Bestod knap nok folkeskolen – nu læser hun psykologi på universitetet

De første 20 minutter efter den afsluttende eksamen på hf husker Maja Svensson Thaning nærmest ikke. Hendes dansklærer gav hende et 12-tal, og hendes far gav hende huen på – resten er lidt tåget, men meget følelsesladet.

Maja Svensson Thaning stod sidste år med et eksamensgennemsnit på 9,2 fra Randers HF og VUC. Få år forinden var hun gået ud af 10. klasse uden at gå til eksamen i flere fag, da hendes lærere mente, det ville være en for stor mundfuld for hende.

I dag er Maja Svensson Thaning 22 år og studerer psykologi på Aalborg Universitet.

”Jeg gerne vil bruge min uddannelse til at beskæftige mig med læring. Der er mange ting, som kan gøres anderledes i skolesystemet, og hvis jeg kan være med til det, vil jeg være glad,” siger hun.

Hvad skolesystemet angår, ved hun, hvad hun taler om. Fra femte klasse stod hun nærmest fuldstændig af i folkeskolen. Hun kunne ikke følge med i fagene, og i stedet for at gøre sig umage og lave lektier brugte hun i stedet sin energi på at være sammen med veninder, hænge ud i skolegården og på gangene.

Ordblind
Den gang vidste hun ikke, at hun var ordblind, og der var heller ingen lærere, som fik den mistanke. Skoletiden gik, og Maja Svensson Thaning sakkede længere og længere bagud, mens hendes klassekammerater i mere sikker stil styrede mod en afgangseksamen fra folkeskolen.

”Jeg spekulerede over, hvordan de andre kunne finde ud af det. Jeg tænkte, det var mærkeligt, at jeg ikke var god til nogle af fagene. Jeg vidste nemlig godt, at jeg ikke var dum,” siger Maja SvenssonThaning.

En ny matematiklærer i 9. klasse gav pigen en bekræftelse i, at hun ikke var dum. Læreren kunne se, at problemet var, at Maja Svensson Thaning var stået fagligt af i de små klasser, og matematiklæreren begyndte simpelthen forfra.

”Hun lærte mig, hvordan man ganger på et stykke papir og den slags, og det endte faktisk med, at jeg gik op og fik et 8-tal i matematik i 9. klasse,” siger hun.

Ikke slå til
Succesoplevelsen ændrede dog ikke ved, at 10. klasse blev endnu et skoleår med følelsen af ikke at kunne slå til. Hun havde venner, og der blev røget cigaretter i skolegården, men i timerne gik det det faglige over hendes hoved.

Maja Svensson Thanning forlod 10. klasse med en meget tvivlsom eksamen. Studievejlederen frarådede hende at søge ind på hf, men hun ville ikke lytte og gik til optagelsesprøve og dumpede. Nu var hun mere lydhør over for studievejlederens råd om at søge ind på social- og sundhedshjælper-uddannelsen, og det skulle vise sig at være et godt råd.

”Jeg oplevede for første gang, at jeg kunne svare på de spørgsmål, læreren stillede. Det var praktiske spørgsmål, om hvordan det ville være hensigtsmæssigt at reagere i forskellige situationer sammen med ældre eller børn. Jeg var god til at svare, og læreren roste mig meget for mine svar,” siger Maja Svensson Thaning.

Hun husker, at følelsen af at kunne noget og at være på samme niveau som studiekammeraterne var et stort boost for hendes selvtillid. Pludselig begyndte hun at tro på, at hun kunne. Efter grundforløbet af Social- og sundhedshjælperuddannelsen havde hun så meget tro på sig selv, at hun igen søgte ind på hf igen, og denne gang blev hun optaget på Randers HF og VUC.

Knokler
Hun lavede en aftale med sig selv om, at hun skulle knokle. Samtidig begyndte hun helt systematisk at spørge lærerne om, hvad hun skulle kunne, hvad hun skulle læse, og hvordan?

”Jeg spurgte dem, hvad vil I gerne have, at jeg skal kunne. Jeg fik lærerne til at forklare mig, hvad der var vigtigt i de enkelte fag, og hvad jeg skulle være opmærksom på,” siger hun.

Hun satte sig op i studieværkstedet hver dag, og her brugte hun lærerne til at få hjælp med lektierne.

”Det var sjældent jeg var hjemme før først på aftenen. Jeg knoklede meget, for ved siden af lektierne sad jeg også og lærte mig selv helt basale ting, jeg ikke havde lært i folkeskolen. Jeg vidste ikke, hvad førnutid og datid var, og jeg sad og lavede kryds og bolle i sætningerne,” fortæller hun.

Hun husker også, at hendes lærere var god til at bakke hende op og rose hende for de skridt, hun hele tiden tog for at blive dygtigere.

Motivation
Først i løbet af det sidste år af hf opdagede Maja Svensson Thaning, at hun var ordblind. Hun fik en hjælpepakke med blandt andet oplæsning af tekster på computeren, som hun også bruger i dag på psykologistudiet.

Motivationen til at knokle på ungdomsuddannelsen fik hun, fordi hun ifølge sig selv oplevede, at hun blev dygtigere og fik opbakning og ros fra lærerne. Samtidig ville hun bevise over for klassekammeraterne fra folkeskolen, at hun kunne lige så meget som dem.

Men først og fremmest ville hun bevise over for sig selv, at hun kunne. Hun havde givet sig selv tre måneder på hf til at bevise, at hun kunne være på højde med klassekammeraterne.

De tre måneder blev til to år og sluttede den dag, hendes far satte studenterhuen på hendes hoved.

”Hf var de hårdeste to år af mit liv, og jeg knoklede virkelig for det. På psykologistudiet er jeg på samme niveau som de andre, og det går godt,” siger Maja Svensson Thaning.