Arbejdsmiljøforsker: Arbejdspladsvurderinger har ingen effekt

Størstedelen af de arbejdspladsvurderinger (APV) og trivselsmålinger, der bliver foretaget på gymnasierne, er ikke noget værd.  

Det mener Tage Søndergaard, der er en af landets førende arbejdsmiljøforskere.

”De fleste målinger er noget bras. Gymnasierne spilder både tid og penge på noget, der ikke har nogen som helst effekt på arbejdsmiljøet,” siger Tage Søndergaard, der var professor i psykisk arbejdsmiljø på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2000 til 2008. Siden har han været selvstændig konsulent og forsker.

Færdigsyet koncept
Det er et lovkrav, at alle arbejdspladser mindst hvert tredje år skal lave en APV. Formålet er at finde ud af, om der er problemer med arbejdsmiljøet, hvordan man i givet fald får dem løst, og hvem der har ansvaret for at gøre det. Offentlige arbejdspladser skal desuden lave en måling af medarbejdernes tilfredshed og trivsel.

De fleste gymnasier bruger et færdigsyet koncept fra et firma, når de skal undersøge arbejdsmiljøet. Ennova, Rambøll, Enalyser, Trivselmeter og Munintech er blandt de firmaer, der står bag nogle af de mest almindelige koncepter. Tage Søndergaard har undersøgt de fleste af de koncepter, der findes på markedet, og hans dom er klar: Kvaliteten er generelt for lav.

Et af problemerne er, at firmaerne ofte slår forskellige ting sammen i ét spørgsmål.

”Undersøgelserne er overfladiske og giver et intetsigende billede,” siger Tage Søndergaard

For mange ’hvide pletter’
Arbejdsmiljøforskeren kritiserer også de færdigkøbte koncepter for at undlade vigtige emner. I nogle af spørgeskemaerne er der for eksempel ingen spørgsmål om stress og mobning på arbejdspladsen.

”Undersøgelserne har for mange ’hvide pletter’. Man fjerner ikke mobning fra en arbejdsplads ved at fjerne det fra et spørgeskema,” siger Tage Søndergaard.

Han mener, at Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bør udvikle et koncept, som alle landets gymnasier kan bruge, når de skal lave APV og trivselsmålinger.

”Det kan gøres bedre og billigere end i dag. Desuden vil det give en masse ny viden og dokumentation til diskussionen om gymnasiet,” siger Tage Søndergaard, der opfordrer GL til at lave det nye koncept sammen med Gymnasieskolernes Rektorforening. Han er sikker på, at rektorerne vil gå ind i samarbejdet.

”Det vil være svært for rektorerne at sige nej til noget, der handler om trivsel og kvalitet,” siger han. 

Social kapital
Laver GL et nyt koncept til at måle arbejdsmiljøet på landets gymnasier, er det afgørende, at man inddrager begrebet social kapital, mener Tage Søndergaard.  

Han har været med til at skrive en hvidbog om virksomheders sociale kapital, som Arbejdsmiljørådet udgav i 2008. Den gav for alvor begrebet medvind, og i dag har mange både private og offentlige arbejdspladser taget den nye tankegang til sig.

En arbejdsplads med en høj social kapital er et sted, hvor der er et godt samarbejde, og hvor samarbejdet er gennemsyret af tillid og retfærdighed. Gevinsterne er blandt andet øget trivsel og arbejdsglæde, viser flere undersøgelser.  

”Social kapital er et velegnet værktøj, hvis man vil evaluere ledelserne og dermed synliggøre, hvor der er dårlig trivsel blandt de ansatte,” siger Tage Søndergaard.

Men social kapital handler ikke om, at de ansatte skal trives. Det er en tillægsgevinst, understreger han. Det er kerneopgaven, der er i centrum.

”Formålet med gymnasiet er ikke, at lærerne skal trives. Trivslen kommer, når man leverer undervisning af høj kvalitet,” siger Tage Søndergaard.