Arbejdspres og børn får langt flere kvinder til at gå på deltid

På et gennemsnitligt dansk gymnasium lever de traditionelle kønsroller i bedste velgående. 

Mens hele 36 procent af kvinderne mellem 35 og 39 år er på nedsat tid, er det “kun” 12 procent af mændene i den aldersgruppe, som er på deltid, viser et udtræk fra GL’s medlemsstatistik.

“Det er i den alder, at mange har små børn, og det overrasker mig derfor ikke, at der er flere kvinder, som er på deltid. Det er stadig kvinderne, som i højere grad tager ansvar for børnenes omsorg,” siger Lise Lotte Hansen, som er køns- og arbejdsmarkedsforsker på RUC. 

En to år gammel undersøgelse viser, at 60 procent af de gymnasielærere, som vælger at gå på deltid, gør det på grund af arbejdspresset. Siden dengang er der blevet skåret endnu mere ned på gymnasierne.

Læs: Kvindelige lærere vælger deltid for at redde familielivet

Stor stigning
Der er sket en stor stigning af gymnasielærere, der går på deltid. I 2013 var 14 procent af kvinderne og seks procent af mændene mellem 35 og 39 år på deltid. Eller med andre ord en markant stigning på seks år.

“Hvis du er presset på arbejdet, så bliver det endnu sværere at få familielivet med små børn til at hænge sammen. I forhold til de andre nordiske lande tager kvinderne større ansvar for børnene i Danmark – for eksempel i forbindelse med barselsorlov,” siger Lise Lotte Hansen.

Hun peger også på, at der i de senere år har været mange historier fremme om, at kvaliteten i daginstitutionerne er dårlig.

“Kvaliteten af daginstitutionerne kan også have betydning for, at flere kvinder vælger at gå på nedsat tid, så børnene skal være kortere tid i institutionen,” siger hun. 

Hun mener, at det er et ligestillingsproblem, når langt flere kvinder end mænd går på nedsat tid.

“Kvinderne får en lavere livsindkomst og vil have en lavere pension i deres alderdom, og de vil have sværere ved at klare sig selv, hvis de bliver enlige,” siger hun.

Samlet set er 30 procent af de kvindelige gymnasielærere på deltid, mens 16 procent af mændene er på nedsat tid. 

Det er med andre ord i de år, hvor børnene er små, at den største forskel på mænd og kvinder på deltid ses. 

Skævbelastning betyder meget
På Frederiksberg HF Kursus er halvdelen af lærerne på deltid. Tillidsrepræsentant,  Manisha De Montgomery fortæller, at der er en tendens til, at mange kvinder med små børn er på deltid. Og så har hun observeret, at især kvinder, som har skæv arbejdsbelastning, vælger at gå ned i tid.

“Hvis man har meget travlt i efteråret, kan man jo ikke bare sige, at så er jeg sammen med mine børn til foråret,” siger hun.

Hun mener, at det er et strukturelt problem, når flere vælger at gå på deltid på grund af arbejdspres.

“Jeg synes, det er et problem for sektoren, hvis skævbelastningen af arbejdet betyder, at flere går på deltid. Det skal være muligt at være gymnasielærer på fuld tid og samtidig have små børn,” siger Manisha De Montgomery.  

Systematisk pres
Formand for Arbejdspladsudvalget i Gymnasiekolernes Lærerforening (GL) Kåre Blinkenberg, siger, at GL, ikke blander sig i, om det er kvinder eller mænd, som bruger mest tid derhjemme med børnene.

“Men når det ser ud til, at arbejdspresset systematisk presser flere kvinder til at gå på deltid, så er det et problem. Hvis jobbet er blevet sådan, at man ikke kan forene arbejde på fuld tid med et familieliv, så er det et stort problem,” siger han.

Det går den forkerte vej
Asbjørn Sonne er analysechef i centrum-venstre tænketanken Cevea. Han er lidt overrasket over, at så mange kvindelige gymnasielærere går på deltid i forhold til deres mandlige kolleger.

“Tallene svarer meget godt til resten af arbejdsmarkedet, men jeg havde nok forestillet mig, at det var mere ligeligt fordelt blandt gymnasielærere. Set ud fra en ligestillingsdiskussion kunne jeg godt håbe på, at kønsubalancen i forhold til deltid var mindre blandt en højtuddannet gruppe som gymnasielærerne,” siger Asbjørn Sonne.

Han mener generelt set, det kan være bekymrende, at mange flere lærere vælger at gå på deltid.

“Nu prøver vi at få sygeplejersker og pædagoger til at gå på fuld tid, fordi vi mangler varme hænder, og så ser vi en tendens til, at mange flere går på deltid i gymnasiesektoren,” siger han.