De seneste 18 år er der gennemført 63 fusioner af ungdomsuddannelser, hvoraf langt hovedparten har involveret gymnasiale uddannelser. Det har givet hovedbrud og frygt for afskedigelser, men også nye muligheder og flere tilbud til unge i de tyndt befolkede dele af landet.
Gymnasieskolen har talt med Anne Sophie Huus Pedersen, der er tillidsrepræsentant på Tradium Teknisk Gymnasium i Randers, om hvordan man sikrer en god proces, og hvad man skal undgå.
Hun var nemlig med, da Randers Tekniske Skole og handelsskolen Minerva blev lagt sammen til den nye institution.
Randrusiansk kæmpefusion
I 2010 blev de to skoler lagt sammen til Tradium. I dag har skolen både hhx og htx, og udbyder i alt 17 gymnasiale spor. Derudover har Tradium mere end 20 erhvervsuddannelser og fem campusser i Randers og omegn.
Men det har ikke været en smertefri proces. For sammenlægningen har betydet, at afstanden mellem lærere og den øverste ledelse er blevet større, og at økonomien er blevet mere kompleks. Det har stillet større krav til tillidsrepræsentanternes arbejde med at sikre medindflydelse på skolens udvikling. Til gengæld har skolens størrelse også givet mulighed for nye, pædagogiske samarbejder på tværs af uddannelser og udlån af lærere for at dække huller i skemaerne.
Her giver Anne Sophie Huus Pedersen seks erfaringer videre, som hun håber, at andre skoler i fusionsplaner kan bruge.
Samarbejde mellem tillidsrepræsentanter
“Tillidsrepræsentanten skal opsøge samarbejde med tillidsrepræsentanterne på de andre skoler i fusionen. OK 13 har desværre været med til at understøtte en udvikling, hvor der i højere grad er forskelle på arbejdsvilkår og arbejdsmiljø på de forskellige skoler, og det er vigtigt, at man på medarbejdersiden får et overblik over, hvilke forhold de andre gymnasieafdelinger har i processen op til den nye uddannelsesinstitutions etablering af rammer for medarbejderne,” siger Anne Sophie Huus Pedersen og tilføjer:
“Når først fusionen er en realitet, er det min erfaring, at ledelsen begynder en proces med strømlining af både løn og arbejdsvilkår – og ofte med laveste fællesnævner. Når stx og htx fusionerer vil jeg anbefale, at man er særligt opmærksom på lokalløn, da denne ofte ligger markant lavere på erhvervsgymnasierne, ligesom fagtillæggene også udgør et reelt problem.”
Søg indflydelse
“Tillidsrepræsentanten skal søge maksimal indflydelse i samarbejdsudvalg og den øvrige organisation. Med større fusioner følger en ændring af organisationsplanen og en ny samarbejdsstruktur. Jeg har kendskab til flere steder, hvor ledelsen har signaleret, at det efter fusionen kun er nødvendigt med en enkelt GL-tillidsrepræsentant (GL-TR) trods flere afdelinger, ligesom GL-TR efter en fusion heller ikke altid er repræsenteret i hovedsamarbejdsudvalg eller bestyrelsen. Bestyrelsen består på mange erhvervsskoler i øvrigt enten udelukkende eller primært af folk uden erfaring med gymnasieundervisning eller -ledelse,” lyder det fra Anne Sophie Huus Pedersen.
Pædagogisk samarbejde på tværs
Hun foreslår også, at der etableres et pædagogisk samarbejde af de gymnasiale uddannelser på den nyfusionerede institution.
“En af fordelene hos os har været muligheden for at lave større arrangementer med hhx-lærerne. Som mindre htx-skole har vi ikke altid haft råd til at hyre dyrere foredragsholdere eller understøtte kompetenceudviklingen ved at holde interne kurser. Vi har stor fordel af at kunne samle lærere fra vores tre afdelinger til forskellige faglige og pædagogiske samarbejder. Her er det vigtigt at holde for øje, at det skal give værdi til undervisningen og give mening for lærerne i stedet for at handle om meningsløs ensretning og effektivisering.”
Lærerudlån
En fusion giver også mere fleksibilitet på skemaerne, når det altså bruges ordentligt.
“Drag fordele af indlån og udlån imellem gymnasieafdelingerne. Alt efter optag har vi haft fordel af at kunne udlåne lærere til andre afdelinger for at undgå nedsættelse i tid eller afskedigelser, ligesom vi også har kunnet låne lærere, når vi har haft folk på barsel,” fortæller tillidsrepræsentanten.
Stil krav om nærledelse og inddragelse af medarbejdere.
Kræv nærledelse
Et andet vigtigt perspektiv er, at en større skole typisk også betyder større distance mellem lærere og ledelse, fortæller Anne Sophie Huus Pedersen.
“Stil krav om nærledelse og inddragelse af medarbejdere. På fusionsskolerne er der længere til toppen. På min skole er jeg ikke i tvivl om, at direktøren både er stolt af htx og vil os det bedste, men det ændrer bare ikke ved, at de væsentlige beslutninger tages i en direktion, som sjældent er i kontakt med lærerkollegiet eller vores elever, og det har selvfølgelig nogle konsekvenser,” siger hun og uddyber:
“Der er ingen gymnasieledere i direktionen eller bestyrelsen, og jeg mener, at det er problematisk, hvis fokus på eller stolthed over egen afdeling bliver negativt italesat som silotænkning.”
Follow the money
Anne Sophie Huss Pedersens sidste råd handler om, hvordan budgettet ser ud på skolen.
“Vær opmærksom på økonomien. Enhver tillidsrepræsentant på en skole med mange afdelinger vil kunne skrive under på, at det er yderst vanskeligt at gennemskue, om pengene bruges fornuftigt, og om det såkaldte dækningsbidrag er rimeligt. Tillidsrepræsentanten skal inddrages i processen omkring budgetlægning, men det er ikke altid, at rektor eller andre lokale uddannelsesledere selv har det store overblik eller den fornødne indflydelse på budgettet.”
Læs Gymnasieskolens tema om fusion:
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode