Adrian begyndte som frisør og ender som student – her kører gymnasium og erhvervsskole parløb

To elever sidder i hver sin frisørstol og læser til eksamen. De skal op i norsk dagen efter, og de glæder sig ikke.

Et andet sted i undervisningslokalet for frisøruddannelsen på Lørenskog Videregående Skole i en forstad til Oslo står en gruppe klassekammerater og snakker. De er ved at afslutte andet år på frisøruddannelsen, men flere af dem ender ikke som frisører.

En af dem er Adrian Maksimovic på 17 år. Mens mange efter sommerferien skal øve sig på at klippe hår på rigtige kunder i deres læreplads de næste to år, vælger han at blive på skolen og tage en etårig gymnasial overbygning på erhvervsuddannelsen.

”Jeg har fundet ud af, at jeg ikke vil være frisør. Jeg vil studere vide og arbejde med it,” siger han og tilføjer, at han har været glad for de to år som elev på frisøruddannelsen på Lørenskog.

”Jeg har lært meget, og der er meget praktisk undervisning, og det er bedre end at sidde ned hele tiden,” siger han.

Norge har meget et anderledes ungdomsuddannelsessystem, end vi har i Danmark. Muligheden for at gå to år på en erhvervsuddannelse og derefter fuldføre en gymnasial uddannelse på et år er for eksempel en af forskellene. Over 8.000 unge nordmænd med en halv erhvervsuddannelse i bagagen søger ind på en gymnasial overbygning efter sommerferien, viser de seneste søgetal.

Mattias Tesfay vil lave ny uddannelse
Regeringen – den danske – og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har bebudet, at der kommer et udspil til en ny form for ungdomsuddannelse i Danmark. Ministeren har udtalt, at det, regeringen lægger op til, ”er ret omfattende”, og at de fleste i sektoren vil ”hade ham”, når udspillet offentliggøres i løbet af i år.

Et af regeringens mål er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Ubekræftede rygter siger, at regeringen også skæver mod Norge, hvor over halvdelen af de unge vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. I Danmark søgte 20 procent af de unge ind på en erhvervsuddannelse i år.

Gymnasieskolen er taget til Norge for at se nærmere på det norske ungdomsuddannelsessystem.

Rektor på Lørenskog Videregående Skole Odin Stokke Tellesbø viser rundt på skolen. Denne dag er der et stort antal ældre mennesker med gule veste på skolen, som har fået en tjans som eksamensvagt.

Odin Stokke Tellesbø

Rektor
Lørenskog Videregående Skole

Eleverne i VG3, en forkortelse for videregående 3, som svarer til 3. g i Danmark er til skriftlig eksamen i norsk.

Mens de ældste elever sidder og sveder over computeren, er der masser af liv på og uden for skolen.

Som flere andre skoler i Norge er Lørensskog en kombinationsskole, som blandt andet udklækker både studenter, frisører og kokke.

”Vi underviser også voksne – primært flygtninge og indvandrere,” siger Odin Stokke Tellesbø og nikker mod en gruppe kursister, som er trukket ud i den bagende sol.

Elever kan vælge om
Odin Stokke Tellesbø er glad for, at eleverne på for eksempel frisøruddannelsen har muligheden for at vælge at tage en gymnasial overbygning. Han ser det ikke som et frafald fra erhvervsuddannelsen, men et tilvalg for eleven.

”Det gode ved det er, at de får den praktiske erfaring med, som jeg også mener, er nyttig i studie- og arbejdslivet senere. Jeg ville ønske, at flere elever fik mere praktisk erfaring med i uddannelsen. Den studieforberedende ungdomsuddannelse er jo meget teoritung,” fortæller Odin Stokke Tellesbø og henviser til den norske tre årige gymnasiale uddannelse – studiespecialisering, som svarer til den danske stx.

De norske unge har også muligheden for at gå to år på en erhvervsuddannelse, gå to år i lære og derefter tage en etårig gymnasial overbygning.

”Så kan du for eksempel være færdig som elektriker og har mulighed for at læse videre som ingeniør,” forklarer Odin Stokke Tellesbø.

Han peger på, at det er godt, at det norske system ikke binder de unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

”Mange unge ved ikke, hvad de vil være, når de er færdige med grundskolen,” siger Odin Stokke Tellesbø.

Han forklarer også, at der er unge, der ikke kan komme ind på deres favoritgymnasium, og som i stedet søger ind på en erhvervsuddannelse på samme skole. Når de så har gået to år på erhvervsuddannelsen, kan de tage den gymnasiale overbygning og blive student.

I Norge har eleverne på erhvervsuddannelserne en række fællesfag som norsk, engelsk og matematik. Lærerne, som for eksempel underviser i engelsk på erhvervsuddannelserne og på den gymnasiale uddannelse, har i Norge de samme kompetencer og har typisk en kandidatgrad.

De samme lærere til to uddannelser
Hanne Fatland Skjeie underviser i engelsk og samfundsfag på Lørenskog Videregående Skole. Hun tager en pause fra sit arbejde i det fælles forberedelseslokale for at fortælle om at undervise både på gymnasialt niveau og på erhvervsuddannelser.

Hanne Fatland Skjeie

Lærer
Lørenskog Videregående Skole

”Vi er i vores fagteam i en kontinuerlig proces om, hvor meget engelskundervisningen skal være målrettet mod faget i  erhvervsuddannelsen, og hvor meget vi skal arbejde med almene færdigheder. Elever på erhvervsuddannelsen skal også lære kritisk analyse af litteratur. Og på begge uddannelser skal eleverne have en forståelse for den historiske sprogudvikling, og de skal reflektere over samfundsforhold i engelsktalende lande,” siger Hanne Fatland Skjeie.

Læreplanerne og niveauet i for eksempel engelsk er ikke ens på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser i Norge. Men niveauet på de såkaldte fællesfag er relativt højt på erhvervsuddannelserne. Det kan være en udfordring for lærerne, da eleverne på erhvervsuddannelserne måske netop vælger den type uddannelse, fordi de er trætte af skole og bøger.

”Men jeg oplever også, at eleverne på erhvervsuddannelserne kan blive vældigt interesserede i samfundsfagstimerne, hvis vi for eksempel taler arbejdsrettigheder i relation til det fag, de er i gang med,” siger hun.

Kokkeelever smider forklædet
Som skrevet er der flere elever på erhvervsuddannelserne, som vælger at stoppe uddannelsen og fortsætte på den gymnasiale overbygning.

I det store skolekøkken er eleverne på kokkeuddannelsen i fuld gang med at forberede sig til morgendagens terminsprøve. De skal lave en menu, hvor jordbær og pære skal indgå.

Erik Isakson

Underviser og kok
Lørenskog Videregående Skole

Kokken og underviseren Erik Isakson står i sin hvide kokkedragt og svarer på spørgsmål fra eleverne. Han fortæller, at der er en tendens til, at flere og flere af hans elever stopper på erhvervsuddannelsen og læser videre på en gymnasial uddannelse.

”Det er cirka halvdelen. Desværre. Nogle har været ude at arbejde på en restaurant og finder ud af, at de ikke vil være kok, fordi det er et stressende arbejdsmiljø,” siger Erik Isakson, som dog ikke mener, at det er spild, hvad de har lært på kokkeuddannelsen.

”De lærer for eksempel at arbejde sammen. De får en masse skills, de også kan bruge senere,” siger han.

Det er dog ikke nødvendigvis problemfrit at starte på en gymnasial uddannelse efter at have gået på erhvervsuddannelse i to år.

Cirka 30 procent af de elever, som har gået to år på erhvervsuddannelse og vælger den gymnasiale overbygning VG3, falder fra uddannelsen, viser en undersøgelse fra 2020 fra Norsk Statistik.

Det er en udfordring, som næstformand i det norske Uddannelsesforbundet Thom Jambak kender.

Thom Jambak

Næstformand
Uddannelsesforbundet i Norge

”Der er en del elever, som vælger at tage en gymnasial uddannelse efter to år på en erhvervsuddannelse, men mange falder fra. Måske er de ikke godt nok forberedt, og de er ikke motiverede nok for at have alle de teoretiske fag,” siger Thom Jambak.

Hårdt forløb
Uddannelsesforbundet organiserer både lærere i grundskolen og ungdomsuddannelserne, og Thom Jambak har selv en baggrund som lærer fra ungdomsuddannelserne.

Den gymnasiale overbygning på det tredje år er meget teoretisk og indeholder for eksempel 10 timer norsk om ugen.

”Det er et ganske hårdt forløb for eleverne efter to år med praktiske fag, og det er en kæmpe udfordring for lærerne. Nogle elever vælger overbygning, fordi de ikke har fået en læreplads og andre, fordi de har fundet ud af, at de vil læse videre,” siger Thom Jambak.

Han har selv tidligere undervist på en kombinationsskole, og generelt er han positiv over for, at de norske unge meget nemt kan skifte mellem erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse, og at de unge tager forskellige uddannelser på den samme skole.

”Det kan være en udfordring for en lærer både at skulle undervise på en erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse, men jeg synes, det er en god udfordring. Jeg synes også, det er vældigt positivt, at elever fra forskellige samfundslag, som går forskellige veje i uddannelse og i livet, møder hinanden på skolen og bliver venner,” siger Thom Jambak.