Artikel
Billigere at uddanne gymnasieelever
No image

Billigere at uddanne gymnasieelever

Lønudgifterne for at uddanne en gymnasie- eller hf-elev var højere i 2009, end den bliver i næste skoleår. Alligevel varsler flere rektorer besparelser.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Når en rektor til næste år skal udbetale løn til lærerne, får han mere uddannelse for lønkronerne end for fem år siden. 
Målt i lønudgifter vil det i år koste godt 4.000 kroner mindre at uddanne en gymnasie- eller hf-elev, end det gjorde i 2009. Selv når lærernes nye løntillæg medregnes, vil det i næste skoleår koste cirka 1.500 kroner mindre, end det gjorde i skoleåret 2009/10. 
Det viser nye beregninger fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), hvor lønudgifter for samtlige akademikere i stx og hf inklusive rektorer og ledere er sammenstillet med antallet af elever i skolerne. 
I samme periode har gymnasierne modtaget mere end 2.000 kroner ekstra i taxameterpenge per elev. 
Faldet i lønudgifterne per elev kan virke overraskende, da lærernes nye løntillæg på cirka fem procent er medregnet i lønudgifterne til næste skoleår. 
Overraskelsen bliver ikke mindre af, at det fleksible klasseloft på 28 elever er blevet indført i samme periode. Klasseloftet, som trådte i kraft i 2012, betyder, at den enkelte lærer i gennemsnit har lidt færre elever i klasserne.

Ældre stopper 
Beregningerne viser ikke, hvorfor lønudgifterne er faldet. Ifølge GL er den væsentligste forklaring sandsynligvis, at mange ældre lærere i disse år går på pension og bliver afløst af nyuddannede lærere, som lønmæssigt er billigere for skolerne. 
På trods af stigende indtægter og faldende udgifter til løn har flere rektorer varslet besparelser efter den nye arbejdstidsaftale. Nogle mener, at lærernes nye løntillæg skal hentes hjem på budgettet. 
En af dem er rektor på Frederiksborg Gymnasium og HF Peter Kuhlman. 
”Hos os skal lærerne præstere fem procent ekstra. De skal ikke arbejde mere, men det kan være, de skal gå til færre møder eller lave mindre forberedelse. Vi har nedsat en arbejdsgruppe på skolen, som skal finde en fornuftig model for, hvordan arbejdstid og arbejdsopgaver hænger sammen,” siger han. 
Frederiksborg Gymnasium havde i 2012 et overskud på cirka 10 millioner kroner, men pengene er gået til at bygge en idrætshal. 
På spørgsmålet om, hvorfor skolen ikke låner til byggeriet og bruger pengene til undervisning i stedet for, svarer rektoren: 
”I 2011 købte vi vores skole for 68 millioner kroner, og der er grænser for, hvor belånte vi vil være.”

Sparer på overarbejdet
På Odense Katedralskole skal der også effektiviseres til næste år. ”Vi regner med at lave en arbejdsintensivering på tre procent. Vi har ikke et budget, som kan klare stigende udgifter,” siger Jens Thodberg Bertelsen, som er rektor på Odense Katedralskole. 
Det betyder blandt andet, at lærerne skal undervise otte timer mere om året per hold. Skolen regner dog også med at spare penge på at udbetale færre penge for overarbejde til næste år. 
”Budgettet er lagt efter, at der ikke skal udbetales penge for overarbejde, så vi skal køre snert efter de 1.680 timer om året,” siger Jens Thodberg Bertelsen. 
Flere tillidsrepræsentanter melder, at ledelsen på andre skoler også har bebudet besparelser eller effektiviseringer på skolerne, efter at den nye arbejdstidsaftale er blevet indgået. 
Der er dog også ledere, som ikke sætter et automatisk lighedstegn mellem lønstigninger og besparelser.

Ingen besparelser 
Uddannelsesinstitutionen København Nord, som blandt andet har hhx og stx, skal ikke spare på grund af den nye arbejdstidsaftale. 
”Den nye aftale er et paradigmeskifte. Det er en stor proces, og hvis vi så også samtidig lægger besparelser ned over lærerne, vil udviklingen drukne i det. Intentionerne i den nye aftale er ikke at spare penge, det handler om at have fokus på opgaverne, som skal løses,” siger direktør René van Laer. 
Han fortæller, at regnskabet for 2012 så ”fornuftigt” ud, og derfor er bestyrelsen på København Nord enig i, at der i en omstillingsperiode ikke skal spares, også selv om det skulle give et lille underskud. 

Besparelser i 2014 
Samme holdning har Anders Kloppenborg, som er rektor på Birkerød Gymnasium. 
”Vi har ikke intentioner om at lave besparelser på grund af den nye arbejdstidsaftale. Den overliggende ambition med den nye arbejdstidsaftale har ikke været besparelser. Jeg tror, det er relativt klogt ikke at lave besparelser, samtidig med at lærerne skal vænne sig til en ny hverdag,” siger Anders Kloppenborg. 
Til gengæld kan han ikke undgå at forholde sig til de udmeldte besparelser for gymnasierne på to procent om året i 2014, 2015 og 2016.

Skoler har overskud 
Sigrid Jørgensen er 2.-næstformand i GL. Hun efterlyser, at lederne taler om indhold i stedet for økonomi. 
”Gymnasierne har samlet set en god økonomi, og næsten alle skoler har overskud. I den situation, vi står i nu, udstiller man sig selv som en dårlig leder, hvis man bare taler om besparelser, og at lærerne skal have flere timer,” siger Sigrid Jørgensen. 
Hun anerkender, at der nogle steder kan være behov for at lave ”intelligente besparelser”. 
”Bedre planlægning kan for eksempel nedbringe overarbejdet. Man kan også se på øvrig tid og administrative opgaver,” siger Sigrid Jørgensen. 
Hun mener, at mange lærere er nervøse for, hvad den nye overenskomst kommer til at betyde for dem. 
”I de senere år har vi kun oplevet en arbejdsintensivering. Hvis lærerne oplever, at de gamle aftaler smides over bord, og de får flere opgaver, så mister de glæden og motivationen ved deres arbejde,” siger hun.

Lønudgifter

Lønudgifter for akademikere i stx og hf per elev. Tallene er målt for fjerde kvartal i skoleåret. Taxameterne er beregnet for skoleår og vægtet i forhold til fordelingen mellem gymnasieelever og hf-kursister. For skoleåret 13/14 indgår det forventede taxameter inklusive en pris- og lønregulering svarende til niveauet i 2013. Det viste taxameter er summen af undervisningstaxameter, fællestaxameter og 30 procent af færdiggørelsestaxameteret.

Kilde GL 

Overskud i gymnasierne

Den seneste gennemgang af skolernes regnskaber viser overskud. I 2011 havde de almene gymnasier og hf-kurser et overskud på 292 millioner kroner, VUC havde et samlet resultat på 145 millioner kroner, mens erhvervsskolerne havde et overskud på knap 125 millioner kroner. Det samlede overskud var på 562 millioner kroner. De samlede regnskaber for 2012 er endnu ikke offentliggjort.

Kilde GL 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater