Clement til studenter: I skal ikke lade jer styre af et mål

Om Clement Kjersgaard

•  Tv-vært, skribent, foredragsholder og ordstyrer.
•  Startede som 11-årig Århus Børneradio.
•  Student fra Li Po Chun United World College i Hong Kong i 1994.
•  Bachelor i filosofi, politik og økonomi fra University of Oxford i 1997.
•  Bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet i 2002.
•  Lancerede RÆSON, som er et politisk uafhængigt magasin om politik, i 2002.
•  Er vært for programmerne Debatten og Vi ses hos Clement på Danmarks Radio.

Mange kender Clement Kjersgaard som den afbrydende, opfarende og kritiske tv-vært, men i dag efterlader han et helt andet indtryk.

Han sidder med begge ben klistret til gulvet, en smule tilbagelænet og virker mest af alt meget afslappet og imødekommende. Trods en forsinkelse på 10 minutter og et stramt program lader han ikke sin travle dag smitte af på interviewet.

Gymnasieskolen har spurgt Clement Kjersgaard om, hvad han ville sige, hvis han skulle holde talen til årets studenter.

Tv-værten, der selv blev student i Hong Kong i 1994, har masser af budskaber at dele ud af. Hvis det står til ham, skal de nybagte studenter rejse uden for landets grænser for at udvikle sig og lære nyt. Han kommer også med en advarsel til dem: Pas på, at I ikke bliver så resultatorienterede, at I mister jer selv og glemmer, hvad I for alvor brænder for.

Fra løs til målrettet
Clement Kjersgaards indtryk er, at der er sket en stor ændring i den måde, unge opfatter uddannelse på. Især gennem de seneste 15 år.

I Danmark var opfattelsen før i tiden, at man som ung havde god tid og mulighed for at læse, indtil man blev 30 år. I dag føler unge, at de skal være målrettede og gennemføre en uddannelse hurtigst muligt og mest rationelt, mener Clement Kjersgaard. Og det er helt absurd, lyder det fra tv-værten.

”Tanken om, at livet lader sig styre eller kontrollere på den måde, er absurd. Man formulerer et karrieremål og spørger sig selv: ‘Hvad er den letteste eller hurtigste vej til det mål?’ Men hvad nu, hvis det mål er forkert?” spørger han.

Det er ikke, fordi Clement Kjersgaard har et problem med, at unge i dag er målrettede.

”Det er fint, at unge er ambitiøse, målrettede og resultatorienterede, men de skal sørme også passe på, at de ikke bliver så resultatorienterede, at de bliver så ufri, bundne og kontrollerede i deres valg og i deres måde at leve på, at de ikke udnytter de muligheder og den frihed, der er.”

Derfor opfordrer Clement Kjersgaard de unge til at bruge deres tid fornuftigt.

”Hvis man ved, hvad man vil, og ved, at det mål, man har sat sig, er det rigtige, så er det fint, men hvis man sætter sig et mål, fordi man får at vide, at man skal, kan man godt komme til at træffe nogle forkerte beslutninger. Så bliver de point, man får taget med sig, ikke meget værd, fordi man ikke er nok til stede i det, man gør.”

Lukkede døre
Ifølge Clement Kjersgaard skal unge netop være bedre til at tage de chancer og muligheder, der er. Og det behøver ikke nødvendigvis at være en karrierevej, mener han.

”Den store opgave i ens tilværelse er at forsøge at holde alt åbent og mest muligt i gang, fordi mange strukturelle forhold gør, at de døre bliver lukket, fra man er 25 år,” siger tv-værten.

Og det kan for eksempel være at rejse, mener Clement Kjersgaard.

”Jo mere international erfaring man får, jo bedre. Rejser, uddannelse, arbejde. Man skal ikke være bange for verden. Det er helt absurd at begrænse sig til et land med kun fem millioner indbyggere.”

Clement Kjersgaard skulle ikke selv bruge lang tid til at tænke over, at han ville færdiggøre sin gymnasiale uddannelse uden for Danmarks grænser, da muligheden bød sig.

I 1.g på Aarhus Katedralskole besluttede Clement Kjersgaard sig for at gå i 2.g og 3.g i udlandet. Han overvejede både Canada, Singapore, men endte på Li Po Chun United World College i Hong Kong. Derefter tog han til England for at læse sin treårige bachelor. De fem år har haft stor betydning for Clement Kjersgaard. Han fremhæver især de to år i Hong Kong.

”Jeg blev en fuldstændig anden, end jeg ellers ville have været. Jeg blev rykket ud af Danmark på en måde, som forandrede mig. Jeg blev grundlæggende en anden person, og min verden blev grundlæggende en anden verden,” siger han.

Han betegner selv de to år som de bedste og vigtigste år i sit liv både socialt, intellektuelt og følelsesmæssigt. To år, som han aldrig har haft lyst til at lave om.

Intet sabbatår
For Clement Kjersgaards vedkommende var der ikke noget, der hed sabbatår. Han har nemlig aldrig været god til at holde fri – efter bare halvanden dag uden aktivitet keder han sig.

Han mener, at unge skal passe på, at et sabbatår ikke bliver starten på en tilværelse, der går fra den ene yderlighed til den anden.

”Jeg forstår godt, hvis man tager en pause fra det etablerede uddannelsessystem, men man skal ikke tage en pause fra sig selv. Og man skal passe på, at man ikke kommer til at dele livet op i faser og tænke: ’Nu har jeg arbejdet hårdt, så skal jeg slappe af.’ Så bliver det en form for kompensationsøvelse.”

For Clement Kjersgaard er det vigtigt at kunne se meningen med de ting, han foretager sig. Også selvom han selv er meget målrettet.

”Jeg ville have svært ved at tage en lang uddannelse, alene fordi jeg ved, at der på den anden side er en gevinst. Jeg ville føle mig fuldstændig åndssvag ved at tilegne mig nogle skills for at få et job for at kunne tjene nogle penge. Men hvis det, jeg laver, giver mening, har jeg en meget høj arbejdsdisciplin,” siger han.

Blander sig for lidt
Til hverdag har Clement Kjersgaard meget med gymnasieelever at gøre. Han tager blandt andet rundt på flere af landets gymnasier for at holde foredrag.

Ved et foredrag for et par år siden rejste en ung mand sig op og sagde, at han syntes, at hans egen generation var for passiv og ikke deltog nok i samfundsdebatten i modsætning til hans forældres, fortæller Clement Kjersgaard.

”Det kan godt være, at hans forældre selv vil sige, at de var politisk aktive, og de også har fotografierne, der kan vise, at det er rigtigt. Spørgsmålet er bare, hvorfor de var aktive. Var det, fordi de havde taget meget grundig stilling til alle mulige politiske spørgsmål, eller var det, fordi det var dér, de bedste fester var?” lyder det fra tv-værten.

I 70’erne og 80’erne var der mode i at være politisk aktiv på en meget åbenlys måde, som der ikke har været de sidste 30 år, men når Clement Kjersgaard i dag møder gymnasieelever, oplever han en enorm viden, nysgerrighed og seriøsitet omkring verden og samfundet og et borgeransvar.

Clement Kjersgaard synes dog ikke, at unge blander sig nok i samfundsdebatten, men det mener han heller ikke, at deres forældre gjorde.

”Det er ikke et udtryk for deres generation. Mit klare indtryk er, at den generation, der er i gymnasiet i dag, er mere vidende, mere kritisk og mere bekymret, end generationen for 10-20 år siden var, men det er meget lettere at være kritisk og skeptisk, end det er at være proaktiv.”

Dermed er de unge godt rustet til at opsøge ny viden i fremtiden.

”Man skal ikke være bange for viden eller for at stå med den fornemmelse, man kan have, når man begynder at studere for alvor, at jo mere man ved af alting, jo mere ved man af ingenting,” lyder endnu et af Clement Kjersgaards budskaber til årets studenter.

For lavt niveau
Men alligevel mener Clement Kjersgaard, at niveauet på mange af de videregående uddannelser i dag er for lavt i Danmark. Man gør kun de unge en bjørnetjeneste, fordi uddannelserne netop skal teste, hvad de unge kan, påpeger han.

”Meningen med uddannelsessystemet er ikke, hvor god en karakter man får. Det er så abstrakt og vil aldrig nærme sig virkeligheden. Meningen er, at man bliver testet af,” siger han og uddyber:

”Hvis studiet ikke tester dig intellektuelt og arbejdsmæssigt og afprøver din disciplin og omstillingsevne, hvad har du så været der for?”

Der er mange, der forlader uddannelsessystemet i dag og stadig er usikre på, hvad de kan, og hvad de skal. Og det er et stort problem, mener han.

”Det, de har brugt tiden til, har været at lære koder og et sprog, der kun virker i det hjørne af uddannelsessystemet, de har befundet sig i, men i det øjeblik de forlader det, kan det ikke bruges til noget,” siger Clement Kjersgaard.