Bedre grammatik er en del af brobygningen

Brobygning kan virke abstrakt. På Birkerød Gymnasium, HF og IB arbejder de målrettet med at gøre brobygning mere konkret. 
”Vi taler meget om brobygning. Mange mener, at brobygning er det, der får flere igennem en ungdomsuddannelse. Men ét er de gode intentioner – noget andet er den konkrete virkelighed,” siger Dorrit Færk Møller, der underviser i dansk og psykologi på Birkerød Gymnasium. 
Løftestangen for brobygningen er blandt andet et pilotprojekt for korrekt skriftlighed. Efter at skolens dansklærere i længere tid havde sukket over at rette de samme stave- og grammatikfejl i elevernes opgaver, blev de enige om at sætte ind der. I første omgang var projektet ikke tænkt som et led i brobygningen.

Tidlig test og indsats 
Dorrit Færk Møller og hendes kollega Birgitte Holm Halkjær, der underviser i dansk og engelsk, planlagde et intensivt tredages grammatikforløb for gymnasiets 1.g-elever. 
Første dag blev eleverne testet i grammatik og stavning. Derefter underviste skolens dansklærere de ni 1.g-klasser efter lærernes fællesmateriale. 
”Elever synes ofte, at grammatik er kedeligt, men vi havde en høj variation med cooperative learning-øvelser og pauseboogie med flødekarameller, fortæller Birgitte Holm Halkjær. 
Elevernes skriftlige evalueringer var entydige: Ord som brugbart, lærerigt og nyttigt gik igen. 
”Vi fjernede desuden al støj, som mobiltelefoner og computere,” fortæller Birgitte Holm Halkjær. 
Efter kurset blev eleverne testet igen. 186 ud af 232 elever havde forbedret sig. 14 dygtige elever får tilbudt talentpleje, men 33 elever skal have ekstra undervisning om aftenen. 
”I forvejen tester vi de nye elevers matematikkompetencer, og de svage får ekstra undervisning om aftenen. Det har vist sig at være særdeles gavnligt, så hvorfor ikke gøre det samme med de skriftlige kompetencer?” siger Dorrit Færk Møller. 
En artikel i Gymnasieskolen, hvor en lærer fortalte, at det først var, da hendes elever skulle undervise andre, at de lærte grammatik, gav lærerne idéen til brobygning. De ville samarbejde med kommunens folkeskoler.

Brobygning vigtigere 
Forleden tog Birkerød Gymnasium så hul på den sproglige brobygning til folke­skolerne. Efter kurset i korrekt skriftlighed kunne eleverne melde sig til at undervise i det i folkeskolen. 
”Vi blev enige om, at det skulle være dem, der virkelig havde lyst, for man kommer længst med engagement,” siger Birgitte Holm Halkjær. 
En tidlig, regnfuld mandag morgen troppede gymnasieelever og lærere op på Ny Holte Skole. Clara og Marie fra 1.s underviste 9.a. 
”Bliver I nogensinde spurgt, om I er fra Jylland, bare fordi I forveksler sin og hans?” spørger Marie ud i 9.a. Med rolige stemmer og PowerPoint underviser Clara og Marie eleverne i possessive pronomener. Indimellem bliver der helt stille, når de to nye lærere bruger ord, som klassen tydeligvis ikke er vant til. 
“Subjekt er bare et nyt, spændende ord for det, I plejer at sætte kryds under, når I analyserer sætningen,” forklarer Clara. 
“Formålet med elev til elev-undervisningen er at afmystificere gymnasiet, når folkeskoleelever møder entusiastiske gymnasieelever, der underviser i øjenhøjde,” siger Birgitte Holm Halkjær. 
De to lærere mener, at når gymnasierne optager bredere end tidligere og skal rumme flere forskellige elever, er det blevet endnu vigtigere med samarbejde mellem folkeskolerne og gymnasierne. 
“Men øvelsen er at finde ud af, hvad der giver mening med brobygning. Vi skal ikke være ofre for ideologiske tågedannelser, men have øjnene på den konkrete virkelighed,” påpeger Dorrit Færk Møller. 
Lærerne er enige om, at det vil være godt, hvis elev til elev-undervisningen i korrekt skriftlighed bliver en fast del af brobygningen.