighederne og ikke GL, der laver retningslinjerne,” siger Tina Barming og fortsætter:

”Det GL derimod kan gøre – og som vi gør igen og igen – er at opfordre til, at tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelse ude på den enkelte skole får drøftet, hvad man har af muligheder, hvis man har lærere, der er meget bekymrede.”

Nye regler
De nye retningslinjer om corona og smitteopsporing, som Sundhedsstyrelsen udsendte i forrige uge, har ikke gjort usikkerheden mindre ude på skolerne. Tværtimod.

Før skulle hele klassen sendes hjem, hvis én elev var smittet med corona. Nu betyder myndighedernes ændrede strategi, at det kun er ”nære kontakter”, som skal hjemsendes og isoleres.

Definitionen på en nær kontakt er en person, man har været sammen med ”på mindre end en meters afstand i mere end 15 minutter”. Og som udgangspunkt er det den smittede elev, der selv skal identificere og orientere sine nære kontakter på gymnasiet.

De tilsvarende retningslinjer gælder, hvis det er en lærer, der er blevet smittet. Her er det heller ikke hele klassen, som den pågældende lærer har undervist, som skal sendes hjem.

Læs: Skoler: Nye coronaretningslinjer skaber usikkerhed

Ikke den enkeltes opgave
En kollektiv drøftelse af, hvordan man på den enkelte skole håndterer usikkerhed blandt en eller flere i lærergruppen, er den eneste vej frem, fastslår Tina Barming.

Vil en lærer være langt mere tryg, hvis en del af hans eller hendes undervisning bliver virtuel, kan det måske aftales med ledelsen.

”Det kan sagtens være en mulighed. Hvis ledelsen er klog, så behandler den lærerne forskelligt i den her situation,” siger Tina Barming, der anbefaler, at det er tillidsrepræsentanten og ikke den enkelte lærer, som tager dialogen med ledelsen om, hvilke muligheder der kan være.

”Det må ikke afhænge af, om den enkelte lærer har styrken til at bede om at få taget individuelle hensyn. Det er ikke alle, som føler, at de har det.”

Samtidig skal tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelse ikke glemme den anden fløj på lærerværelset, understreger hun.

”Det er vigtigt, at man prøver at få de to fløje til at rumme hinanden. De bekymrede må acceptere de kolleger, som ikke er bekymrede – og omvendt.”

Brug for synlig ledelse
Også formand for GL Tomas Kepler mærker, at lærerne er delte. De nuværende retningslinjer opleves af mange som uklare, og det gør det ekstra vigtigt, at ledelsen er synlig og åben for dialog, mener han.

”Ledelsen har et helt særligt ansvar i en situation som den her. At ledelsen tager sig tid til at høre lærernes forskellige synspunkter er en forudsætning for, at arbejdsmiljøet kan blive så trygt som muligt,” siger Tomas Kepler og påpeger, at GL har taget retningslinjerne op med Børne- og Undervisningsministeriet.

Han hører om mange skoler, hvor et godt samarbejde mellem lærerne, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelse får hverdagen til at glide. Hvor man får talt om, hvad der måske kan skæres væk, og hvordan man kan agere inden for myndighedernes centrale retningslinjer og samtidig sikre tryghed.

Men han hører også om skoler, hvor dialogen mangler, og utrygheden vokser.

”Det holder ikke at henvise til sprit og afstandsregler via mail. Lederne er nødt til at være synlige i dagligdagen og hjælpe elever og lærere med at huske reglerne og opretholde så sikre rammer som muligt,” siger Tomas Kepler.

”For nogle ledere er det ikke så langt fra deres normale virke, for andre er det sikkert gevaldigt langt. Men det er altså det, der skal til nu.”

Ekstra belastning
De elever, der bliver sendt hjem på grund af corona, skal tilbydes fjernundervisning. Det samme skal elever, der blot venter på en test og efterfølgende svar. Det giver en ekstra arbejdsbelastning for lærerne, og også det kalder på en tæt dialog mellem lærere og ledelse, mener Tomas Kepler.

”Der er brug for, at ledelsen melder ud, at man ikke forventer topkvalitet i de hybrid-situationer, hvor lærerne står med en klasse, der både skal undervises fysisk og virtuelt. Her skal det være klart, at ’så godt som muligt’ er godt nok.”

Det løser dog langt fra alle problemer, understreger han.

”Det giver en lettelse nu og her, men mange lærere bliver ramt af moralsk stress, når det bliver eksamenstid. Også selvom man ved, at der var en god grund til, at man ikke fik gjort tingene så godt, som man gerne ville,” siger Tomas Kepler.