Artikel
AE om uddannelser efter nedskæringer: Det bliver mere og mere skrabet  
Penge besparelse Shutter

AE om uddannelser efter nedskæringer: Det bliver mere og mere skrabet  

Ny analyse kortlægger de massive besparelser på uddannelsesområdet. Analysen blotlægger et paradoks mellem ambitioner og virkelighed, lyder det fra direktøren fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Lars Andersen. Situationen er kritisk, siger GL's formand.

Der spares massivt på uddannelse i Danmark. Det er et faktum, som især gymnasierne har mærket de tunge konsekvenser af de seneste år.

Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) kortlægger, hvor voldsomme nedskæringer ungdomsuddannelser og videregående uddannelser rammes af.

Akkumuleret i perioden fra 2016 til 2022 skal der spares mere end 20 milliarder kroner på undervisning og uddannelse, skriver AE.

Direktør i AE Lars Andersen siger til Berlingske, at analysen blotlægger et paradoks mellem ambitioner og virkelighed.

“Vi er af den opfattelse, at vi er et land, der bruger ekstremt mange penge på uddannelse. Vi bruger også mange penge, fordi der er mange, som uddanner sig, men det bliver mere og mere skrabet, hvad der er til den enkelte studerende. Alle er enige om, at vi skal investere i uddannelse, men virkeligheden er, at man kører grønthøsteren hen over hele området,” udtaler Lars Andersen til Berlingske i dag.

Konsekvenser er underestimeret
Siden 2015 er der indført en række besparelser på uddannelsesområdet. En stor del af besparelserne er omprioriteringsbidraget, der blev indført af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Omprioriteringsbidraget betyder, at uddannelsesinstitutionerne hvert år skal spare to procent. Men udover omprioriteringsbidraget har regeringen besluttet en række centrale besparelser på for eksempel indkøb, udbudsloven og takstjusteringer samt en række specifikke besparelser på henholdsvis ungdomsuddannelsesområdet og på de videregående uddannelser.

Ifølge analysen vil besparelser på ungdomsuddannelserne løbe op på 10,8 milliarder kroner i perioden 2016-2021. Men tallet viser dog ikke hele billedet af besparelserne på ungdomsuddannelserne.

“Konsekvenserne er underestimeret i forhold til de samlede besparelser for ungdomsuddannelserne,” skriver AE i analysen.

Det skyldes, at beregningen for konsekvenserne af omprioriteringsområdet kun dækker det aktivitetsafhængige tilskud for erhvervsuddannelserne og de offentlige gymnasiale uddannelser. Institutionstilskuddene er ikke medtaget og områder, som de private gymnasier, eux og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indgår ikke, uddyber AE.

Visse steder i landet er skolernes eksistensgrundlag decideret truet, og alle steder i landet bliver der mindre fokus på den enkelte elev.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Situationen er kritisk
Analysen viser med al tydelighed, hvor omfattende nedskæringerne på uddannelse er, siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler.

“Situationen er kritisk. Visse steder i landet er skolernes eksistensgrundlag decideret truet, og alle steder i landet bliver der mindre fokus på den enkelte elev. Gymnasieuddannelserne er i dag for unge fra alle samfundslag. De store besparelser gør det svært for gymnasierne fortsat at skabe mønsterbrydere og social mobilitet, Alle elever, ikke mindst de sårbare unge, rammes hårdt, når lærerne ikke har det ekstra overskud,” siger han og tilføjer:

“Kampen mod nedskæringerne er den vigtigste kamp, vi overhovedet kan føre lige nu.”

 

AE's analyse

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har i samarbejde med Uddannelsesalliancen undersøgt de samlede besparelser på uddannelsesområdet på baggrund af tal fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Analysens hovedkonklusioner:

  • AE har sammen med Uddannelsesalliancen kortlagt de samlede besparelser på uddannelsesområdet siden 2015.
  • Omprioriteringsbidraget betyder store besparelser på uddannelser overalt i Danmark. Det betyder konkret, at alle uddannelsesinstitutioner skal spare 2 pct. hvert eneste år. Udover omprioriteringsbidraget har regeringen pålagt institutionerne en række specifikke besparelser på fx indkøb, udbudsloven, takstjusteringer mm. Vi har regnet på besparelserne i årene 2016 til 2022.
  • De samlede besparelser på uddannelsesområdet betyder, at der i 2016 skulle spares 0,8 mia. kr. i forhold til 2015, mens besparelserne i 2018 lå på knap 3 mia. kr. I 2021 og 2022 beløber besparelserne sig til mere end 4 mia. kr.
  • Sideløbende med besparelserne har regeringen af flere omgange tilførte puljer til enkeltområder i uddannelsessektoren eller lavet tiltag, der tilfører nye midler til området. Nytilførslerne rykker dog ikke ved det samlede billede. Set henover hele perioden fra 2016 til 2022 skal der akkumuleret spares mere end 20 mia. kr. på uddannelserne set i forhold til 2015. 

Se hele analysen Besparelser i milliardklassen på uddannelse her.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater