Bjarke sagde op: “Arbejdsglæden forsvandt”

Når Bjarke Lyster startede bilen om morgenen, glædede han sig til at komme på arbejde på Horsens Gymnasium.

Og når bilen kørte den modsatte vej sidst på dagen, var historie- og matematiklæreren næsten altid i godt humør.

Men for cirka tre år siden blev Bjarke Lysters gode humør blandet med frustrationer.

Den landlige idyl i hjemmet 10 kilometer uden for Horsens fejlede bestemt ikke noget. Rammerne for det gode liv med frisk luft, plads til børnene og besøg af dådyr i haven var perfekte.
Men det var arbejdet som gymnasie­lærer ikke længere.

”Mit arbejde var blevet travlt og trivielt. Jeg har ikke noget imod at have travlt og arbejde meget, men jeg har brug for faglig udvikling,” forklarer 35-årige Bjarke Lyster, der som nyuddannet lærer få år forinden ofte havde arbejdet 45-50 timer om ugen.

Han sad derhjemme om aftenen og nød, at han kunne fordybe sig i Den Kolde Krig og andre historiske perioder, han skulle undervise i.

Den arbejdsglæde var der ikke meget tilbage af, da han 20. maj i år gik ind på rektors kontor og sagde op.

Bjarke Lyster afsluttede skoleåret, og nu søger han job uden for gymnasiesektoren.

Han har sagt ja til at fortælle sin historie til Gymnasieskolen, men på den betingelse, at han – med sit eget udtryk – ikke kommer til at lyde som en ”tude­prins”, eller som om han ikke kan tåle at have travlt.

”Jeg blev frustreret over, at mit arbejde blev mere og mere samlebånd, og at jeg ikke havde tid til at fordybe mig og forbedre mine forløb til eleverne,” siger Bjarke Lyster.

Han fortæller dog, at han altid har haft det godt med eleverne, og at han har følt sig godt tilpas i rollen som underviser.

Nedskæringer var dråben
Da undervisningsminister Ellen Trane Nørby sidste år offentliggjorde regeringens planer om at spare på uddannelse i de næste fire år, sukkede Bjarke Lyster og tænkte: ”Skal vi nu til det igen?”

Han betegner sig ikke som idealistisk eller politisk, og han har ikke sagt sit job som gymnasielærer op i protest mod nedskæringer. Han har bare ikke lyst til at fortsætte i et arbejde, hvor han ikke har tid til at fordybe sig og blive klogere, men skal skynde sig videre til næste hold.

Bjarke Lysters arbejdsglæde fik for første gang et stort knæk i 2013. Dengang blev den nye overenskomst indført, som sløjfede de centralt fastsatte akkorder og indførte nye arbejdstidsregler.

Selv om Horsens Gymnasium har indgået en form for lokalaftale, kunne Bjarke Lyster godt mærke, at der efter overenskomsten blev mindre tid til forberedelse.

”Min tidsregistrering viser, at jeg har svært ved at nå mine opgaver inden for arbejdstiden, og det, kan jeg godt regne ud, bliver sværere, når der skal spares yderligere,” siger Bjarke Lyster.

Fleksibiliteten forsvinder
Han forudser, at udviklingen betyder, at når han bliver mere rutineret og hurtigere til sit arbejde, vil han få et hold mere frem for at få ekstra tid til at involvere sig i udvalgsarbejde eller fordybe sig i at udvikle nye, spændende undervisningsforløb.

”Jeg tror, at fleksibiliteten i arbejdet som gymnasielærer forsvinder, og jeg bare vil komme til at lave mere af det samme,” siger Bjarke Lyster, som understreger, at han bestemt ikke har noget dårligt at sige om Horsens Gymnasium og sine kolleger – bortset fra at han ville ønske, at han havde bedre tid til at tale med dem.

Hans kone er også gymnasielærer og er glad for sit arbejde. Familiens privatøkonomi er god med et billigt hus på landet og lidt opsparing fra de senere år – ellers havde Bjarke Lyster heller ikke sagt op uden at have fundet et nyt job først.

Bjarke Lyster har nu været til sine første jobsamtaler, og han er sikker på, at han finder et nyt arbejde. Han tror, det bliver kompetencerne som matematiker, som skal føre ham til et nyt job. Men han kan mærke, at erfaringerne som gymnasielærer også tæller meget.

”Jeg har talt med mennesker i andre brancher, og jeg er blevet bekræftet i, at mine kompetencer som formidler og arbejdet med kommunikation fra jobbet som gymnasielærer også kan bruges andre steder,” siger Bjarke Lyster og tilføjer:

”Det er måske rart at vide for andre gymnasielærere, som har det ligesom mig.”