Eleverne har set deres klassekammerater blive taget i plagiat. Midt i en time banker det på døren til klasselokalet, og en ansat fra kontoret udpeger én af dem: ”Du skal lige med mig.”
Sådan beskriver forsker Mads Paludan Goddiksen elevernes indsigt i plagiat.
Mads Paludan Goddiksen
- Postdoc ved Københavns Universitet
- Førsteforfatter på undersøgelsen
For eleverne ved nemlig godt, at skolen tager plagiat meget alvorligt, men de har dårlig indsigt i, hvad der er sket, fra de har afleveret deres opgave, til der bliver banket på døren.
Det er derfor vigtigt at skabe klare linjer for, hvad der sker, når elevernes opgave bliver ‘kørt igennem’ plagiatsoftwaren, som kan identificere overlap mellem opgaven og andre tekster. Softwaren bliver brugt på mange gymnasier og er eksempelvis indbygget i Lectio.
”Eleverne tænker, at det er softwaren, der har taget beslutningen. Nogle tror, at alarmen lyder, og en maskine siger, at det her er plagiat, og så løber en ansat fra kontoret ned og henter en elev,” forklarer Mads Paludan Goddiksen, som er postdoc ved Københavns Universitet.
Han er førsteforfatter på en undersøgelse, som viser, at en stor del af både gymnasieelever og bachelorstuderende er bekymrede for at blive taget i plagiat, selvom de ingen intentioner har om at snyde.
Undersøgelsen viser, at 57 procent af deltagerne fra de danske gymnasiale uddannelser havde oplevet bekymringer om at blive taget i plagiat mindst én gang i løbet af gymnasietiden. 13 procent havde oplevet det mange gange.
Dataindsamlingen foregik før udbredelsen af kunstig intelligens (AI), så elevernes bekymringer for at blive taget i snyd er formentlig ikke blevet mindre, mener forskeren.
Bekymringen hos eleverne er todelte.
”For det første er mange af eleverne bange for, at de har misforstået, hvad de må. De er bekymrede for, om de ved en fejl kan komme til at plagiere,” forklarer Mads Paludan Goddiksen og fortsætter:
”For det andet har nogle af eleverne en fornemmelse af, at softwaren kan påstå, at de har plagieret, uden at de faktisk har det. De er bange for, at skolen reagerer udelukkende på baggrund af softwaren, og at softwaren tager beslutningen.”
Mads Paludan Goddiksen understreger, at det er et menneske, som skal afgøre, om en elev har snydt, da softwaren kan slå ud på opgaver, hvor der ikke er plagieret, og det er samtidigt også muligt, at softwaren ikke fanger al plagiering.
-
Plagiatsoftwaren er en tekst matching software, som scanner elevens opgave.
Softwaren er eksempelvis indbygget i Lectio.
Softwaren kan finde overlap mellem opgaven og en stor database af tekster. Softwaren angiver, hvor stor en del af opgaven har overlap med andre tekster.
Softwaren kan ikke tolke intentioner og kan ikke nødvendigvis identificere, om der er blevet krediteret ordentligt. Dermed kan den ikke direkte detektere snyd.
Softwaren er et værktøj, som kræver en trænet og grundig person, som kan gennemgå overlappene.
Kilde: The dark side of text-matching software: worries and counterproductive behaviour among European upper secondary school and bachelor students
Uhensigtsmæssig skrivemåde
Nogle elever skriver ifølge undersøgelsen anderledes, fordi de ved, at deres tekster bliver kørt igennem en plagiatsoftware. Nogle overdænger deres opgaver med fodnoter og referencer. Andre går i den helt anden grøft og undlader referencer, som de har brugt. Begge fremgangsmåder er ifølge Mads Paludan Goddiksen et forsøg på ikke at blive ’fanget’ af softwaren.
For om der er for mange eller for få referencer, så ved eleverne godt, at det ikke er sådan, de bør skrive deres opgaver. Men bekymringen for at blive taget i snyd, selvom man ingen intentioner har om at snyde, fylder for en stor del af eleverne, når de skal skrive opgaver, forklarer Mads Paludan Goddiksen.
Plagiatsoftwaren giver noget utryghed i læringsmiljøet, som er unødvendigt.
Eleverne oplever ifølge ham en utryghed, som handler om, at de er usikre på, hvilke risici der er, når de afleverer deres opgaver.
”Det skal ikke lyde, som om at eleverne er på vej til psykolog, fordi de er bange for softwaren. Vi siger jo ikke, at de er traumatiserede, men at plagiatsoftwaren giver noget utryghed i læringsmiljøet, som er unødvendigt,” siger Mads Paludan Goddiksen.
For det mest optimale ville ifølge forskeren være, hvis eleverne får en tro på, at systemet er fair og tager højde for, at eleverne ikke er færdiguddannede akademikere.
”Vi anklager ikke skolerne for at have en dårlig proces, når de håndterer plagiat. Men vi konstaterer, at eleverne ikke nødvendigvis tror eller stoler på, at der er en god proces,” understreger Mads Paludan Goddiksen.
AI gør gråzonen større
I de seneste år er der sket meget indenfor AI, og tjenester som ChatGPT bliver brugt i et stort omfang. Selvom studiet ikke tager højde for AI, mener Mads Paludan Goddiksen, at der kun er grund til at tænke, at elevernes bekymringer er blevet større.
For eleverne har specielt svært ved at spotte plagiat, når det er i gråzonerne.
Eleverne er virkelig, virkelig dårlige til at genkende plagiering.
Og gråzonerne er ifølge Mads Paludan Goddiksen kun blevet større med indførelsen af chatbots som ChatGPT – for både elever og lærere.
”Introduktionen af kunstig intelligens har gjort det mere svært at finde ud af, hvad der er plagiat, og hvad der ikke er plagiat,” forklarer Mads Paludan Goddiksen.
En del af problemet kan ifølge ham imødekommes ved, at eleverne får en bedre forståelse for, hvordan man citerer korrekt, og hvad plagiat egentligt er.
”Vi har lavet anden forskning, som viser, at eleverne er virkelig, virkelig dårlige til at genkende plagiering, medmindre det er åbenlys plagiering,” siger Mads Paludan Goddiksen, som opfordrer til, at man taler om gråzonerne med eleverne.
I undersøgelsen var det specielt gymnasieeleverne, som var dårlige til at spotte plagiat. Mens universitetsstuderende var lidt bedre til at skelne mellem god skrivepraksis og plagiat.
Hvad man kan gøre?
Mads Paludan Goddiksen peger på tre tiltag, som kan komme bekymringen til livs:
- Skolen skal have klare retningslinjer – disse kan variere fra fag til fag
- Retningslinjerne skal kommunikeres til eleverne
- Eleverne skal have undervisning i, hvordan man referer til kilder
Mulige tiltag
Mads Paludan Goddiksen mener, at vejen frem er at give eleverne en bedre indsigt i skolens retningslinjer for plagiat. Hvis retningslinjerne varierer for forskellige fag, er det også vigtigt at få kommunikeret dette, understreger han.
Det er ifølge ham afgørende at være transparent om processen, fra en elev har afleveret en opgave, og til der bliver taget en beslutning om, hvorvidt eleven har snydt. Det mere tekniske om softwaren, mener han ikke er nødvendigt at kommunikere, så længe eleverne får indsigt i selve beslutningsprocessen omkring snyd.
”Det er ikke megavigtigt, at eleverne præcist ved, hvordan softwaren fungerer – det behøver lærerne heller ikke at vide. Men det er vigtigt, at eleverne ved, at det er et menneske, der træffer beslutningerne i sidste ende,” siger Mads Paludan Goddiksen.
For Mads Paludan Goddiksen er målet klart: Man skal efter bedste evne have pakket elevernes bekymringer væk, og så skal eleverne ellers fokusere på dét, som faktisk er vigtigt. At skrive godt.
-
- 3.424 europæiske elever og studerende fra Danmark, Schweiz, Ungarn, Irland, Litauen, Portugal og Slovenien har deltaget i spørgeskemaundersøgelse
- Ud af de 3.424 har 389 danske gymnasieelever og 218 danske bachelorstuderende deltaget
- Der er foretaget 36 kvalitative interviews i forbindelse med undersøgelsen
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode