Aften- og weekendarbejde stjæler mange timer

Skæve arbejdstider er normalen blandt gymnasielærere. Det viser en undersøgelse lavet af fagbladet Gymnasieskolen. Hvis der hersker en myte om, at lærernes arbejdsdag slutter, når eleverne går hjem, så viser de nye tal, at arbejdet fortsætter langt ud på aftenen. Syv ud af ti lærere arbejder tre eller flere aftener om ugen. Omtrent lige så mange lærere arbejder hver weekend. ??34 procent af lærerne bruger 10 timer eller mere på aften- eller weekendarbejde om ugen, viser undersøgelsen, som 1.012 gymnasielærere har deltaget i.

Derved kan lærernes arbejde gå under betegnelsen grænseløst, som kendetegner meget vidensarbejde. Det grænseløse består i, at det oftest ikke er afgrænset af tid, sted eller organisering.

På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har psykolog og arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen undersøgt sammenhængen mellem det grænseløse arbejde og stress, søvn og privatliv. Undersøgelsen viser, at det er forskelligt, hvordan mennesker reagerer på det grænseløse arbejde. Karen Albertsen understreger, at det af de fleste ses som en kvalitet, at en del af arbejdet ikke behøver at blive udført på arbejdspladsen eller i normale arbejdstider.?

"Det grænseløse arbejde medfører en yndet fleksibilitet, når man selv kan disponere over dele af arbejdstiden," siger hun.

Det kan tillidsrepræsentanten på Århus Akademi – HF og Studenterkursus, Mette Kristensen, genkende. Hun mener, at de fleste lærere er glade for den fleksibilitet, det er at kunne sætte sig og arbejde om aftenen og i weekenderne. Men weekend­arbejdet er dog også et udtryk for, at lærerne har travlt.

Faste rammer om hjemmearbejde

Der er en tendens til, at det grænseløse arbejde kan gå ud over balancen mellem arbejds- og privatlivet. Problemet opstår, hvis medarbejderen ikke når at koble helt af og restituere.

"I værste konsekvens kan grænseløst arbejde medvirke til overbelastning eller personlig udbrændthed," fortæller Karen Albertsen.

På Århus Akademi – HF og Studenterkursus lavede de en lille undersøgelse blandt de kolleger, som er blevet ansat inden for de sidste fem år.
"Mere end halvdelen svarede, at arbejdet går ud over privatlivet. Mange arbejder i weekenden, fordi de er pressede og ikke kan nå deres arbejde i hverdagen. Det er en udfordring at sørge for at holde fri med familien, for ofte smutter timerne bare, og fire timers forberedelse bliver til seks," siger Mette Kristensen.

Karen Albertsen understreger, at det er vigtigt at have nogle kollektive og individuelle strategier, hvis man har grænseløst arbejde.

"Når arbejdet er meget individualiseret, som gymnasielærernes nok er, er det relevant at have nogle fælles håndteringsstrategier af opgaverne og for, hvordan man støtter hinanden bedst muligt," siger hun.

Der kan også være behov for at justere ambitionerne.

"Man justerer ikke bare selv sine arbejdsambitioner i tomrum. Det skal ske i fællesskab, og her betyder det umådeligt meget, at ledelsen går foran," siger Karen Albertsen.

Strategien for den enkelte medarbejder kan være af meget forskellig karakter. Det er nemlig mere individuelt, hvad der virker, fortæller Karen Albertsen. Det kan for eksempel være at have et særligt arbejdsværelse eller et fast tidspunkt, hvor man arbejder.

"Det vigtigste er at få lavet nogle ritualer, der viser, hvornår man arbejder, og hvornår man har fri," siger Karen Albertsen.

"Derfor har klimaet på den konkrete skole og ledelsens opbakning stor betydning for lærernes måde at håndtere de udflydende arbejdstider på," fastslår Karen Albertsen.

Siden projektet har hun skiftet arbejdsplads til konsulentfirmaet Team Arbejdsliv, hvor hun rådgiver om og forsker i psykisk arbejdsmiljø, arbejdstid og balance mellem arbejde og privatliv.