AA-studieretninger giver små gymnasier problemer

En fleksibel fagpakke er det, eleverne bliver tilbudt på Tørring Gymnasium.
Skolens slogan er: Her skaber du din egen studieretning. Og det gør eleverne, fordi studieretningerne som udgangspunkt kun har to fag, der ofte er på A- og B-niveau.  På den måde får eleverne et ekstra valgfag, så de selv kan skræddersy deres fagpakke.

Rektor på Tørring Gymnasium Johannes Grønager forklarer, at skolen har valgt denne ordning, fordi de er en lille skole, der gerne vil give eleverne en stor valgfrihed.

”Vi har ikke nok elever til at samle bestemte fag i studieretninger, men så får de det som valgfag. Det handler mere om, at eleverne får de fag, de gerne vil have end at få faget i en studieretning,” siger Johannes Grønager.

En studieretning skal bestå af tre fag, og det har skolen løst ved, at de i samarbejde med eleverne beslutter, hvilket af de obligatoriske naturvidenskabelige fag, der skal være en del af studieretningen.

”Det er et lille trick, vi bruger for at kunne imødekomme flest ønsker. På den måde får eleverne et fag i studieretningen, som de alligevel skal have,” siger rektor.

Når Folketingets gymnasieforligskreds her i efteråret skal diskutere justeringer ved gymnasiereformen, er studieretningerne et af punkterne, de skal drøfte.

Gymnasieskolernes Rektorforening har meldt ud, at de gerne vil have studieretninger med to fag på A-niveau.

Prisen er flere valghold end klasser
Det er specielt matematik og engelsk, eleverne på Tørring Gymnasium vælger som valgfag. Men skolen prøver så vidt muligt at oprette de fag, der ofte er kompetencegivende på videregående uddannelser. Det gælder for eksempel valgfag som fysik A og kemi A. Her ser skolen nogle gange ud over minimumsantallet af syv elever i en klasse.

”Prisen er, at vi har flere valghold i forhold til klasser, men det vil vi gerne betale. Vi gør, hvad vi kan, for at eleverne får de fag, de har brug for,” siger Johannes Grønager.

Han oplever, at eleverne er meget tilfredse med, at de selv kan sammensætte deres fagpakke med mange valgfag.

”Det betyder meget for eleverne. Og hvis eleverne er glade for det, vil vi gerne blive ved med at gøre det på denne måde,” siger Johannes Grønager.

AA-studieretninger giver faglig fordybelse
Gymnasieskolernes Rektorforening synes, der skal være to fag på A-niveau i hver studieretning.

”Med to studieretningsfag på A-niveau, er det nemmere at lave fagligt samspil og have faglig fordybelse. Det giver mulighed for lange, faglige forløb,” siger formand for Rektorforeningen Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun kan godt se, at det vil være en udfordring for gymnasier at ændre studieretninger til at bestå af to fag på A-niveau, og det kræver også, at valgfag skal gentænkes.

”Det er et dilemma, for hvis man gerne vil have lange forløb, hvor der er fagligt sammenspil, så er man nødt til at tilrettelægge gymnasiet på den måde. Hvis man gerne vil have stor valgfrihed for den enkelte elev, så er det jo noget andet – det kommer an på, hvad man gerne vil have politisk set. Man kan ikke have begge dele,” siger rektorformanden.

For at mindre gymnasier kan oprette studieretninger med to fag på A-niveau, foreslår Anne-Birgitte Rasmussen at lave blandede klasser. Det kan lade sig gøre med penge fra udkantstaxameteret, som regeringens finanslovsforslag lægger op til skal have yderligere støtte.

Blandede klasser er noget rod
Rektor på Tørring Gymnasium Johannes Grønager kan godt se argumentet om, at det giver en større faglig fordybelse med flere studieretningsfag på A-niveau. Men han synes, det er et problem for små gymnasier, hvis det bliver besluttet, at studieretninger skal bestå af to fag på A-niveau.

”Hvis vi skal udbyde AAB-studieretninger, vil valgfriheden blive mindre på de små gymnasier. Det kan betyde, at eleverne i større grad vælger de store gymnasier, fordi der er flere muligheder,” siger Johannes Grønager.

Rektor på Faaborg Gymnasium Claus Jensen tror også, det vil blive svært for de mindre gymnasier, hvis alle studieretninger skal indeholde to fag på A-niveau.

”Vi vil have svært ved at lave klasserne som rene studieretninger. Vi kan blande klasserne, hvor det bliver sværere at realisere tanken om studieretningsklasser. Ellers er konsekvensen, at vi ikke kan fylde klasserne ud,” siger han.

Claus Jensen deler Rektorforeningens ambition om at løfte fagenes faglighed i gymnasiet. Men at samle flere studieretninger i en klasse er ifølge ham sjældent særlig vellykket, fordi eleverne har vidt forskellige faglige interesser.

”I en studieretning er det en forventning, at fagene hyppigt spiller sammen på tværs, og det bliver noget rod i blandede klasser, fordi man er nødt til at ekskludere den ene halvdel for at få det til at ske,” siger han.

Læs mere i artiklen Politikerne retter kikkerten mod studieretningerne i næste udgave af magasinet Gymnasieskolen, der udkommer i næste uge.