4 lærere fortæller: Vi har for lidt tid til at udføre vores arbejde tilfredsstillende

Det er frustrerende ikke at have tid til at forberede sig ordentligt til undervisningen og give eleverne god feedback. 

86 procent af lærerne har fået flere arbejdsopgaver siden 2015, og 78 procent af lærerne mener ikke, de har tilstrækkeligt med tid til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Gymnasieskolen. 

I den nye nummer af Gymnasieskolen udfoldes undersøgelsen, som blandt andet viser, at lærerne mener, at den manglende tid går ud over kvaliteten i undervisningen.

Gymnasieskolen.dk har bedt fire lærere fortælle om, hvordan de oplever at have fået flere arbejdsopgaver og dermed mindre tid til at udføre dem. Vi har også talt med en række andre lærere, som har lignende historier, men som ikke ønsker at stå frem.

Charlotte: Det har udviklet sig til et benhårdt job 

“I forhold til for fem år siden har jeg et hold mere, og det betyder, at jeg skal løse mine opgaver på færre timer. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg har fået mindre tid. Sidste år var jeg på deltid, men som musiklærer bliver man hurtigt involveret i alt muligt, så nu har jeg valgt at være tilbage på fuld tid.”

“Tiden er knap, og det går blandt andet ud over udviklingen af min undervisning. Jeg har prøvet at komme hjem fra et kursus med gode ideer, men der er sjældent tid til at implementere de nye ideer i undervisningen. Og det er frustrerende.”

“Jeg kan virkelig godt lide mit job, og jeg elsker at skabe entusiasme hos eleverne og åbne nogle porte i de unge menneskers blik på verden. Men jeg synes, det har udviklet sig til et benhårdt job at være gymnasielærer, og jeg tror ellers, jeg har ry for at kunne overkomme meget.”

“Den knappe tid går også ud over feedback og feedforward på elevernes skriftlige opgaver. Når vi har flere hold, så bliver der også flere skriftlige opgaver at rette. De mest ambitiøse elever nævner af og til, at de gerne vil have lidt mere uddybende feedback, men det er der ikke altid tid til.”

“Jeg kan godt stå på mål for min undervisning og jeg overholder det, som står i læreplanerne. Men som lærer er det frustrerende ikke at kunne leve op til den kvalitet, man tidligere havde tid til at give eleverne.”

Anders: Mindre tid til de svage elever

“Jeg har, hvad der svarer til et hold mere i dag end i 2013, og der er også perioder med væsentligt større spidsbelastninger. I grundforløbet havde jeg fire danskhold og tre religionshold, og i indeværende periode har jeg to hold med dansk og tre med religion.”

“Jeg har fået mindre tid til faglig opdatering og udvikling af nye undervisningsforløb, og det medfører, at jeg oftere tager fat i det samme forløb eller genbruger en tekst. Det betyder også, at undervisningen ikke bliver så aktuel, som den kunne være. For eksempel sker der meget i religion i forhold til mediernes fremstilling af islam, og der er det bedst, hvis man har tid til at forberede aktuelle vinkler og tage fat i nye eksempler.”

“Hvis vi havde mere tid, kunne vi også lave flere tværfaglige forløb for eksempel mellem religion og samfundsfag, om hvordan politikerne i den seneste valgkamp italesatte religion og andre højaktuelle emner

“Jeg elsker mit job, og at jeg er med til at udvikle elevernes forståelse af og for verden. Men jeg går oftere hjem med dårlig samvittighed over, at jeg føler, jeg ikke har gjort det godt nok, og det går ud over den faglige stolthed og mit velbefindende.”

“Der er mindre tid til de svage elever, og det kan godt være svært for mig. Jeg kommer selv fra et ikke-akademisk hjem, og jeg ved, hvor vigtigt det er, at der er tid til opmærksomhed til alle elever. Jeg kritiserer ikke min ledelse, men de politikere, som har skåret ned på uddannelse.”

Kirsten: Jeg holder fast i en aktuel og varieret undervisning

“Jeg har været på ufrivillig nedsat tid siden sidste år. Jeg kan dog godt mærke, at der med nedskæringer og reformen er kommet flere opgaver og flere hold i forhold til tidligere. I år har jeg arbejdet mere, end de 70 procent min stilling er på.”

“Jeg holder fast i, at undervisningen skal være aktuel og varieret, og at indholdet er afpasset efter eleverne og klasserne. Men arbejdstiden slår ikke til at være lærer på den måde længere, og jeg bliver snart nødt til at genbruge meget mere stof.”

“Det er dig som lærer, der er katalysatoren for elevernes læringsproces, og undervisningen skal få eleverne til at tænke kreativt og blive grebet af faget, og det kræver, at du har tid til at forberede din undervisning.”

“Jeg kan rigtigt godt lide eleverne. Men når der bliver skruet op for den tid vi skal være i klassen og ned for tiden til faglig forberedelse, så bliver kvaliteten sandsynligvis også derefter.”  

Peter: Elever får mindre god feedback

“Vi har fået flere opgaver og undervisning end for få år siden, og det er sket samtidig med en ny reform. For mit vedkommende er det største problem i dette skoleår, at der er en meget skæv fordeling af undervisningen. I øjeblikket har jeg 15 lektioner, men efter nytår skal jeg have 25 lektioner om ugen. Det har jeg aldrig prøvet før, og det ser jeg ikke frem til med glæde.”

“Jeg har skåret meget ned på rettearbejdet, og nu bruger jeg den tid, der er afsat til det. Det betyder også, at der sjældent er tid til at skrive til eleven, hvordan han kan løse opgaven næste gang. Eleverne får mindre ud af feedbacken nu.”

“Der er i dag mindre tid til at udvikle nye forløb, og jeg bruger oftere det, jeg har på rygraden. Lærerne på min skole har næsten ikke overskud til at tage på kurser og efteruddannelse, fordi vi så skal finde andre tidspunkter at afvikle lektionerne, og det er svært i et presset skema.”

“Samtidig med, at der er blevet flere arbejdsopgaver, er der også blevet større forskel på elevgruppen. Niveauet mellem eleverne er blevet større, og dermed er behovet for at differentiere undervisningen også blevet større. Men det har vi sværere ved at nå. Det er endnu mere udtalt, efter at matematik B er blevet obligatorisk, og at stofmængden i faget er steget.”