Akademikerne om spisepausen: “Vi har en meget stærk sag”

Det var en lang sej kamp. Time efter time, uge efter uge blev der forhandlet i Forligsinstitutionen med de offentligt ansatte som heppende kor.
Den 28. april blev der endelig indgået en overenskomstaftale for de statsansatte. Innovationsminister Sophie Løhde (V) stod skulder ved skulder med formand for Akademikerne (AC) Lars Qvistgaard og formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) Flemming Vinther efter blandt at have skrevet under på, at den betalte frokostpause var en overenskomstmæssig rettighed for de offentligt ansatte.

Men snart vil parterne mødes i en faglig voldgift om netop den meget omtalte frokostpause. For på seks erhvervsskoler og gymnasier havde arbejdsgiverne afskaffet frokostpausen, før den nye overenskomtsaftale var indgået og nægter nu at genindføre den. Det er i strid med overenskomsten, lyder det fra Centralorganisationernes Fællesudvalg.

Tillidsbrud
Chefforhandlerne for de statsansatte har mødtes både med Moderniseringsstyrelsen og innovationsministeren for at finde en løsning, men da det ikke er lykkedes, forbereder CFU nu et sagsanlæg mod Moderniseringsstyrelsen om, at retten til den betalte spisepause gælder hele overenskomstområdet.

“Vi oplever i den grad, at Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen løber fra den aftale, som vi har indgået med møje og besvær. Det er et stort tillidsbrud i forhold til den måde, som vi indgår aftaler på,” siger formand for Akademikerne Lars Qvistgaard.

Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Linda Nordstrøm Nissen udtaler til Poliken:

“Det er vores opfattelse, at de faglige organisationer nu forsøger at udvide overenskomstaftalen til også at omfatte de arbejdspladser, der ikke havde retten til betalt frokost, før de nye overenskomster kom på plads.”

Moderniseringsstyrelsen forsøger at løbe fra aftalen, lyder det omvendt fra de faglige organisationer.

“Det var så klokkeklart, at vi fik en sikring af spisepausen, derfor er det ikke en reel udlægning, som Moderniseringsstyrelsen nu kommer med,” siger Lars Qvistgaard.

Gymnasielærere også ramt
Den manglende aftale drejer sig om cirka 1.150 ansatte på TEC, H.C. Ørsted Gymnasium, Grindsted Erhvervsskole, Roskilde Tekniske Skole, AMU Vest og Aarhus Private Gymnasium. Blandt de ramte er således også gymnasielærere.

“Det er forskellige arbejdspladser, der er berørt, og på nogle af dem har vi medlemmer. Det drejer sig om skoler, hvor ledelsen ikke respekterer, at lærerne tidsregistrerer hen over frokosten, selv om de står til rådighed for skolen og eleverne. Det er heldigvis meget få arbejdspladser, men det gør ikke problemet mindre. Det er uhæderligt, at ministeren forsøger at løbe fra den indgåede aftale,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Til de berørte siger Lars Qvistgaard:

“Jeg kan godt forstå, at de er frustrerede, for de havde en forventning om, at alle havde fået sikret den betalte spisepause, det er også derfor, vi rejser denne principielle sag.”

Hvad vil I gøre, hvis I taber voldgiftssagen?
“Jeg tror ikke på, at vi taber sagen, for vi har en meget stærk sag. Bare se på hele forløbet omkring OK 18, hvor vi offentligt hele tiden sagde, at vi gik efter en eksplicitering af spisepausen for alle offentligt ansatte. Derudover har Sophie Løhde jo haft mange udmeldinger, hvor hun også gav udtryk for, at alle offentligt ansatte nu have en betalt spisepause,” siger Lars Qvistgaard.

Han understreger desuden, at netop det, at det er så få skoler, der er ramt, taler for, at de faglige organisationer har retten på deres side.

Sophie Løhde skrev selv om spisepausen i Politiken den 29. marts:

“Vi har bl.a. på forskellig vis skabt tryghed om den betalte spisepause, som de faglige organisationer frygter vil blive taget fra deres medlemmer. Det gør de vel at mærke, på trods af at ingen statslige arbejdspladser har afskaffet spisepausen, og at vi på arbejdsgiversiden tydeligt har tilkendegivet, at vi ingen ønsker har om det”.

Sandt helvede
Men uenigheden kan få konsekvenser, frygter AC-formanden.

“Det er en meget principiel sag, for når vi indgår en aftale, så skal man kunne regne med, at det gælder for alle ansatte uden undtagelser. Jeg kan slet ikke overskue konsekvensen af, hvis man ikke skal stole på en aftale, man indgår med arbejdsgiveren,” siger han og uddyber:
“Det vil jo betyde, at vi i fremtiden skal være så ekstrem nidkære om, hvordan vi forhandler og måden, vi skriver en aftale på – det vil være et sandt helvede, hvis vi ikke kan indgå en aftale og have tillid til, at det, vi aftaler, også gælder, når vi forlader forhandlingerne.”

Annette Nordstrøm Hansen er enig.
“Det er grotesk, at man ikke kan stole på, at innovationsministerens underskrift på en overenskomst betyder, at en aftale er en aftale. Heldigvis er der fuld enighed om, at det ikke kun er et problem for de berørte medlemmer, men at det er et problem for alle statsligt ansatte. Det her er et principielt problem,” siger hun.

Det er endnu uvist, hvornår voldgiftssagen vil begynde.